start på hovedindhold

Offentlig høring for Vindmøller ved Borg-Visby vest VE2022 projekt 5a

OBS:

OBS: Høringsperioden er forlænget til den 20. oktober 2026

Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune har den 26. maj 2026 besluttet at fremlægge nedenstående forslag til Kommuneplantillæg nr. 138-150 og Lokalplan nr. 172-150 i offentlig høring i 12 uger (nu ændret til 20 uger).

Lokalplanområdet omfatter matriklerne nr.:170, 280, 287, 290, 313, 319, 329, 339, 374, 385, 7000a, Borg, Brede samt Matriklerne nr.: 184, 215, 550, 568, 569, 38a, 38b, 559a, Visby Ejerlav, Visby.

Lokalplanen har til formål at sikre mulighed for at området udlægges til teknisk anlæg til opstilling af seks vindmøller med tilhørende tekniske anlæg i form af arbejdsarealer, kranpladser, vejanlæg og nettilslutningsanlæg, herunder kabler mellem vindmøller og tekniske installationer, der er nødvendige for driften af vindmøllerne, samt distribution af den producerede strøm. Samlet forventes vindmøllerne at have en installeret effekt på op til 39,6MW og en forventet elproduktion på op til 155.400MWh pr. år.

Arealer, der ikke anvendes til vindmøller og tilhørende tekniske anlæg kan fortsat anvendes til jordbrugsmæssige formål eller henligge som natur.

Kommuneplantillægget har til formål at sikre plangrundlaget for Lokalplan nr. 138-150 Vindmøller ved Borg-Visby vest, samt mulighed for etablering af tilhørende faciliteter.

Kommuneplantillægget har desuden til formål at fastlægge rammebestemmelser, der sikrer de landskabelige interesser i områder. Planområdet er beliggende i landzone og omfatter et samlet areal på ca. 18 ha. De tilgrænsende områder er landbrugsjord.

Miljørapporten er en sammenskrivning af miljøvurderingen af lokalplanen, kommuneplantillægget og miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt. Miljørapporten indeholder beskrivelser, vurderinger og data for miljømæssige konsekvenser ved realisering af projektet.

Udkast til § 25-tilladelse. Der er udarbejdet et udkast til § 25-tilladelse, den er fremlagt til offentlig høring i samme periode, fra den 1. juni 2026 til den 20. oktober 2026.

Planforslagene er i offentlig høring i perioden fra den 1. juni 2026 til den 20. oktober 2026 og kan ses på www.plandata.dk, på bibliotekerne og i Borgerservice.

Eventuelle indsigelser eller bemærkninger sendes til Tønder Kommune på e-mail: teknisk@toender.dk eller pr. brev til Tønder Kommune – VE-Team, Wegners Plads 2, 6270 Tønder og skal være kommunen i hænde senest den 20. oktober 2026.

Inden planene vedtages endeligt, vil Kommunalbestyrelsen tage stilling til de indsigelser og bemærkninger, der eventuelt er kommet.

Retsvirkninger for kommuneplantillæg:

Kommuneplantillægget har ingen direkte retsvirkninger for de ejendomme, som er omfattet af tillægget, men Kommunalbestyrelsen har pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse.

Retsvirkninger for lokalplanen:

Indtil lokalplanen er endeligt vedtaget, må de omfattede ejendomme ikke bebygges elle benyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan jf. § 17 stk. 1 i Planloven.  Den foreløbige retsvirkning er gældende indtil den endelig vedtagne plan er offentliggjort, dog højst 1 år.