Præmiering af bygninger

Ejendommen er opført i 1775 og er beliggende nær Torvet. Bygningen er i to etager og gadefacaden fremstår i rød blank mur med hvide vinduesindfatninger. Bygningen har fået istandsat facaderne, skiftet vinduer, døre og belægning på gårdspladsen. Renoveringen af facaderne har været med til visuelt at fremhæve og understøtte bygningens alder. 

Bygningen er en del af byens bygningsmæssige kulturarv og renoveringen er med til at højne indtrykket af Søndergades begyndelse ved Torvet. 

Ejendommen er beliggende i den nordlige husrække langs Storegade overfor Stakladen. Bygningen er i to etager og sammenbygget med nabohuset. De to huse fremtræder nu i gadebilledet nærmest som et dobbelthus med gennemgående tegl tag, hvidmalet gesims og gesimsbånd. 

Bygningen har gennemgået en større renovering af facader, døre, vinduer og ombygning af butiksfacaden. Butiksvinduerne er flyttet og fået en størrelse, der giver et mere harmoni i gadefacaden.

Ejendommen fremtræder nu som et fint eksempel en butiksejendom med et enkelt facadeudtryk, der har en markant beliggenhed. Ejendommen ses tydeligt fra Søndergade og er med til visuelt at afgrænse og danne baggrund for det lille grønne område mellem Stakladen og Søndergade.

Skærbækcentret har mod syd fået tilbygget et Legeland. Legelandet er opført med træbeklædte øst- og vestgavle og sydfacaden består af liggende vinduer i en pladebeklædning. Foran facaden er der opsat skråtstillede skyggelameller, der er med til at give facaderne karakter. 

Legelandet er med til visuelt at afslutte den sydlige del af bygningskomplekset.  Bygningen præsentere sig fint set fra Termevej og de nærliggende baner i sportsområdet. 

Ejendommen er en fredet ældre firelænget værftsgård af den egnstypiske type med et lukket gårdrum og en konstruktion af laden, hvor ydervæggene ikke er bærende.

De fire længer og gårdrummet er restaureret og fremtræder nu med et harmonisk og roligt udtryk.

Gården på værftet er med til at fremhæve og synliggøre bygningskulturarven i Tøndermarsken.

Ejendommen, der er beliggende ved et af byens centrale kryds, har gennemgået en større renovering af facader, vinduer, døre og indgangsparti.

Bygningen fremtræder nu som et fint eksempel på en bygning fra 1910 med tidstypiske facadedekorationer.

Erhvervsejendommen har fået nye facader og hovedbygningen er blevet ombygget.

Ved facaderenoveringen har hovedbygningen fået en ny markant indgangsfacade og både bygningen og den østlige lagerbygning har fået ensartet sort stålbeklædning.

Det er et eksempel på ældre erhvervsbyggeri, der er blevet fornyet og har fået et visuelt sammenhængende udtryk mellem de enkelte bygninger.

Bygningen er beliggende i en husrække langs Tingvej og præsentere sig som en fin velbevaret jugendvilla med fine tidstypiske detaljer.

Ved renoveringen har bygningen bevaret sit tidstypiske og stilmæssige udtryk med vindskedesten, profilere rygningssten og træudsmykningen i gavlene.

Nybygget enfamiliehus med en arkitektur der afspejler den nu nedrevne bygning.

Bygningen er en del af en husrække, hvor den visuelt videre fører landsbyens karakter.

Bygningen er et eksempel på et nyt enfamiliehus som visuelt er indpasset og i landsbygaden.

En nybygget administrationsbygning, der visuelt og materialemæssigt markerer sig i området mellem jernbanen og det åbne flade landskab mod byen og Vidåen.

Bygningen repræsenterer en erhvervsbygning i et moderne formsprog med indtrukket og markeret indgangsparti.

Bygningen er et af de få tilbageværende sommerhuse fra det oprindelige Lakolk, der går tilbage til Nordseebad Lakolk, en sommerhuskoloni oprettet af pastor Jacobsen 1898.

