Sidste års vindere fra TMT Red Support står med diplom, gavecheck og blomster.
Foto © Tønder Kommune
start på hovedindhold

Hvem fortjener Handicapprisen 2026?

Tønder Kommune og Handicaprådet søger kandidater til årets Handicappris. Der kan indstilles frem til den 1. november. Sidste år vandt TMT Red Support.

Sidste års vindere fra TMT Red Support står med diplom, gavecheck og blomster.
Foto © Tønder Kommune

Hver dag er der mennesker i Tønder Kommune, som gør en forskel, der rækker langt ud over det forventede. Det kan være en frivillig, der altid stiller op. En forening, der skaber fællesskab og glæde. Eller en arbejdsplads, der viser, at inklusion kan lade sig gøre i praksis.

Nu har du chancen for at hylde dem. Handicaprådet i Tønder Kommune efterlyser kandidater til Handicapprisen 2026 – en pris, der sætter spot på de lokale ildsjæle og initiativer, som gør livet bedre for borgere med handicap.

Prisen er på 5.000 kroner og bliver uddelt ved et arrangement på rådhuset mandag den 7. december kl. 16.00.  

Alle er velkomne til at være med, men af hensyn til forplejning er der behov for tilmelding til Gitte Petersen på gpete@toender.dk

Forslag til kandidater skal indsendes inden den 1. november. E-mail eller adresse på kandidaten sendes til Gitte Petersen på gpete@toender.dk eller til Wegners Plads 2, 6270 Tønder.

Siden 2009 er prisen blevet givet til en lang række ildsjæle og initiativer.

  • 2025 – TMT Red Support
  • 2024 – Jette Moshage
  • 2023 – Bluefighters i Toftlund Håndboldklub (Lykkeliga)
  • 2022 – Jens Petersen
  • 2021 – SIND-huset
  • 2020 – Rosenvængets venner
  • 2019 – Laust Mensel
  • 2018 – Randi Petersen
  • 2017 - Støtteforeningen for Toftlund Biograf
  • 2016 - Musik og Gøgl festivalen
  • 2015 - Charlotte Larsen
  • 2014 - Lundens Bondegårdsferie
  • 2013 - Anne Hvidberg
  • 2012 - Idrætsforeningen Rend og Hop
  • 2011 - Tønder handicap idrætsdag
  • 2010 - Der kom ingen forslag til prismodtager
  • 2009 - Prisen blev delt i to, den gik til Huset Venture og Pernille Raahauge