start på hovedindhold

Jobdating for borgere

Find din kommende arbejdsgiver til Jobdating i 2027

11. februar 2027 i Skærbækcentret
13. maj 2027 i Tønderhallerne
14. oktober 2027 i Tønderhallerne

Kom til Jobdating og find din kommende arbejdsgiver

Er du på udkig efter job eller bare nysgerrig på hvad der er af jobmuligheder i lokalområdet? 

Til Jobdating får du en unik chance for at møde lokale virksomheder, der søger nye medarbejdere – helt uformelt og uden lange ansøgninger.

Jobdating er en oplagt mulighed hvor du kan

  • møde arbejdsgivere ansigt til ansigt
  • få en snak om konkrete jobåbninger
  • vise hvem du er – og hvad du kan
  • få indsigt i forskellige brancher og jobtyper
  • øge dine chancer for at blive kaldt til samtale
  • få inspiration og motivation til din jobsøgning

Det er nemt, hurtigt og effektivt – og du kan gå derfra med en ny mulighed i hånden.

Jobdating er for dig, der gerne vil i job, eller dig, der er nysgerrig på, hvad er er af jobmuligheder i lokalområdet. Du behøver ikke at tilmelde dig – bare mød op, medbring dit CV og tag første skridt mod dit næste job!

5 tips til forberedelse - før du tager til Jobdating

  1. Medbring et opdateret CV
    Husk dit opdaterede (Jobnet-) CV så du har
    noget håndgribeligt at give virksomhederne med hjem. Målret gerne dit CV, hvis du søger inden for specifikke brancher. Sørg for at have flere eksemplarer med så du har nok at dele ud af.
  2. Øv din præsentation
    Find nogle virksomheder, som du gerne vil i dialog med, og øv din præsentation på forhånd. Du kan se jobdating som en jobsamtale. Det er vigtigt, at du har øvet din præsentation, så du efterlader et positivt indtryk, og virksomheden får en klar idé om, hvad de kan bruge dig til.

  3. Husk pen og papir
    Medbring pen og en blok så du er klar til at tage noter. Det er lettere at holde øjenkontakten med den, du taler med samt danne dig et overblik over, hvem du har talt med, når du har en blok i hånden, frem for din telefon.

  4. Vær dig selv
    Selvom du selvfølgelig har øvet, hvad du gerne vil have, at virksomhederne husker om dig, så husk på, at du bare skal være dig selv.

  5. Følg op
    Får du nogle konkrete aftaler i hus, så sørg for at aftale en dato, hvor du må følge op med virksomheden. Bolden er altid på din banehalvdel. Det viser, at du er oprigtigt interesseret.
    Vigtigt: Husk at overholde aftalen.