Sommerhuset har gennemgået en gennemgribende renovering, hvor meget træværk er udskiftet og facaderne er tilbageført til oprindeligt udtryk, hvor detaljer i udsmykningen er genskabt.

Ved tilbageførslen af facaderne er sommerhuset med til at vise den oprindelige arkitektur i det historiske Lakolk.

Ejendommen er i dag et enfamiliehus, men har tidligere huset købmand og elektriker. Det er en central beliggende og velkendt ejendom i gadebilledet ud mod Koldingvej.

Bygningen har ved renoveringen fået tilbageført tagkonstruktionen til kvartvalm, nyt tegltag, nye vinduer og døre der er tilpasset bygningens arkitektur og istandsættelse af facader.

Bygningen er bleven en fin repræsentant for Bedre Byggeskik og med beliggenheden ud til Koldingvej er den med til af løfte bebyggelsen langs landevejen.

Bygningen er en af de ældre ejendomme i byen og er et længehus med stråtag og facader i rød blank mur, der har bevaret udtrykket med stald i vest enden og bolig i øst enden. Havefacadens udtryk er typisk for den lokale bygningstype og haven er omkranset af et stendige.
Bygningen har gennemgået en vellykket renovering og fremtræder nu som et fint eksempel på den stedlige byggetradition.

Ejendommen er et lille rødstens enfamiliehus, der indgår i den lange husrække af småhuse langs Nørregade. Bygningen er ved renoveringen blevet tilbageført og sammen med haven fremtræder ejendommen nu som en fin helhed, der er med til at give et visuelt løft og understøtte karakteren af området.

Bygningen der præmieres er en tidligere lagerhal, der indtil nu har haft typiske lukkede facader. Lagerhallen har nu fået ny funktion, hvilket afspejles i facaden, der har fået store vinduespartier og derved har givet bygningen et mere åbent udtryk.

Bygningen er med til at danne afslutning på byens bebyggelse mod nord og med omdannelsen og ændringen af facaderne er den nu med til at ændre oplevelsen af byen, især når det er mørkt og der er lys i vinduerne.

Bygningerne der præmieres er Højergaard med omkringliggende bygninger, der danner en samlet enhed mellem Torvet og Nørregade, som består af tre ældre bygninger og en nybygning til udeophold. Bygningen mod Torvet er restaureret. De øvrige bygninger er blevet renoveret, dog er bygningen mod Kirkegårdsgade også blevet forlænget.

Bygningerne udgør en væsentlig del af bygningsarven omkring Torvet, og ved istandsættelsen er de med til at bevare og understrege bygningskulturen i byen. Bygningerne har samtidig fået ny funktion og danne nu en samlet enhed der fungere som undervisningslokaler med opholdsfunktioner, hvilket er med til at give nyt liv til bygningerne.

Ejendommen er en firelænget marskgård beliggende på et værft og er af den stedlige gamle gårdtype. Bygningerne er opført i rød blank mur med stråtag. Nordlængen er renoveret, porte og stråtag er udskiftet.

Ved renoveringen har gårdanlægget bevaret sit stedbestemte og tidstypiske facadeudtryk og fremtræder som et smukt samlet gårdanlæg i den traditionelle byggestil. En marskgård der er værd at værne om og som bidrager til oplevelsen af Tøndermarsken.

Ejendommen er en større byejendom beliggende ved den sydlige adgang til midtbyen. Bygningen er et pudset længehus med skifertag, kviste og karnapper som er blevet renoveret og gadefacaden tilbageført til sit udseende fra begyndelsen af 1900 tallet dog med enkelte ændringer.

Det er en markant bygning, der nu er istandsat og med sin beliggenhed ud til Mølledammen er den med til at gaden og hele miljøet omkring Vidåen har fået et løft.

Ejendommen et lille længehus med stråtag fra 1633, der i dag fremstår med et udskud, som dækker det meste af nordfacaden. Det er en egnstypisk bygning i rød blank mur med tidstypiske detaljer og frontkvist over hoveddøren.

