Indhold

Temaer til politik Kultur, Fritid og Landdistrikter 2022 - 2025

Aktivitet og fællesskab

Aktiviteter for borgerne skal fremmes og udvikles i relation til de nye trends indenfor bevægelse. Aktiviteterne skal være for alle og for alle niveauer. Ved at der er plads til alle, opstår der fællesskaber på tværs af generationer og mellem borgere med forskelig baggrund, da aktiviteterne skaber samlingspunktet.

Sammen om bedre løsninger

Der er brug for sammen med foreninger, lokalsamfund, institutioner m.fl. fortsat at udfordrer kommunens grundvilkår, og finde løsninger og tilskynde til projekter der hjælper med til at fastholde gode tilbud om aktiviteter og faciliteter.

Rammer for fysisk udfoldelse

Rammer for fysisk udfoldelse kan både være indendørs faciliteter og steder/områder i naturen. Uanset om brugerne benytter det ene eller det andet, er rammerne vigtige for de fællesskaber der opstår omkring den fysiske udfoldelse indenfor kultur- og fritidsaktiviteter.

Faciliteter tænkes ofte som haller, baner m.v. men også naturfaciliteter som gå- og løbestier, plæner og andre naturområder hvortil idrætten er flyttet hen som følge af coronarestriktionerne skal indtænkes i rammerne. Naturfaciliteterne forventes fremover at få langt større fokus end tidligere.

Rammer for fysisk udfoldelse påvirker brugerne ud fra hvad stederne muliggør og indbyder til. Ligesom hallerne og de fællesskaber der opstår ved at dyrke idræt heri, har også naturoplevelsen indflydelse på brugerne.

Afstanden og tilgængeligheden til faciliteterne og stederne er af betydning for brugen af dem.

Frivillighed og demokrati

De frivillige er en væsentlig faktor for at få politikken til at leve og fremme den lokale udvikling af tilbud og aktiviteter til borgerne. Mange af de frivillige der er i dag, har et andet syn på rollen som frivillig set i forhold til tidligere.

De frivillige skal opleve, at der plads til ideer og stor grad af indflydelse, at der kommer positiv respons fra brugerne, at det er acceptabelt at stoppe det frivillige arbejde efter en forudbestemt tidsbegrænset periode - det giver den frivillige mulighed for med god samvittighed at stoppe arbejdet ved periodens udløb. Det kunne ligeledes få flere til at melde sig som frivillige i en ofte travl hverdag.