Indvinding af vand

Vi behandler ansøgninger om indvinding af grundvand og overfladevand til stalddrift, husholdning (hvor tilladelse er krævet), markvanding, havevanding, og indvinding til varme- og køleanlæg.

Hvordan søger jeg om tilladelse?

Du søger om tilladelse via hjemmesiden Byg og Miljø, som du finder i boksen "Betjen dig selv" øverst på siden. Du starter her et nyt projekt og vælger et ansøgningsskema, der passer til det du vil søge. Du kan i søgefeltet søge på "boring", hvis du ønsker at etablere en boring. Ønsker du at indvinde fra din boring, kan du i søgefeltet skrive "indvinding".

Til ansøgningen skal du vedhæfte:
Til ansøgningen skal du udfylde og sende et skema for "Gennemgang af boring/brønd til indvinding af grundvand". I skemaet udfylder du oplysninger om boringen og overbygningen eller brønden. Vi skal bruge oplysningerne for at kunne vurdere, om din boring eller brønd er indrettet efter gældende regler. Du finder skemaet i boksen "Betjen dig selv" øverst på siden.

Du skal tage billeder af din boring og overbygning eller brønd. Du skal tage billeder udefra og indefra. Du skal også tage billeder af eventuelle kilder til forurening, som ligger nær boringen. Det kan være olietanke, møddinger, ensilageopbevaring, gylletanke og bygninger. Vi skal sammen med boringsgennemgangen bruge billederne for at kunne vurdere, om din boring er indrettet efter gældende regler.

Hvis din boring er mere end 10 meter dyb, skal du også udfylde og vedhæfte en VVM anmeldelse. Det er VVM-bekendtgørelsen, der stiller krav om, at ansøger skal VVM anmelde boringer, der er mere end 10 meter dybe. Du finder skemaet i boksen "Betjen dig selv" øverst på siden.

Hvornår behøver jeg ikke tilladelse?

  • Du indvinder overfladevand (vandløb eller sø) som drikkevand til køerne på marken
  • Din ejendom ligger ikke indenfor et vandværks forsyningsområde, og du bruger kun vandet fra din boring eller brønd til husholdningsbrug (drikkevand m.m.).

Læs mere