
Kom og giv dit besyv med til Tønder Kommunes Handicappolitik
Tønder Kommune reviderer sin handicappolitik, og Handicaprådet inviterer derfor borgere til et temamøde den 24. august, hvor deltagerne kan give input til den kommende politik og drøfte menneskesyn, værdier og inklusion.

Tønder Kommunes Handicappolitik skal revideres. Derfor inviterer Handicaprådet i Tønder Kommune til et spændende temamøde, hvor der vil være fokus på, hvad der kendetegner et godt liv for mennesker med handicap i Tønder Kommune, menneskesyn og værdier.
Der bliver også rig lejlighed til at komme med forslag til, hvad der skal stå i den reviderede strategi. Og i workshops vil vi drøfte og give input til Tønder Kommunes Handicappolitik.
Program for mødet:
- Velkomst ved formand for Socialudvalget Bjarne Henneberg
- Oplæg ved handicapforsker Emil Sjøberg Falster, der sætter fokus på menneskesyn, værdier og udelukkelse af mennesker med handicap
- Workshops med forslag til en revidering af handicappolitikken
Den 24. august klokken 17 til 20 Klosterhallen, Idrætsvej 3, 6240 Løgumkloster
Der serveres mad og drikke til mødet, og alle er velkomne.
Tilmelding senest 12. august til e-mail: hebkr@tonder.dk
Telefon: 21 33 46 16