Indhold

Om projektet

Solenergianlægget nord for Bredebro består af en stor matrikel og en række mindre, tilstødende matrikler, der tilsammen har et areal på ca. 182 hektar. Det forventes, at anlægget vil have en årlig produktion på op til 132.000 MWh. Ud fra et gennemsnitligt årsforbrug for en husstand på 4.500 kWh vil dette svare til, at produktionen leverer strøm til 29.333 husstande. Som udgangspunkt vil der blive benyttet Single Axis Tracker paneler, der følger solens bane i løbet af dagen. Anlægget vil blive koblet på den eksisterende transformerstation ved Bredebro. Der anlægges afskærmende beplantningsbælter omkring projektområdet, og i ansøgningen er der lagt op til at lave faunakorridorer i forbindelse med højspændingskablerne, der løber i området. Ud over kabelføringen anvendes arealerne i dag primært til landbrugsformål, men indeholder også enkelte vindmøller.

Vil du vide mere om projektet?

Projektets planforslag og miljøvurdering er i offentlig høring i perioden fra den 7. april til den 2. juni.

Se høringsmaterialet

Kort over projektområdet