Sundhedstilbud til voksne med overvægt

Et tilbud til voksne fra 18 år med overvægt i Tønder Kommune.

Formålet med tilbuddet er at hjælpe dig til at forebygge udviklingen af livsstilssygdomme, og at du mindsker de risikofaktorer, der er i forbindelse med overvægt.

Igennem forløbet bliver du klædt på til at ændre livsstil og vaner, og bliver i stand til at fastholde din nye livsstil.

Forløbet indeholder

  • redskaber til at ændre vaner og livsstil
  • bevægelse og motion
  • mulighed for netværksdannelse
  • psykiske faktorer i et vægttabsforløb.

Mødestedet er enten overvægtsklinikken på Tønder Sygehus eller Sundhuset i Toftlund.

Forløbet strækker sig over syv gange fordelt henover ét år i et individuelt forløb.

Øvrig information

Du er velkommen til selv at henvende dig til sundhedsafdelingens konsulent (se kontaktoplysninger nedenfor).

Du kan også få en henvisning af din egen læge. Sundhedskonsulenten kontakter dig derefter hurtigst muligt efter modtagelse af henvisningen.

Sammen med sundhedskonsulenten aftaler I et tidspunkt for en indledende samtale på Sundhedsklinikken

Eventuelle nødvendige blodprøver tages hos lægen.

Du er velkommen til at kontakte Nina Peglau Müller for yderligere information.

Nina Peglau Müller Sundhedskonsulent og autoriseret klinisk diætist
Afdeling Sundhedsafdelingen
Telefon 23 41 82 37