Forslag til Kommuneplantillæg nr. 180-100 - Kulturarv
Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune har den 24. september 2026 besluttet at fremlægge forslag til Kommuneplantillæg nr. 180-100 - Kulturarv i offentlig høring i 8 uger.
Tønder kommune har udarbejdet dette tillæg nr. 180-100 til Kommuneplan 2017-2029 for at opdatere emnet om Kulturarv i forhold til udpegning af bevaringsværdige bygninger og fastlægge retningslinjer for industrikultur og nationalt kulturmiljø.
Kommuneplantillæg udlægger to nye retningslinjer, et for Regionalt industriminde og et for Nationalt kulturmiljø.
Ny retningslinje for Regionalt industriminde, her er Skærbæk Uldspinderi udpeget som Regionalt industriminde. Udpegningen omfatter hovedbygning, en sidebygning og en mellembygning.
Ny retningslinje for Nationalt Kulturmiljø Tønder, der er udpeget som nationalt kulturmiljø hvor bevaringsværdier skal sikres. Det nationale kulturmiljø omfatter bymiljøet fra middelalderen til midten af 1800-tallet med temaet handel, marsk, gavlhuse og karnapper.
Bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige siden 2019, optages i planen.
Kommuneplantillægget er i offentlig høring i perioden fra den 29. september 2026 til den 24. november 2026 og kan ses på www.plandata.dk, på bibliotekerne og i Borgerservice.
Eventuelle indsigelser eller bemærkninger sendes til Tønder Kommune på e-mail: teknisk@toender.dk eller pr. brev til Klima, Plan Byudvikling og Ejendomme, Wegners Plads 2, 6270 Tønder, og skal være kommunen i hænde senest den 24. november 2026.
Inden planen vedtages endeligt, vil Kommunalbestyrelsen tage stilling til de indsigelser og bemærkninger, der eventuelt er kommet.
Retsvirkninger for forslag til kommuneplantillæg
Kommunen kan ikke administrere på baggrund af et forslag til kommuneplantillæg i høringsperioden og indtil kommuneplantillægget er endeligt vedtaget. Derfor skal tilladelser eller afslag gives ud fra den gældende kommuneplan.
Miljøvurdering - MV-screening
Planforslaget er blevet MV-screenet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og der er truffet afgørelse om, at der ikke skal foretages en egentlig miljøvurdering af planen. Det er vurderet at ophævelse af lokalplanen ikke vil give anledning til væsentlige miljøpåvirkninger.
Retlige forhold i miljøvurderingen af planen kan påklages til Planklagenævnet jf. § 48 i Miljøvurderingsloven. Screeningsafgørelsen offentliggøres sammen med planforslaget.
Klagevejledning – MV-screening
Screeningsafgørelsen kan indenfor en frist på fire uger fra offentliggørelsen den 29. september 2026 påklages til Planklagenævnet.
Du kan klage til Planklagenævnet, hvis du har en retlig interesse i sagens udfald eller ifølge planlovens § 59, er en landsdækkende forening eller organisation, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelse.
Hvis du ønsker at klage, kan du klage via klageportalen, som ligger på www.naevneneshus.dk, www.borger.dk og www.virk.dk. Klagen sendes gennem klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 900,- for privatpersoner og kr. 1.800,- for virksomheder. Du betaler gebyret med betalingskort i klageportalen.
Klagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du undtagelsesvist vil søge om at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du henvende dig til Tønder Kommune.