Du kan nu hente dit pas på Tønder Rådhus, næsten når det passer dig. Du kan hente passet i vores nye dokumentboks fra mandag til fredag mellem klokken 06 - 19, og boksen er placeret lige indenfor Rådhusets hoveddør.

Thomas Dam, der er fagchef for Borgerservice, IT og Digitalisering, siger:

"Vi vil gerne være fleksible i forhold til dem, der ikke har mulighed for at komme og hente deres pas indenfor åbningstiden. På sigt er det planen, at vi vil udvide dokumentboksen, så den også kan bruges til andre ting - for eksempel større dokumenter, siger Thomas Dam.

For at kunne hente dit pas er der nogle ting du skal huske:

  • Du modtager en SMS-kode på din mobil.
  • Du skal medbringe dit nuværende pas og din SMS-kode.
  • Har du afleveret dit pas ved bestilling, skal du medbringe dit NemID, men det aftaler du med personalet i ekspeditionen.
  • Kommer du udenfor Tønder Kommunes åbningstid skal du skanne dit sundhedskort for at kome ind til boksen.
  • Du skanner dit sundhedskortved kortlæseren, som hænger ved hoveddøren.
  • Døren åbner, når du træder et skridt hen imod døren.
  • Du skal bruge din SMS kode for at åbne boksen.`


Det er også stadig mulig at få tilsendt sit nye pas med posten, men det forudsætter, at man afleverer sit gamle pas, når man bestiller det nye.