Projekt #20 (VE2023) Emmerlev Repowering
Projekt #20 (VE2023) Emmerlev Repowering
Om projektet
Emmerlev Repowering er et såkaldt repowering projekt, som omhandler en renovering og opgradering af fire eksisterende vindmøller. Møllerne får en ny totalhøjde på 78 meter. Projektet har en samlet, forventet årlig produktion på ca. 17.000 MWh. Ud fra et gennemsnitligt årsforbrug for en husstand på 4.500 kWh vil dette svare til, at produktionen leverer strøm til 3.777 husstande.
Projektet indeholder desuden muligheden for, at opstille et mindre BESS anlæg på to enheder (containere). BESS anlæg består af batterier i containere, som anvendes til lagring af elektriciteten. Projektet net-tilsluttes med nedgravet kabel til 60 kV transformatorstation ved Højer.
Vil du vide mere om projektet?
Projektets miljøvurdering var i offentlig høring i perioden 21. maj til 1. juli 2025. Projektet skal til afstemning ved Kommunalbestyrelsen efter sommerferien.