Hvad er Frivillig Fredag?

Frivillig Fredag er hele Danmarks festdag, hvor vi fejrer frivilligheden og hylder de fantastiske frivillige.

 

Frivillig Fredag i Tønder Kommune 2023

Fredag den 29. september 2023 kl. 17 - 21 inviterer vi alle frivillige til fest i Bredebro Idrætscenter

Som tak for den store indsats kommunens mange frivillige har ydet i årets løb, inviterer vi alle frivillige til fest i Bredebro Idrætscenter. Deltagerne kan se frem til en hyggelig aften med inspirerende underholdning og lækker mad.

I år foregår tilmeldingen via foreningens bestyrelse, som på den måde også får mulighed for at anerkende foreningens frivillige. Der bliver en deltagerbetaling på 50 kr. pr. person, som skal dække udgiften til drikkevarer.

”Årets Forening” kåres under festen og belønnes med 10.000 kr. Så gør dig gerne nogle overvejelser om, hvem der skal have prisen i år og hvem du vil indstille. Prisen er stiftet for at hædre den frivillige foreningsindsats i Tønder Kommune. Yderligere information om regler mv. for indstilling annoncerer vi i Ugeavisen i august - uge 32.

I august informerer vi om program og tilmelding blandt andet via e-mail, annonce og Facebook.

Du kan tilmelde dig til Frivillig Fredag indtil til den 19. september kl. 20.