start på hovedindhold

Supplerende ansøgningsrunde

Ansøgningsrunden var åben i perioden 2. april – 7. maj 2025

Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune besluttede den 27. marts 2025 at igangsætte en supplerende ansøgningsrunde for Vedvarende Energiprojekter. Ansøgningsrunden omhandler alene vindmøller.

Ansøgningsrunden var åben i perioden 2. april – 7. maj 2025.

Der indgik i alt 25 ansøgninger omhandlende 119 vindmøller sammenlagt. I den efterfølgende proces har 3 projekter valgt at trække sig ud af ansøgningsrunden.

Forvaltningen har herefter screenet projekterne, inden de blev fremlagt til politisk behandling i juni måned 2025. Projekterne og forvaltningens screening kan findes i referatet fra Kommunalbestyrelsesmødet den 26. juni, under punkt 16 -

Se referatet fra Kommunalbestyrelsesmødet den 26. juni 2025

Kommunalbestyrelsen besluttede, at udvælgelsen af projekter som fremmes til politisk prioritering skulle udsættes til december 2025. De ansøgte projekter skulle frem mod den næste politiske behandling gennemgå en kvalificering ved:

  • Udarbejdelsen af en bindende tidsplan
  • Gennemførelse af en borgerinddragelsesproces
  • Tilpasning til at indeholde min. 3 vindmøller.

Dertil blev det besluttet at foretage den vejledende afstemning forud for den politiske behandling og prioritering.

Læs mere om de vejledende afstemninger

I december 2025 blev den politiske sagsfremstilling udsat, og prioriteringen blev i stedet foretaget på Kommunalbestyrelsens møde d. 26. marts 2026, hvor der blev prioriteret to projekter.

Se referatet fra kommunalbestyrelsesmødet den 26. marts 2026.