GDPR oplysningsbilag for Natur & Vandløb
Hvad bruger vi dine personoplysninger til?
På baggrund af Databeskyttelsesforordningen og Databeskyttelsesloven, som trådte i kraft den 25. maj 2018, skal vi oplyse dig om, hvad vi bruger dine personoplysninger til. Nedenstående er derfor en information til dig, og du skal ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker yderligere oplysninger om, hvad vi bruger dine personoplysninger til.
Vi er dataansvarlige - hvordan kan du kontakte os?
Vi er ansvarlige for håndteringen af de personoplysninger, du giver os. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os:
Tønder Kommune
Natur og Vandløb
Wegners Plads 2, 6270 Tønder
CVR-Nr.: 29 18 97 81
Telefon: +45 74 92 92 92
E-mail: teknisk@toender.dk
Du må også gerne kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, hvis du har spørgsmål til håndteringen af dine personoplysninger:
Kontaktoplysninger
Telefon: +45 74 92 82 00
E-mail: dpo@toender.dk
Lovgrundlag for behandlingen
Dine personoplysninger behandles efter Databeskyttelsesforordningen (forordning 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger) og national lov på området.
Hjemlen for at behandle personoplysningerne følger af Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1e og den til enhver tid gældende Naturbeskyttelseslov, Habitatdirektiv, Vandløbslov, Okkerlov, Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, Lov om fremskudt dige for Tøndermarsken, Overenskomst vedrørende Ordningen af Vandløbs- og Digeforhold ved den dansk-tyske Grænse, Miljømålslov, Lov om Vandplanlægning og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Formålet med behandlingen
Tønder Kommune er myndighed for de ovennævnte miljølove. Vi sikrer at lovenes regler bliver overholdt. Vi meddeler tilladelser, godkendelser, dispensationer, afslag mv. og vi udfører vedligeholdelsesarbejder.
Vi indsamler og benytter kun de personoplysninger, som er nødvendige, for at opfylde vores lovbestemte forpligtigelser, herunder at vurdere din sag og træffe afgørelse.
Kategorier af personoplysninger
Tønder Kommune behandler disse kategorier af personoplysninger om dig
- Navn, adresse, matrikelnumre og kontaktoplysninger
- CVR/CPR nummer, for at sende digital post
Modtagere eller kategorier af modtagere
Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger (dog ikke CPR/CVR nummer) til følgende modtagere:
- Tønder Kommunes hjemmeside, i det tilfælde, hvor din afgørelse bliver offentliggjort.
- Medlemmer af offentligheden i forbindelse med sager om aktindsigt.
- Politiet, i tilfælde af at du bliver politianmeldt.
Hvor dine oplysninger stammer fra
Oplysninger stammer fra dig selv samt eksempelvis Folkeregisteret.
Behandlingens varighed
Som udgangspunkt sletter vi ikke dine personoplysninger i tilsyns- og afgørelsessager. Det skyldes især kommunens forpligtigelser i henhold til bestemmelserne i Arkivloven.
Dine rettigheder
Efter Databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder i forhold til Tønder Kommunes behandling af dine oplysninger. Du kan til enhver tid benytte dig af rettighederne. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor.
Dine rettigheder er
Indsigtsret - Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som Tønder Kommune behandler om dig.
Ret til berigtigelse (rettelse) - Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. Da vi lovgivningsmæssigt i mange tilfælde vil være begrænset i at slette oplysninger om dig (se mere herom under ”Ret til sletning”), foregår berigtigelse ved at tilføje et journalnotat eller lignende i sagen med dine korrigerede oplysninger.
Ret til sletning - I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden det tidspunkt, oplysningerne ellers ville blive slettet på. Lovgivningen sætter dog grænser for, hvornår vi kan efterkomme et ønske om sletning af oplysninger. Eksempelvis følger det af både arkivlovgivningen, notatpligten i offentlighedslovens § 13 og af officialmaksimen at vi er forpligtet til at gemme oplysninger så længe de har administrativ og retlig relevans.
Ret til begrænsning af behandlingen - Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få behandlingen begrænset, må Tønder Kommune fremover kun behandle oplysninger – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse - Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod Tønder Kommunes ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Indsigelsesretten gælder dog bl.a. ikke, hvis behandlingen af dine personoplysninger er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, der påhviler Tønder Kommune som dataansvarlig myndighed.
Ret til at trække samtykket tilbage - Såfremt vores behandling af dine oplysninger alene baserer sig på dit samtykke, så har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Det berører dog ikke lovligheden af behandlingen, der er baseret på samtykke, inden tilbagetrækningen heraf.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Vil du klage?
Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, Tønder Kommune behandler dine oplysninger på. Du kan finde mere information og kontaktoplysninger på Datatilsynets hjemmeside.
Læs uddybende beskrivelse af Tønder Kommunes retningslinjer for behandling af personoplysninger
Download ovenstående i PDF (ikke webtilgængelig)