Fastholdelse – ny læring afprøves og implementeres
Denne proces er den vigtigste for at du opnår succes med at få den nye læring indarbejdet i dagligdagen.
Umiddelbart efter uddannelsens afslutning afholder du et møde med din leder, hvor selve transfer etableres. Her aftaler I hvilke prøvehandlinger du skal udføre. Det skal være konkrete opgaver, hvor de nye kompetencer afprøves og hvor der efterfølgende reflekteres i forhold til hvilke læringspointer du har haft.
Desuden skal der afholdes minimum 2 opfølgningsmøder mellem dig og din leder. Første opfølgningsmøde afholdes kort efter undervisningens afslutning, her aftales hvilke konkrete prøvehandlinger der skal udføres.
Andet opfølgningsmøde afholdes 1-2 måneder efter afsluttet undervisning. Her bliver prøvehandlingerne og refleksionen heraf gennemgået.
Hvorfor prøvehandlinger?
Prøvehandlinger bidrager til hurtigt at opnå praksisnær erfaring med nye kompetencer. Prøvehandlinger er både systematisk og eksperimenterende, og gennem små afprøvninger vil læringen hurtigere blive inkluderet i en forandret tilgang til praksis. Inden prøvehandlinger startes overvejes hvilke forventede resultater, der kommer af prøvehandlingerne.
Hvad hvis resultatet ikke er positivt? Dette er faktisk ikke skidt, men en stor betydning for refleksionen og ændret praksis.
Når refleksioner giver værdi for kerneopgaven
Efter udførelse af prøvehandlinger skal du selv reflektere over situationen. Hvordan kom nye kompetencer i spil, hvordan virkede din egen ændrede adfærd, hvordan var samspillet med kollegaer eller andre interessenter, blev forventninger indfriet og resultater opnået? Disse tanker deles med din leder på det andet opfølgningsmøde.
Evaluering af transferprocessen - organisatorisk læring
Efter andet opfølgningssamtale skal du og din leder sammen evaluere hele transferprocessen. Hvor har der været udfordringer for at anvende det lærte i hverdagen?
Hvilke successer har der været efterfølgende, og hvordan kan vi sammen fastholde motivationen for den ændrede praksis?
Prøvehandlinger
Prøvehandlinger og gode opfølgningssamtaler er nøglen til at transfer bliver succesfuld etableret.
Vi får sammen skabt størst værdi, når vi sætter ny læring i fokus, afprøver og etablerer ændret adfærd.
Opfølgningsskemaet og guiden til prøvehandlinger understøtter denne proces og trin for trin bliver ny læring omsat til effektiv handling i praksis.