start på hovedindhold

Borgerrådgiver

Borgerrådgiverens opgave er at rådgive dig som borger eller erhvervsdrivende i kontakten med kommunen.

Hvad kan borgerrådgiveren hjælpe med?

​​​​​​​​​​​Borgerrådgiveren kan hjælpe borgere og erhvervsdrivende med at

  • forstå afgørelser, e-mails og breve fra kommunen
  • finde vej i den kommunale organisation
  • bidrage til at sikre borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling og faktiske forvaltningsvirksomhed
  • tilbyde mægling, hvis dette forventes at kunne løse konflikter mellem forvaltning og borger
  • yde vejledning i forbindelse med klager over kommunen og hjælpe med formulering af klagen
  • behandle klager over kommunens sagsbehandling, herunder sagsbehandlingstid, personalets optræden, medarbejdernes betjening af borgerne etc.

Borgerrådgiveren kan ikke

  • behandle sager, som er over et år gamle
  • træffe eller ændre afgørelser

Borgerrådgiveren kan heller ikke behandle klager over

  • det faglige indhold i kommunale afgørelser
  • forhold, der falder uden for kommunens virksomhed
  • forhold, der kan indbringes for lovhjemlede instanser
  • forhold, der er eller vil blive indbragt for det kommunale tilsyn, Folketingets Ombudsmand eller domstolene
  • politiske beslutninger (for eksempel serviceniveau) eller over forhold, som har været bedømt af de stående udvalg, økonomiudvalget eller kommunalbestyrelsen
  • personale- og ansættelsesforhold i kommunen.

Skal du sende en e-mail med personfølsomt indhold, skal du bruge nedenstående links