Bygningen er delvis genopbygget efter en brand, hvor stråtaget og døre og vinduer er fornyet. Bygningen fremstår i dag som et fint eksempel på den egnstypiske arkitektur i Vadehavsområdet.

Ejendommen er et nybyggeri, en vinkelbygning der er opført i rød blank mur med stråtag. Arkitekturen svarer til den tidligere bygning på stedet, som er nedbrændt.

Hovedbygningen er et 18 fags hus med en lille frontkvist på havesiden og nærmest ¾ valmet stråtag med skorsten. Bygningen har rytmiske og ensartede facader, der giver bygningen et roligt udtryk, samtidig med at arkitekturen og udformningen er indpasset i bybilledet og understøtter de øvrige bygninger i bymiljøet i Møgeltønder.

Bygningen er den del af bygningskomplekset, der ligger ud mod Søndergade og indeholder butik mv. Bygningen har en typisk arkitektur fra omkring år 1900, opført i rød blank mur med murværksdetaljer og er en del af husrækken i Søndergade.

Gadefacaden og gavlen hen mod Torvet er ommuret og istandsat og der er tilbygget et vindfang som indgang til butikken. Tidligere var gadefacaden og gavlen flisebeklædt med store liggende butiksvinduer. Ved ombygningen og tilbageførslen er der opnået harmoni i den samlede bygning og bygningens fremtræden er med til at understøtte hele gademiljøet og har givet et løft til bymiljøet.

Den lille bygning i det lokale formsprog og med en tradition beliggenhed på et værft, danner sammen med de to pumpemøller et fint lille anlæg som fortæller om kulturhistorien og livet i marsken.

Bygningen er blevet gennemrenoveret og har blandt andet fået fugerne opstreget, hvilket har været typisk for egnen.

Pumpemøllerne er totalrenoveret og der er opsat nye broer og stakit omkring dem. Pumpemøllerne har pumpet vand op i grøfterne til bøndernes græssende dyr.

Det tidstypiske trempelhus er ved renoveringen blevet tilbageført og har igen fået tagpaptag, T-vinduer og en dobbeltdør med overvindue, hvilket er typisk for den bygningstype i lokalområdet.

Bygningen er et af de typiske trempelhuse fra den tyske periode, med fine tidstypiske detaljer i murværket, frontkvist og udhæng med svejfede spær ender.

Bygningen repræsenterer de mindre boliger som er opført ud mod hovedgaden og er et fint eksempel på sin tids byggestil, hvor detaljerne i murværket er bevaret. Ved renoveringen er huset tilbageført og er en fin repræsentant for byggestilen fra den tyske periode.

Det tre længet gårdanlæg er fra 1827 og er en af byens få bevarede gårde med en fin brolagt gårdsplads. Det gamle stuehus er blevet gennemgribende restaureret både indvendigt og udvendigt.

Stråtag og murværk er delvist skiftet. Der er isat vinduer med koblede rammer og en ny kopi af den tidligere hoveddør. Laden er renoveret og har fået en delvis ny tagkonstruktion, nyt stråtag og nye porte. På gårdspladsen er betonsten udskiftet med piksten. Efter renoveringen
fremtræder gården som et smukt eksempel på den lokale byggeskik, vestslesvigsk byggeskik.

Brøns Mølle er beliggende øst for Brøns i ådalen ned til Brøns Å. Der har ligget en vandmølle på stedet siden begyndelsen af 1600 tallet.

Den nuværende møllebygning er opført i 1897 og består af flere sammenbyggede dele. Ud mod Brøns Å er bygningsfløjen i to etager med kælder og tagetage med nye kviste. Bygningen er delvis i røde mursten og delvis pudset hvidt. Der er bevaret mange tidstypiske murværksdetaljer som bånd og vinduesindfatninger, der sammen med den lave taghældning med udhæng og svejfede spær ender, karakterisere byggestilen og er en god repræsentant for den tidstypiske og stedlige arkitektur. 

