
Tilsyn, jævnfør Naturbeskyttelseslovens § 73 og 76

Tønder Kommune og/eller konsulenter, der af kommunen er bemyndiget hertil, besigtiger i de kommende måneder beskyttet natur i kommunen.
Tønder Kommune påser overholdelsen af Naturbeskyttelsesloven og af de regler, der er udstedt efter loven, samt af fredningsbestemmelser. Jævnfør Naturbeskyttelseslovens § 73.
Tønder Kommune og/eller konsulenterne har uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af Naturbeskyttelsesloven, herunder at foretage undersøgelser af betydning for lovens formål. Tilsvarende gælder lokaliteter, der helt eller delvist benyttes erhvervsmæssigt. Legitimation skal forevises efter anmodning. Jævnfør Naturbeskyttelseslovens § 76.