Information til medarbejdere
MUS information til medarbejdere
MUS
I Tønder kommune har vi et fælles koncept for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler – ’MUS’, hvor der plads til lokale tilpasninger på din arbejdsplads.
Læs MUS informationen til medarbejdere som printvenlig version
MUS information til medarbejdere (tekst uden illustrationer)
- Målet er fokus på hvordan den enkelte leder og medarbejder kan bidrage bedst muligt, såvel til egen afdelings, som til Tønder Kommunes fortsatte udvikling.
- Kerneopgaven og de aktuelle udviklingsmål danner grundlag for den målrettede dialog.
- Leveregler, samskabelse og organisatorisk. Læring er grundlæggende elementer i dialogen.
- MUS berører hele arbejdssituationen med fokus på trivsel, samarbejde, engagement, tillid, personlig udvikling og de styrker, synergier og potentialer, der ligger heri.
- Opsamling og konklusion på forløbet er en samlet retningsviser for organisationen og et værktøj til det kommende års arbejde.
Det er naturligvis ledelsens ansvar at gennemføre MUS, men du har mulighed for at være med til at præge MUS processen, så der kommer fokus på din udvikling og trivsel på arbejdspladsen og på dit bidrag til fællesskabet, så I lykkes med opgaveløsningen og sikrer et godt samarbejdsmiljø.
- Nærvær
- Individets betydning for gruppen
- Kompetenceudvikling, med fokus på gruppen
- Trivsel og arbejdsmiljø
- Faglighed, med anerkendelse og afsæt i kerneopgaven
Elementer som bl.a. lønforhandling og omsorgssamtaler indgår ikke i MUS, men foregår i andre sammenhænge.
- Fælles opstartsmøde hvor kerneopgaven og udviklingsmålene for området/afdelingen sætter rammen for de individuelle samtaler. Den individuelle udvikling kan således aftales i forhold til den fælles fremadrettede opgaveløsning.
- Afholdelse af individuelle samtaler med forberedelsesmateriale, der er blevet tilpasset lokale forhold på opstartsmødet.
- Fælles opsamlingsmøde, hvor der samles op på fælles behov for udvikling af arbejdsgange, faglighed, samspil mv.. Planlægning af relevante fælles tiltag.
- Opfølgning på igangsatte aktiviteter og udviklingsforløb, for at sikre at det har den ønskede effekt.
Processen er delt op i fire steps
- Fælles opstart for MUS Rammesætning for løsning af kerneopgaven nu og fremadrettet
- Individuel MUS Afklaring af fælles og individuelle tiltag ift. kerneopgaven og de opsatte mål
- Fælles opsamling på MUS Afklaring af og prioritering af fælles udviklingstiltag i forhold til kerneopgaven og de opsatte mål
- Igangsætning og løbende opsamling på fælles og individuelle aftaler og effekt i forhold til de opsatte mål