Det udvendige anlæg ved mølledammen er ved at blive renoveret og genetableret.

Der er givet tilskud fra Landsbypulje 2015 til udskiftning af vinduer og døre.

Brøns mølle er en vandmølle som er blevet istandsat og har fået nyt liv, da bygningen er overgået til beboelse. Vandmøller er generelt svære at genanvende, da bygningerne er store, ligger fugtigt og langt fra byerne, så det er rart at se, at Brøns mølle har sikret sin fremtid. Den er renoveret udvendig og indvendig. Ved renoveringen har den bevaret sit udtryk og er et godt eksempel på at en bygning som en vandmølle har en fremtid. 

Ejendommen er beliggende ved hjørnet af Kobbergade og Allégade og består af to bygninger.

Bygningen i Kobbergade er opført i 1910 som butik/værksted. Det er et lille muret gavlhus med tegltag og som har bevaret gadefacaden med lugen i tagetagen. Bygningen har tidligere blandt andet huset et pottemagerværksted. 

Nybygningen på hjørnet ved Allegade er opført i 2016 som et lille grundmuret hvidmalet længehus med tegltag, lukket gavl mod nord og glasgavl mod syd. Figuren i gavlen stammer fra den tidligere bygning som stod på stedet. 

Bygningen i Kobbergade er blevet renoveret og i den forbindelse pudset hvid. Udseendet af gadefacaden er bevaret og derved har bygningen bevaret sit udtryk. Bygningen fungerer nu som udstilling mv. 

Den lille nyopførte bygning ved Allegade harmonerer i skala med de omkringliggende bygninger. Den ligger ved et hjørne og har et lukket udtryk ud mod gaderne og et åbent moderne udtryk på havesiden. 

Istandsættelsen af bygningen i Kobbergade og nybyggeriet på hjørnet ved Allegade er med til at sætte fokus på de små bygninger i byen. Småhusene er vigtige at bevare eller genskabe, da de altid har været en del af det historiske bybillede og dermed med til at højne oplevelsen af midtbyen.

Bygningen er beliggende i den sydvestlige ende af Højer i udkanten af den ældre bykerne.

Bygningen er opført i 1953 og anvendt til bonevoksfabrik, men har stået tom i en årrække. Dele af det oprindelige bygningskompleks er blevet nedrevet og den resterende del fremtræder i dag som en muret vinkelbygning med nye påbyggede elementer som indgangspartier og trappetårn. 

Det er en genanvendelse af en ældre tom industribygning, der var nedslidt og tom.  Dele af bygningskomplekset er nu nedrevet og den resterende del er nu istandsat og fået tilføjet moderne elementer, så byggeriet fremtræder nutidigt. Bygingen er indrettet til designhøjskole og indgår i en helhed med naboen som er design efterskolen.

Toosbuys Torv er beliggende i den vestlige del af Storegade op mod banen og består af en plads omkranset af fire bygninger i en eller to etager.

Bygningerne er opført i mursten og har partier med zinkbeklædning, grå pudset sokkel og tegltage. Bygningen i to etager har en udvendig træbeklædning. Bygningerne rummer butikker, en cafe og et museum. Ecco butikken langs Storegade har adgang både fra torvet og
Storegade.

Bygningerne omkring torvet harmonerer med hinanden og er holdt i en dæmpet farveskala. Skalaen på de enkelte bygninger er indbyrdes tilpasset, men samtidig tilpasset de øvrige bygninger i Storegade og afslutter Storegade på en rolig måde. Butikscentret er med til at styrke udviklingen i byen.

Erhvervsejendommen er beliggende i industriområdet i den nordlige del af Tønder og er nu blevet omdannet til en klinik for fysioterapi ”FysioDanmark Tønder”.

Oprindeligt er bygningen en vinkelbygning fra 1970’erne i gule sten som trængte til en renovering. Denne bygning er nu blevet renoveret, ombygget, tilbygget og fået ny funktion.

