Handicaprådet efterlyser kandidater til Tønder Kommunes Handicappris 2021
Det er atter blevet tid til, at indstille og anerkende kandidater, der har gjort en særlig indsats for borgere med handicap i Tønder Kommune. Derfor kan alle nu indstille deres kandidat til årets handicappris helt frem til den 2. november 2021.
Formålet med prisen er at påskønne den forening, arbejdsplads eller frivillige person, der gør et ekstraordinært godt arbejde for personer med handicap og deres vilkår i Tønder Kommune.
Det kan også være foreninger og foreningens frivillige ledere, som forsøger at integrere personer med handicap i foreningens aktiviteter.
Det kunne også være en handicappet borger, der på trods af ét eller flere handicap, har bevaret et aktivt liv, og som gennem sit eksempel, hjælper andre i samme situation.
Virksomheder, erhvervsdrivende eller institutioner som ansætter og beskæftiger personer med handicap eller har medvirket til at skabe tilgængelighed for personer med handicap kan også indstilles til prisen.
Men helt overordnet, så er er ingen begrænsninger i mulige modtagere af prisen, fordi det væsentlige er, at der bliver gjort en indsats for borgere med handicap.
Sidste år gik prisen til Rosenvængets Venner, og der har de seneste 10 år været en række forskellige prisvindere, der alle har det til fælles, at de har ydet en ekstraordinær indsats for borgere med et handicap i Tønder Kommune.
Modtagere af prisen de seneste 10 år har været:
2020 - Rosenvængets Venner
2019 - Laust Mensel
2018 - Randi Petersen
2017 - Støtteforeningen for Toftlund Biograf
2016 - Musik og Gøgl festivalen
2015 - Charlotte Larsen
2014 - Lundens Bondegårdsferie
2013 - Anne Hvidberg
2012 - Idrætsforeningen Rend og Hop
2011 - Tønder Handicap idrætsdag
Forslag til kandidater skal sendes til Anette Sloth på as6@toender.dk eller til Tønder Kommune, Wegners Plads 2, 6270 Tønder, Att: Anette Sloth.
Husk at skrive din begrundelse for indstillingen samt e-mail og adresse.
Det er Handicaprådets medlemmer, som beslutter, hvem der skal modtage Tønder Kommunes Handicappris 2021. Prisen er på 5.000 kroner og uddeles ved et arrangement på Tønder Rådhus onsdag den 1. december 2021.