Sygedagpenge er en midlertidig ydelse til dig, der ikke har mulighed for at passe din virksomhed på grund af egen sygdom. Du kan tegne en forsikring, der giver dig ret til sygedagpenge allerede efter 1. eller 3. fraværsdag.
Mit sygefravær
Når du skal have sygedagpenge, skal du bruge den digitale selvbetjeningsløsning Mit Sygefravær.
Læs om Sygedagpenge, hvis du er selvstændig
Som selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle kan du få sygedagpenge fra kommunen, hvis du er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom, eller fordi du er kommet til skade. Det kræver som udgangspunkt, at du bor i Danmark og betaler skat af din indtægt i Danmark.
Der kan være undtagelser, hvis du fx bor i et andet EU-land eller flytter inden for EU eller til et land, som Danmark har indgået en særskilt aftale med.
Derudover er det en betingelse, at:
- du i mindst seks måneder inden for de seneste 12 måneder har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang – heraf den seneste måned før fraværet
- virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af en normal overenskomstmæssig ugentlig arbejdstid, altså 18,5 time.
Hvis du har drevet virksomheden i mindre end seks måneder, medregner man perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
Du har ret til sygedagpenge fra kommunen efter to ugers sygdom, medmindre du har tegnet en frivillig forsikring, som giver dig ret til sygedagpenge fra første eller tredje sygefraværsdag.
Selvstændige skal anmelde deres sygefravær via NemRefusion. Det gælder, uanset om du har tegnet forsikring, der sikrer dig sygedagpenge tidligere.
For at kunne anmelde sygdom som selvstændig, skal du være oprettet som bruger af NemRefusion og have en medarbejdersignatur.
Forsikring, der sikrer dig sygedagpenge tidligere
Du kan tegne en forsikring, der sikrer dig sygedagpenge tidligere end efter to ugers sygdom. Det er en betingelse for optagelse i ordningen, at du har indtægt i din virksomhed.
Du kan vælge mellem at sikre dig sygedagpenge fra tredje fraværsdag eller fra første fraværsdag, og om du ønsker at være dækket til minimumsydelse eller maksimumsydelse. Forsikringen tegnes hos Udbetaling Danmark.
På sygedagpenge – hvad nu?
Få præsenteret de vigtigste begreber, og forstå kommunens rolle i dit sygedagpengeforløb:
Som sygemeldt har du ret til at afvise lægebehandling.
Det vil sige, at du har mulighed for at fravælge en behandling, som du ikke er tryg ved, uden at du mister din ret til sygedagpenge. Du kan fx afvise at lade dig operere for diskusprolaps, modtage behandling med antidepressiv medicin eller ECT-behandling.
Afviser du en ordineret lægebehandling, skal din sag vurderes af den såkaldte kliniske funktion. Klinisk funktion skal så vidt muligt foreslå en anden behandling. Hvis klinisk funktion foreslår en lægebehandling, som du heller ikke ønsker, har du dog også ret til at afvise denne behandling.
Du har alene mulighed for at afvise lægebehandling i snæver forstand. Det vil sige behandlinger foretaget af en læge samt operationer og behandling med lægeordineret medicin. Ordningen omfatter ikke mulighed for at afvise fx fysioterapeut eller samtaleforløb hos psykolog.
Din ret til sygedagpenge bortfalder:
- hvis du ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion, i forbindelse med at du afviser lægebehandling
- hvis du forhaler helbredelsen af din sygdom
- hvis du uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens opfølgning og tilbud
- hvis du ikke opfylder din pligt til at anmelde eller dokumentere dit sygefravær.
Sygedagpengene udgør højst 4.550 kr. (2023) pr. uge.
Sygedagpengene udgør højst 4.695 kr. (2024) pr. uge.
Sygedagpenge udbetales bagud.
Udbetalingen af sygedagpenge ophører den dag, du er arbejdsdygtig igen. Det gælder, også selv om du ikke raskmelder dig.
