Valgkort
Alle vælgere får et valgkort tilsendt cirka en uge før valget.
Valgkort til kommunalvalget 2025
Du modtager dit valgkort senest 5 dage før valgdagen. Det vil sige senest torsdag 13. november 2025.
Selvom der er to valg (til henholdvis kommunalbestyrelsen og regionsrådet), modtager du kun ét valgkort.
På valgdagen tager du dit valgkort med hen til valgstedet. Her får du udleveret en stemmeseddel (to stemmesedler ved kommunal- og regionalvalg).
Hvis du har glemt dit valgkort, kan du få udskrevet et nyt på valgstedet. Du vil blive bedt om at fremvise legitimation (fx. kørekort, pas eller sundhedskort).
Hvis du ikke har modtaget dit valgkort, eller hvis der er fejl i dit valgkort, kan du kontakte Borgerservice i på tlf. 74 92 92 92.