Der er blevet tilbygget en fløj beklædt med mørk eternit og med mørke vinduesrammer. De oprindelige bygninger er ombygget og vinduerne er skiftet til vinduer med mørke rammer, således at der er en overensstemmelse mellem den nye fløj og de oprindelige bygninger.
Begrundelse:

Ved renoveringen og tilbygningen er der skabt en helhed ved kun at anvende få farver og bygningen har derved fået et mere moderne og roligt udtryk og sammen med de nye indvendige faciliteter er der nu en nutidig fysioterapi.

VUC er bygget som en del af Campus Tønder, der er en samling af tre
uddannelsesinstitutioner, VUC, EUC Syd og Toha (Tønder Handelsgymnasium og Handelsskole).

De tre uddannelsesinstitutioner optræder nu som et samlet byggeri bestående af renoverede og ombyggede bygninger med tilføjelse af nybyggeri.

Den nyopførte VUC bygning er placeret mellem de to andre oprindelige
uddannelsesinstitutioner og deres bygninger, faktisk midt på den tidligere Martin Hammerichsvej, som efterfølgende forkortet. VUC bygningen danner derved bindeled mellem institutionerne, deres funktioner og undervisningsmiljø.

VUC bygningen er i to tager og udvendigt beklædt med zink og farvet glas, samme materialer som går igen i nabobygningerne og derved et det lykkedes at få en helhed over Campus Tønder. VUC bygningen er visuelt og funktionelt en vigtig del af den samlede Campus og er med til at understrege Tønder som en moderne uddannelses by.

Gården er et velbevaret tre længet anlæg beliggende i den gamle bydel Sønderbyen. Gården er fredet og kaldes Peter Poulsens gård og er bygget i 1805 og sidenhen udbygget. Gårdanlægget er beliggende på en forhøjning og er opført i store egnstypiske mursten, har arkengaf (frontkvist) og stråtag. Længen fra 1938 er en tidstypisk trempellænge, hvidkalket og med zinktag og trempel.

Det er en meget fin egnstypisk gård som er velholdt og har bevaret sin oprindelighed i de forskellige længer selvom de er bygget i forskellige tidsperioder. Den er renoveret med de materialer som er tidstypiske for bygningerne. Haven er omkranset af et stendige.

Gården er en fin repræsentant for sin byggestil og markerer sig i gadebilledet ved at have et roligt udtryk. Det er et godt eksempel på en egnstypisk gård som har bevaret sit udseende og er med til at bevare historien og selve kulturarven i Sønderbyen.

Bygningen er lille længehus opført i 1800 og repræsenterer et af de ældre huse i byen. Det er igennem en årrække blevet renoveret, så det i dag har fået tegltag og står med hvid kalkede facader. Bygningen har bevaret lugen og de små vinduer i gavlen, således at man stadig kan
fornemme, at der har været landbrug på ejendommen, selvom den har ligget inde i byen.

Det lille hus er nænsomt istandsat med respekt for husets arkitektur og den stedlige byggetradition.

Det er et godt eksempel på en renovering, hvor husets udseende og udtryk er bevaret.

Det er et lille hus som markerer sig i husrækken som repræsentant for det ældre Løgumkloster.

Klægager, også kaldet Digegrevens gård, er opført i 1857 og består af et fire længet gårdanlæg opført i røde teglsten og med stråtag. Stuehuset har en fin regelmæssig gadefacade med arkengaf, frontkvist understøttet af en stynet trærække i forhaven. Gården er at den firelænget type, hvor der er adgang gennem porten direkte ind til gårdspladsen.

Gårdanlægget er renoveret, ombygget og har fået ny anvendelse. I forbindelse med renoveringen er der nedrevet staldbygninger mv. således at den gamle gård er blevet synlig og præsentere sig smukt med sin beliggende på bakken ud mod det helt åbne landskab.

