Psykiatriplan

Vi kan alle rammes af psykisk sårbarhed eller psykisk sygdom af kortere eller længere varighed. Det er en svær situation at stå i og derfor kan vi alle få behov for en hjælpende hånd. Mennesker med psykisk sygdom skal have den støtte og hjælp de har brug for. Vi har som kommune og civilsamfund en opgave i at støtte den enkelte borger, så de formår at mestre deres eget liv, ud fra de ønsker og drømme de har.

I de senere år har vi haft fokus på lighed i sundhed. Fokus har efterfølgende rettet sig mod, at der skal være lighed mellem somatisk og psykisk sygdom. Borgere med psykisk sårbarhed skal have lige mulighed for at deltage i tilbud, som befolkningen i øvrigt.

I forbindelse med udarbejdelse af psykiatriplanen har vi haft en række inspirerende dialog-møder med borgere, ungdomsuddannelser og frivillige foreninger mv. Vi har oplevet et stort engagement og fået mange gode input, som har været med til forme psykiatriplanen.

Psykiatriplanen for Tønder Kommune er ambitiøs, og skal være med til at styrke psykisk sårbare borgeres mestring af eget liv, så de oplever flere og bedre leveår. Alle skal opleve, at kontakten til kommunen er veltilrettelagt og sammenhængende, hvor tilbuddet er tilpasset den enkelte borger.

Vi ser frem til et stærkt samarbejde inden for psykiatriområdet med Region Syddanmark, De praktiserende læger, NGOere og andre interesseorganisationer.

Psykiatriplanen er dermed den ramme, der skal være med til at sætte sit præg på udviklingen i de kommende år.

Peter Christensen
Formand for Socialudvalget

Kommunalbestyrelsen besluttede den 19. december 2024, at Psykiatriplanen 2021-2024 videreføres til og med 2026.

Hvorfor en psykiatriplan i Tønder Kommune?

I Tønder Kommune hjælper vi med indsatser og ydelser til borgere med psykisk sygdom og psykisk sårbarhed i alle dele af organisationen. Vi har iværksat mange tiltag for at hjælpe borgerne i målgruppen til bedre at kunne mestre deres hverdag.

Psykiatriplanen for Tønder Kommune skal være den samlende, og overordnede plan for den fremtidige retning og prioritering i Tønder Kommune på psykiatriområdet. Det omfatter eksempelvis mødet med borgeren ved sygeplejefaglige opgaver, hjemmehjælp, genoptræning i sundhedshuset, misbrugsbehandling, forældremøder på skoler og institutioner, tandpleje, ansøgning om enkeltydelser i borgerservice, møder på jobcenteret, samt møder med familien om børns trivsel.

Tønder Kommunes psykiatriplan spiller op mod Region Syddanmarks regionale psykiatriplan 2020-2024. Den regionale psykiatriplan indeholder 39 anbefalinger til at forbedre psykiatri-en i Region Syddanmark. Den regionale psykiatriplan har til formål, at samle både eksiste-rende og nye indsatser, samt sikre et langsigtet fokus og strategisk retning på området. Denne opgave ønsker Tønder Kommune også at sætte fokus på, ved udarbejdelse af psykiatriplanen.

Vi oplever, at der løbende kommer nye udfordringer til, som fortsat kalder på håndtering, for at vi kan lykkedes med målgruppen:

• Korte og ambulante behandlingsforløb i regionalpsykiatrien stiller øgede krav til hurtigt at kunne tage over og iværksætte rette ydelser. Så borgeren oplever et sammenhængende forløb på tværs af regionale og kommunale sektorer.
• Psykiske syge og sårbare borgere mødes i alle dele af organisationen. Det kan være svært at håndtere og kommunikere med borgere, der har psykiske lidelser. Det stiller krav til medarbejdernes fortsatte udvikling af kompetencer.
• Vi har mange tilbud på tværs af organisationen, og det kan være svært at skabe et overblik.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udgav i 2018 rapporten socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. Jævnfør rapporten er der i Danmark 280.000 socialt udsatte, hvilket svarer til 7 % af befolkningen. Heraf udgør psykisk sygdom 78 % af tilfældene i større eller mindre grad. Det svarer til, at der er ca. 2.000 socialt udsatte borgere i Tønder Kommune med psykisk sygdom. Herudover kommer psykisk sårbare borgere, som ikke er registreret i velfærdssystemet.

