Oplægsholder foran skærmen
start på hovedindhold

De offentlige dialogmøder

Her kan du læse mere om de to offentlige dialogmøder, der blev afholdt som led i arbejdet med Rømø Udviklingsplan 2027-2032, henholdsvis den 19. juni 2025 og den 15. juni 2026.

Præsentation af et udkast af den endelige plan

På det offentlige dialogmøde den 15. juni deltog ca. 150 ø-boere, borgere, erhvervsfolk, grundejere og andre med interesse for Rømø Udvikling.

Mødet blev åbnet af formanden for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Poul-Erik Kjær, der lagde vægt på, at planen er et vigtigt redskab til at sætte den politiske retning for Rømø i de kommende år. Han opfordrede til en god og konstruktiv dialog på mødet.

Lokalrådsformand Bodil Thye bød også velkommen på vegne af Følgegruppen for Rømø Udviklingsplan og understregede, at man er glad for den brede inddragelse i tilblivelsen af planen.

Konsulentfirmaet Grandville præsenterede derefter udkastet til planen, som havde været offentligt tilgængeligt på kommunens hjemmesiden forud for mødet. 

De fem strategiske emner i planen blev gennemgået:

  1. Fælles retning og lokal forankring
  2. Natur i balance
  3. Helårsliv med stærke fællesskaber
  4. Steder der byder velkommen
  5. Rolige biler, glade cyklister

Derefter blev deltagerne i gruppediskussioner bedt om at tage stilling til om udkastet til planen rammer de rigtige temaer, ud fra de drøftelser der var på det åbne dialogmøde, der blev afholdt i 2025.  Det var der delte meninger om, men stemningen ved bordene var god og diskussionerne gik lystigt. Alle har helt tydeligvis en interesse i at gøre det bedste for Rømø.

Efter en tår kaffe skulle deltagerne forholde sig til, hvilke tre konkrete handlinger beskrevet i planen, man mente er vigtigst at få prioriteret og realiseret først. Det kom der mange forskellige bud på, men det er tydeligt at temaer som natur, turismeudvikling med kvalitet i fokus og tiltrækning af flere borgere til Rømø var vigtige temaer.

Rammerne for en ny udviklingsplan tager form

Der var stor interesse for det første offentlige dialogmøde, der blev afholdt på Enjoy Resorts i Havneby, den 19. juni 2025.

Til mødet deltog ca. 165 engagerede interessenter, der ønskede at bidrage til at sætte retning for den nye udviklingsplan for Rømø. Den nye plan skal afløse planen ’En fælles retning for Rømø – 2018-2025’.

Værter for mødet var Følgegruppen for Rømøudviklingsplan, sammen med Tønder Kommune og konsulenthuset Grandville, der skulle understøtte processen.

På mødet blev der præsenteret en række overordnede temaer, for at finde frem til, hvilke strategiske emner, der skal bære den nye udviklingsplan for Rømø. Temaerne var:

  1. Bo og Leve
  2. Besøge
  3. Natur og Landskab
  4. Ankomst og infrastruktur
  5. Steder

Nogle af hovedpunterne fra aftenens drøftelser var, at Rømø er en ø med en stærk og sammensat identitet, at udvikling på Rømø ikke skal handle om vækst for vækstens skyld, at der skal værnes om Rømøs unikke natur, og at Rømø skal fortsat være et godt sted at bo og et berigende sted at besøge.

Her skal materialerne fra borgermødet den 19. juni lægges ind, + fotos.