Mor der hjælper hendes lille datter med at bage
start på hovedindhold

Tilskud til privat pasningsordning

Privat pasningsordning i Tønder Kommune.

2026

Max tilskud pr. måned

Der ydes tilskud til børn i alderen 24 uger og indtil skolestart jf. Dagtilbudslovens § 80. Tilskuddet beregnes ud fra den udgift, forældrene har til børnepasseren. Der ydes 75% tilskud af udgiften til børnepasseren, - dog max efter de satser, der er godkendt af Kommunalbestyrelsen.

Reglerne om tilskud til privat pasning er ikke omfattet af de almindelige regler for forældrebetaling og tilskud i dagtilbud. Forældre kan derfor ikke få økonomisk fripladstilskud i forbindelse med tilskud til privat pasning, ligesom der ikke er reguleret noget loft over forældrebetaling.

Når du har søgt om tilskud til privat pasningsordning vil du modtage en bevilling hurtigst muligt.
Du skal være opmærksom på, at fristen for ansøgningen er løbende måned + 1 måned for at dit tilskud udbetales rettidigt. 

Sådan fordeles tilskuddets størrelse

Gennemsnitlig ugentlig timetal i pasningsordningen i alderen 0 – 3 år

Max. tilskud pr. måned

19 – 10 timer: 2.707 kr. – pr. 1. juni: 2.980 kr. 
32 – 20 timer: 4.559 kr. – pr. 1. juni: 5.020 kr.
48 – 33 timer: 6.839 kr. – pr. 1. juni: 7.530 kr. 

Gennemsnitlig ugentlig timetal i pasningsordningen i alderen 3 år og 1 måned – 6 år

Max. tilskud pr. måned

19 – 10 timer: 2.042 kr. – pr. 1. juni: 2.326 kr. 
32 – 20 timer: 3.439 kr. – pr. 1. juni: 3.918 kr. 
48 – 33 timer: 5.159 kr. – pr. 1. juni: 5.877 kr. 

Forældrene har pligt til straks at informere kommunen om ændringer i de oplyste forhold jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og stk. 2.

Forkerte eller manglende oplysninger kan medføre, at kommunen rejser krav om tilbagebetaling af tilskuddet jf. dagtilbudslovens § 93. Hvis der bevidst afgives urigtige eller vildledende oplysninger til kommunen, kan der idømmes bøde efter retssikkerhedslovens § 12b eller straffes efter straffelovens § 289a.