
Erhvervsteam
Erhvervsteamet er virksomhedernes indgang til Tønder Kommune – både for eksisterende virksomheder og for dig, der ønsker at etablere eller udvikle virksomhed i kommunen.
Når du kontakter vores erhvervsteam, får du tilknyttet en fast konsulent, som følger din sag hele vejen. Konsulenten fungerer som din guide og sparringspartner, der koordinerer dialogen med de relevante fagområder i kommunen.
Det betyder, at
- du har én indgang og én fast kontaktperson
- du får hjælp til at finde vej i kommunale processer
- vi skaber overblik over muligheder, krav og næste skridt
- vi sikrer fremdrift gennem løbende opfølgning og koordinering
Erhvervsteamet indkalder til møder, følger op på aftaler og holder dig orienteret undervejs, så du kan koncentrere dig om at drive din forretning.
For at skabe størst mulig værdi hjælper erhvervsteamet med at etablere relevante forbindelser. Det kan være sparring og vejledning i samarbejde med lokale erhvervsforeninger, erhvervsfremmeaktører og øvrige samarbejdspartnere.
OBS: Landbruget er en undtagelse. Landbruget er en vigtig del af erhvervslivet i Tønder Kommune, men da erhvervsservice på landbrugsområdet er højt specialiseret, håndteres henvendelser fortsat gennem de eksisterende faglige strukturer for at sikre høj kvalitet og relevant rådgivning.