Du kan som hovedregel højst få sygedagpenge i 22 uger inden for en 9-måneders periode. Inden de 22 uger er gået, foretager kommunen en revurdering af din situation, hvor den tager stilling til, om der er mulighed for at forlænge din sygedagpengeperiode. Perioden kan forlænges, når en af følgende betingelser er opfyldt:
- Det anses for sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at du kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, dvs. til beskæftigelse på normale vilkår
- Det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge din arbejdsevne, og det forventes at kunne ske inden for 69 uger
- Du er under eller venter på lægebehandling, og der foreligger en lægelig vurdering med en sikker forventning om, at du vil kunne genoptage ordinær beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet
- Kommunen har vurderet, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på at afklare, om du er berettiget til fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb
- En læge har vurderet, at du har en livstruende, alvorlig sygdom
- Der er på revurderingstidspunktet rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. I så fald kan udbetalingen af sygedagpenge fortsætte, indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet – evt. midlertidig – afgørelse om erhvervsevnetabserstatning
- Der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social pension. En forlængelse er betinget af, at pensionssagen er påbegyndt, inden retten til sygedagpenge ophører.
Du vil overgå til et jobafklaringsforløb, hvis kommunen vurderer, at dit sygedagpengeforløb ikke kan forlænges efter en af forlængelsesreglerne, men du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Kommunen skal løbende følge op, så længe du modtager sygedagpenge.
Kommunen skal afholde opfølgningssamtale senest otte uger fra din første sygedag. Samtalen handler om, hvilken hjælp du skal have for at komme tilbage i arbejde. Du og din sagsbehandler fastlægger i fællesskab den konkrete indsats, der skal sættes i gang.
Kommunen skal under hele sygeforløbet følge op på din sygemelding for at støtte dig i at fastholde din tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen skal altid være tilpasset den enkelte sygemeldtes situation og helbredstilstand.
Hvis du vil vide mere om sygedagpenge og kommunens opfølgning, kan du kontakte jobcenteret i kommunen.
Lægeerklæring til brug for første opfølgning
Kommunen kan som led i indkaldelse til første opfølgningssamtale indhente en lægeerklæring, hvis kommunen vurderer, at der er behov for dette for at oplyse din sag tilstrækkeligt. Du har også selv mulighed for at anmode om, at din kommune indhenter en lægeerklæring.
I lægeerklæringen skal din læge vurdere din sygdom og situation.
Din læge skal også vurdere dine muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, eventuelle skånehensyn, behandling og sygdommens forventede varighed. Din læge sender lægeerklæringen til kommunen, inden du skal til den første samtale hos kommunen. Formålet er også her, at din sagsbehandler klædes bedst muligt på til at kunne hjælpe dig.
Tidlig opfølgning ved langvarigt sygefravær - fast track
Du har mulighed for at få igangsat en tidlig opfølgning – fast track – hvis du forventer, at dit fravær kommer til at vare mere end otte uger.
Hvis du beder om en tidlig opfølgning, vil kommunen skulle tage første samtale senest to uger efter ansøgningen. Du kan altså hurtigere få hjælp til at lægge en plan for, hvordan du bedst muligt kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Du overgår til et jobafklaringsforløb, hvis du fortsat er uarbejdsdygtig efter 22 uger, og kommunen efter en revurdering træffer afgørelse om, at din sygedagpengeperiode ikke kan forlænges. I et jobafklaringsforløb modtager du ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau uden hensyn til, om du har formue eller en ægtefælle/samlever. Forløbet varer maksimalt to år, men det er muligt at indgå i et nyt jobafklaringsforløb, hvis kommunen vurderer, at du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Under et jobafklaringsforløb modtager du en individuelt tilpasset tværfaglig indsats fra kommunen.
Sygemeldte, der har en alvorlig sygdom, som gør, at det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt at være i kontakt med kommunen, behøver hverken at have samtaler eller deltage i tilbud.
Det gælder fx ved diagnoser som kræft eller svært hjertesvigt. Fritagelsen kaldes standby-ordningen.
Hvis du mener, at du bør fritages, skal du angive det i oplysningsskemaet eller kontakte kommunen.