start på hovedindhold

Lokalplan nr. 209-740 og Kommuneplantillæg nr. 171-740 for Naturcenter Tønnisgård, Havneby, Rømø

Type

Afgørelse

Klagefrist
Offentliggjort
Se afgørelsen
Type

Afgørelse

Klagefrist

29. september 2026

Offentliggjort

1. september 2026

Se afgørelsen

Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune har den 25. august 2026 endeligt vedtaget Kommuneplantillæg nr. 171-740 og Lokalplan nr. 209-740 begge for Naturcenter Tønnisgård, Havnebyvej, Rømø

Lokalplanområdet er beliggende på Havnebyvej 30, Rømø. Lokalplanområdet består af to adskilte områder beliggende på hver sin side af Hattesvej. Den østlige del af lokalplanområdet afgrænses af Hattesvej mod vest, en have med tæt beplantning mod nord, et åbent græsareal lang Havnebyvej og af Havnebyvej mod øst og af Råbjergvej mod syd hvor der er en tæt, skovlignende beplantning.

Lokalplanen skal sikre at fastholde Tønninggårds bygningskulturelle værdier og sikre, at den bevaringsværdige bebyggelses karakter, byggestil, proportioner og materialer bevares ved ombygning og vedligeholdelse. Lokalplanen muliggør også at der kan opføres en ny bygning samt etableres udendørs aktiviteter og faciliterer.

Kommuneplantillægge er udarbejdet for at sikre plangrundlaget for Lokalplan nr. 209-740. Der er ikke udarbejdet rammebestemmelser ud over de generelle rammer for området, som er omfattet af lokalplanen. Derfor udarbejdes der nye rammebestemmelser for området.

Forslaget til Lokalplanen og kommuneplantillægget har været i offentlig høring i perioden fra den 31. marts 2026 til den 3. juni 2026.

I forbindelse med den offentlige høring er der indkommet 3 bemærkninger.

En fra Kystdirektorater, som gør opmærksom på, at de ikke er myndighed for diger i det planlagte område. Dette har ført til en rettelse, således at det fremgår, at Tønder Kommune er myndighed.

Ejendomsforeningen Tønnisgård er kommet med en række forslag til mindre ændringer i lokalplanen, som kan give dem større fleksibilitet i udmøntningen af planen. Bemærkningerne har medført, at LAR indskrives i delområde D3 og D4, at paragraffer vedrørende farvesætning er præciseret, at der er tilføjet lyng som muligt materiale i mønningen, at der kan anlægges faste stier til shelterområde, at shelters må være maksimalt 10 m², samt at kreaturhegn om planområdet kan være op til 80 centimeter højt.

Klagevejledning

Når en lokalplan og kommuneplantillæg er endelig vedtaget, kan der ifølge planloven § 58 klage til Planklagenævnet over retlige spørgsmål, og det skal ske inden 4 uger. Fristen regnes fra den dag, hvor planen offentliggøres.

Ved retlige spørgsmål, forstås spørgsmål, som drejer sig om de procesmæssige forhold i forbindelse med planens udarbejdelse og vedtagelse.

Der kan derimod ikke klage over lokalplanens indhold. Dog kan lovligheden af indholdet påklages.

Du kan klage hvis du har en retlig interesse i sagens udfald eller ifølge planlovens § 59, er en landsdækkende forening eller organisation, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelse.

Hvis du ønsker at klage, kan du klage vis klageportalen, som ligger på www.naevneneshus.dk, www.borger.dk og www.virk.dk. Klagen sendes gennem klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder. Du betaler gebyret med betalingskort i klageportalen.

Klagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvi der ikke er særlige grunde til det. Hvis du undtagelsesvist vil søge om at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du henvende dig til Tønder Kommune.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af planloven, skal være anlagt ved domstolene inden 6 måneder efter den offentlige bekendtgørelse i henhold til planloven § 62.