Gården er nu omdannet til en virksomhed, der understøtter kulturarven i kulturmiljøet Østerende-Vesterende og i hele Vadehavsområdet. I stuehuset er der indrettet bed- and breakfastog i nord og østlængen er indrettet møde og forsamlings lokaler. Til ombygningen er der givet
støtte fra Realdania og Bevaringsfonden for Ballum Østerende og Ballum oprettet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Gården besøges således af en halv snes tusinde gæster årligt til forskellige arrangementer og er blevet et godt eksempel på, hvordan en landbrugsejendom i en kulturhistorisk bygning kan få en ny funktion og samtidig understøtte kulturmiljøet.

Huset er opført i 1877, og har ved en gennemgribende renovering fået en del af sin oprindelighed tilbage, især ved at vestfacaden er ændret, så højden og udseendet er mere i overensstemmelse med byggetraditionen i kulturmiljøet.

Ejendommen har igen fået stråtag, nye vinduer, døre og skorsten. Ved renoveringen er der kommet mere harmoni mellem de enkelte længer, og hele gårdanlægget fremtræder i dag som en god repræsentant for de mindre gårde, dels i kulturmiljøet Østerende og Vesterende Ballum
og dels i kommunens bygningsmæssige kulturarv som helhed.

Ejendommen er fra 1840. En vellykket renovering af ejendommen har været med til at bevare og forskønne byen. Ejendommen er en af de få tilbageværende gamle gårde og med sin størrelse og arkitektur en meget markant ejendom i bybilledet.

Ved renoveringen har ejendommen bevaret sine karakteristika som det afvalmede røde tegltag, de rundbuede og spidsbuede hvide vinduer, gesimser og indgangspartiet på gårdsiden. Sidefløjen, som nu rummer boliger, har bevaret sin bygningskrop, og når portene er lukkede kan den gamle bygnings udseende stadig fornemmes.

Hele ejendommen er nu istandsat og rummer i dag otte lejligheder.

Det nye hotel- og konferencecenter er opført i 2013. Med sin arkitektur repræsenterer byggeriet en erhvervsvirksomhed på sin egen helt specielle måde. Bygningen har en spændende udformning og materialevalg set i sammenhæng med de nærliggende bygninger.

Bygningen er opført som et nulenergibyggeri og er en træbeklædt betonkonstruktion med glastag. Værelserne har udvendige skodder, som vil ændre facadens udseende, når de flyttes.

Med arkitektur, energiforbrug og handicapvenlighed er centret en fin repræsentant for en moderne erhvervsbygning.

Ejendommen har fået midler fra Bevaringsfonden for Ballum Østerende og Ballum oprettet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Bygningen er opført i 1927 med stuehus mod øst og en lille stald mod vest. Bygningen er en tidstypisk bygning, som er kendetegnet ved sit halvvalmede opskalkede tag, facader i rød blank mur, og frontkvisten over hovedindgangen.

Ved renoveringen har bygningen fået støbejernsvinduer i stalddelen, tegltag, nye trævinduer, havestuen er revet ned, og en port i vestgavlen er muret til. Murværk, vestgavl, tegltag og facader er renoveret, og der er kommet ny skorsten, nye vinduer og døre.

Efter renoveringen fremstår ejendommen med smukke sprossede vinduer og nye døre. Den tidligere opdeling af bolig og stald er respekteret ved isættelse af staldvinduer i den vestlige del af huset. Vestgavlen er smukt fornyet bl.a. med en "staldport" malet i de traditionelle farver, dvs. hvid træmaling og røde beslag - som tidligere indikerede, at beboerne var dansksindede. Taget er teglsten.

Ejendommen Nørregade 50 har fået bygningsfornyelsesmidler fra Tønder Kommune til nedrivning af Nørregade 52 og retablering/tilbygning til Nørregade 50. Selve ejendommene har tidligere været to huse som er opført i 1870 (nr. 48) og i 1880 (nr. 50) i den lokale byggestil.

I dag er er der tale om et længehus som består af to ejendomme, nr. 48 og nr. 50. Inden istandsættelsen var der en to etages tilbygning til nr. 50. Denne ejendom er nu nedrevet.

