GDPR oplysningsbilag for Industri & Vandmiljø
Oplysninger om Tønder Kommunes behandling af dine data
Tønder Kommune er ansvarlige for behandlingen af dine personoplysninger
Her kan du få fat i os
Tønder Kommune
Rådhuset
Wegners Plads 2
6270 Tønder
CVR-nr. 29189781
Telefonnummer 74 92 92 92
E-mail: toender@toender.dk
Kontaktoplysninger til Tønder Kommunes databeskyttelsesrådgiver
Databeskyttelsesrådgiver
Telefon: 74 92 82 00
Mail: dpo@toender.dk
Lovgrundlag for behandlingen
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af den til enhver tid gældende
Miljølovgivning (Jordforureningsloven, vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser, samt evt. beslægtede særlove der tildeler kommunen rettigheder, beføjelser og/eller forpligtigelser)
Databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF)
Databeskyttelsesloven (Lov nr. 502 af 23-05-2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger)
Formålet med behandlingen
Tønder Kommune er tilsynsmyndighed på miljøområdet. Vi sikrer, at miljøreglerne bliver overholdt via vejledning og via kontrol med virksomheder, vandindvindinger, udledninger, tilslutninger samt håndtering af affald og jord. Tønder Kommune er også godkendelsesmyndighed på miljøområdet. Vi behandler anmeldelser og ansøgninger om tilladelse eller godkendelse fra virksomheder og private.
Vi indsamler kun de personoplysninger der er nødvendige for at kunne opfylde vores lovbestemte forpligtigelser.
Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål
Så vi kan kontakte dig i forbindelse med vores udførelse af tilsyns og godkendelsesarbejde.
Kategorier af personoplysninger
Tønder Kommune behandler primært følgende kategorier af personoplysninger om dig
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mail
CPR-nummer
CVR-nummer
Modtagere eller kategorier af modtagere
Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger, dog ikke CPR-nummer, til følgende modtagere:
Medlemmer af offentligheden i forbindelse med sager om aktindsigt. I sådanne sager vil de nævnte personoplysninger kunne findes på de sagsakter som indgår i aktindsigten.
Hvor dine oplysninger stammer fra
Oplysninger stammer fra offentligt tilgængelige kilder såsom CVR og CHR. Oplysningerne kan også stamme fra ESR (ejendomsstamregistret) eller folkeregistret.
Behandlingens varighed
Som udgangspunkt sletter vi ikke dine personoplysninger i tilsyns- og godkendelsessager. Det skyldes især kommunens forpligtigelser i henhold til bestemmelserne i Arkivloven.
Dine rettigheder
Efter Databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder i forhold til Tønder Kommunes behandling af dine oplysninger. Du kan til enhver tid benytte dig af rettighederne. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor.
Dine rettigheder er
Ret til at se dine oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som Tønder Kommune behandler om dig.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. Da vi lovgivningsmæssigt i mange tilfælde vil være begrænset i at slette oplysninger om dig (se mere herom under ”Ret til slet-ning”), foregår berigtigelse ved at tilføje et journalnotat eller lignende i sagen med dine korrigerede oplysninger.
Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden det tidspunkt, oplysnin-gerne ellers ville blive slettet på. Lovgivningen sætter dog grænser for, hvornår vi kan efter-komme et ønske om sletning af oplysninger. Eksempelvis følger det af både arkivlovgivningen, notatpligten i offentlighedslovens § 13 og af officialmaksimen at vi er forpligtet til at gemme oplysninger så længe de har administrativ og retlig relevans.
Ret til begrænsning af behandlingen
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få behandlingen begrænset, må Tønder Kommune fremover kun behandle oplysninger – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod Tønder Kommunes ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Indsigelsesretten gælder dog bl.a. ikke, hvis behandlingen af dine personoplysninger er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, der påhviler Tønder Kommune som dataansvarlig myndighed.
Ret til at trække samtykket tilbage
Såfremt vores behandling af dine oplysninger alene baserer sig på dit samtykke, så har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Det berører dog ikke lovligheden af behandlingen, der er baseret på samtykke, inden tilbagetrækningen heraf.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på datatilsynets hjemmeside
Vil du klage?
Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, Tønder Kommune behandler dine oplysninger på. Du kan finde mere information og kontaktoplysninger på Datatilsynets hjemmeside.
Læs uddybende beskrivelse af Tønder Kommunes retningslinjer for behandling af personoplysninger