Er du serviceminded, og drømmer du om et selvstændigt job, hvor du sætter ære i at yde god service?

Hos Tønder Kommune kan vi tilbyde dig en uddannelsesaftale, så du kan få erfaring og læring under din uddannelse.

Vi kan tilbyde en praktik under din uddannelse med muligheden for at blive.

Som rengøringstekniker eller serviceassistent vil du blive en del af Central Rengøring, der står for rengøringen af Tønder Kommunes mange institutioner. Vores arbejde omfatter alt fra skoler og børnehaver til biblioteker, rådgivningscentre, sundhedshuse og rådhuset.

Bliv rengøringstekniker

Grunduddannelsen for dig, der ønsker at arbejde med ansvarlig rengøring. Du vil lære at udføre forskellige rengøringsopgaver og tage hensyn til hygiejne og miljø.

Specialiser dig som serviceassistent

Overbygningen på rengøringsteknikeren, hvor du vil blive specialiseret i rengøring på både private og offentlige arbejdspladser. Du vil lære at udføre rengøring, tilberede lette retter, forberede møder og mindre konferencer.

Hvad kan du forvente når du arbejder hos os?

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du får systematisk oplæring, tæt opfølgning fra dine ledere, fleksible arbejdstider og tillidsbaseret rengøring. Hos os er det din ekspertise, der styrer din arbejdsdag.

Ønsker du at vide mere om dine muligheder, så er du velkommen til at kontakt Hans Christian Kjeldsen på tlf. 74 92 81 34.