Indhold

Procedure for valg til Frivillighedsrådet i Tønder Kommune

Valget foregår på stormøde for de frivillige foreninger.

Der vælges minimum 9 men så vidt muligt 13 medlemmer til Frivillighedsrådet, hvoraf de 7 medlemmer vælges i lige år og de 6 medlemmer vælges i ulige år.

Hver frivillig social forening hjemhørende i Tønder Kommune kan opstille én kandidat på mødet.

a. Forslag til kandidater meddeles skriftligt senest 1 uge før mødet, der kan dog opstilles kandidater på mødet.

b. Er en person aktiv i flere foreninger, må vedkommende vælge, hvilken forening
han/hun vil repræsentere i Frivillighedsrådet.

c. Foreningerne skal have egen bestyrelse og vedtægter.

d. Kandidaterne skal have bopæl i Tønder Kommune, og skal selv være til stede på mødet. Alternativt kan der ligge en fuldmagt, der fastslår, at vedkommende ønsker at opstille til Frivillighedsrådet og for hvilken forening.

e. Medlemmerne af Frivillighedsrådet bør så vidt muligt repræsentere et bredt spektrum af det frivillige sociale arbejde i kommunen.

Hver forening har 3 stemmer til valget. Stemmerne skal afgives med 3 forskellige kandidater.

Kun de foreninger, der på forhånd har meldt sig til mødet er stemme- og opstillingsberettigede.

Stemmelighed afgøres ved lodtrækning.

Der vælges antal medlemmer jf. pkt. 2. Det antal kandidater, som har flest stemmer, indtræder som medlem i Frivillighedsrådet, de øvrige fungerer som suppleanter ift. flest antal stemmer, 1 år.

Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 26.05.2011