Vestenden af nr. 50 er blevet forlænget og har fået valmtag. På bagfacaden er der opsat en lang taskekvist. Længehuset er blevet harmonisk og virker i dag som et dobbelthus og afslutter husrækken langs Nørregade hen mod krydset ved Skolegade.

I refugiets gårdhave er der i 2010-2011 opført en ny bygning. Bygningen er tegnet af Lundgaard & Tranberg arkitekter efter en arkitektkonkurrence.

Bygningen er en lav træbygning med samlingssal og bibliotek. Bygningen har sin egen arkitektur med store glaspartier i modsætning til refugiets mere lukkede murede facader.

Refugiets rolige udtryk er bevaret.

Gårdhaven er omlagt og har fået et helt andet udtryk.

Ejendommen er udvalgt til præmiering, da bygningerne er vigtige elementer i kommunens kulturarv. Bygningerne præsenterer den stedlige ældre byggetradition og fuldender med sine stråtage oplevelsen af Slotsgaden, som er et langt sammenhængende smukt gadeforløb. Hertil kommer, at renoveringen er udført eksemplarisk. Den samlede renovering af gården har været med til at højne kulturmiljøet i Møgeltønder.

Renoveringen har stået på i en årrække, men er de seneste år fuldført ved, at stuehuset har fået stråtag på begge sider, laden, som i dag er butik, har også fået stråtag, og herudover har hestestalden og kostalden fået tegltage beklædt med vingetegl.

Den samlede ejendom optræder i dag i en velrenoveret skikkelse, der har beholdt sin aura/udtryk af oprindelighed. Det er en god istandsættelse, hvor der er genanvendt materialer, som er i overensstemmelse med dem, der blev anvendt på bygningens opførselstidspunkt, og som vil få en smuk patina med tiden.

Toftlund Andels Boligforenings bygninger på Elmevej er blevet facaderenoveret og samtidig energirenoveret. Udover at bygningerne har fået nyt udseende, har renoveringen været med til at løfte hele kvarteret og gøre det mere attraktivt at være i. 

Bygningerne er udvalgt til præmiering, da de præsenterer en visuel fin energirenovering af en almindelig boligblok fra 1970’erne. En bygningstype, der er flere af i kommunen, og hvor Elmevej her vil være et godt forbillede for kommende energirenoveringer.

De tre bygninger blev for 20 år siden facaderenoveret med facadebatts, hvor overfladen efterhånden var afskallet og bygningerne havde fået et forsømt og nedslidt udseende. Bygningerne er nu tilføjet et nyt arkitektonisk udtryk, ved at der er opmuret nye teglfacader i to grå nuancer, en mørk og en lys, som varierer hen over facaderne og giver nyt liv. Vinduer er skiftet, men med et udseende som de gamle. Herudover er der kommet nye skure til skraldespande i nutidens arkitektoniske udtryk.

Toftlund Andels Boligforenings bygninger på Elmevej er blevet facaderenoveret og samtidig energirenoveret. Udover at bygningerne har fået nyt udseende, har renoveringen været med til at løfte hele kvarteret og gøre det mere attraktivt at være i. 

Bygningerne er udvalgt til præmiering, da de præsenterer en visuel fin energirenovering af en almindelig boligblok fra 1970’erne. En bygningstype, der er flere af i kommunen, og hvor Elmevej her vil være et godt forbillede for kommende energirenoveringer.

De tre bygninger blev for 20 år siden facaderenoveret med facadebatts, hvor overfladen efterhånden var afskallet og bygningerne havde fået et forsømt og nedslidt udseende. Bygningerne er nu tilføjet et nyt arkitektonisk udtryk, ved at der er opmuret nye teglfacader i to grå nuancer, en mørk og en lys, som varierer hen over facaderne og giver nyt liv. Vinduer er skiftet, men med et udseende som de gamle. Herudover er der kommet nye skure til skraldespande i nutidens arkitektoniske udtryk.