Udviklingen på psykiatriområdet stiller store krav til alle medarbejdere i Tønder Kommune. Medarbejdere med borgerkontakt skal have kompetencer til at kunne hjælpe borgere der er psykisk sårbare.

Vi mødes også med ønsker og krav til os på psykiatriområdet fra borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Det handler om, at vi skal

• være personorienteret, motiverende og give selvbestemmelse
• give individuelt tilpasset støtte og forløb
• hjælpe med at bære borgerens håb
• inddrage pårørende
• samarbejde med frivillige og frivillige foreninger
• kommunikere på en forståelig måde i et enkelt sprog
• gøre brug af borgere, der selv har haft psykisk sårbarhed
• koordinere med øvrige samarbejdspartnere, så planerne hænger sammen
• minimere antallet af sagsbehandlerskift.

Formålet med Tønder Kommunes psykiatriplan 2021-2024

• At danne en overordnet ramme på tværs af politiske udvalg og fagområder, der understøtter indsatserne til borgere med psykisk sygdom og psykisk sårbarhed.
• At understøtte borgeren i at mestre eget liv, med mindst mulig kommunal indgriben.
• At organisationen er rustet til at kunne udvikle sig og løse de udfordringer området står overfor i de kommende år.

Derfor er det målet med psykiatriplanen for Tønder Kommune, at skabe rammen for en helhedsorienteret indsats, hvor psykisk syge og sårbare borgere udvikler sig.

Psykiatriplanen 2021-2024 indeholder ni indsatsområder, som sætter en overordnet rammen for udviklingen af psykiatriområdet, og de udfordringer vi står overfor:

• Mestring af eget liv
• Involvering af pårørende og netværk
• Overgange og brobygning
• Lighed i Sundhed
• Uddannelse og Job
• Samarbejde med frivillige
• Peer to peer arbejde
• Organisering
• Kompetenceudvikling af medarbejdere

Målgruppe

Psykiatriplanen henvender sig til voksne borgere 16+ år med psykisk sygdom eller psykisk sårbarhed*.

*Psykisk sårbare defineres, som en fælles betegnelse for borgere, der er diagnosticeret eller ikke diagnosticeret med psykisk sygdom og psykisk sårbarhed, og hvis psykisk funktionsniveau er væsentligt nedsat.

Hvilke bagvedliggende visioner, målsætninger og metoder indgår i Psykiatriplanen?

Tønder Kommune har en række borgerrettede visioner og målsætninger, der sætter retning for hvordan vi understøtter og arbejder med borgerne. Psykiatriplanen 2021 – 2024 er udarbejdet i overensstemmelse med Tønder Kommunes værdigrundlag, og vil tage afsæt i en række borgerrettede metoder der anvendes på området.

Psykiatriplanen understøtter de borgerrettede visioner og målsætninger i Tønder Kommunes Visions- og Strategiplan 2018 – 2022, som er rettesnor for det arbejde, som Tønder Kommunes mange medarbejdere udfører hver eneste dag:

• Vi understøtter en udvikling der gør, at borgerne mestre eget liv
• Vi ønsker borgerne oplever højt kvalitet i ydelserne, og de er aktive i forhold der påvirker deres livssituation
• Vi vil lykkes med at få flere unge i uddannelse, og få flere tættere på arbejdsmarkedet

Ligeledes vil der i Tønder Kommunes psykiatriplan være en rød tråd fra fagudvalgenes politikker, sektorplaner og lignende, som er pejlemærker for den retning, vi ønsker at kommunen skal udvikle sig i.

Psykiatriplanen 2021 – 2024 vil tage afsæt i følgende overordnede borgerrettede metoder jævnfør Tønder Kommunes Visions- og Strategiplan, som der arbejdes efter i Tønder Kommune:

 

• Mestring af eget liv: Mestring betyder kort fortalt at være i stand til at håndtere sin livssituation så selvstændigt som muligt. Alle mennesker ønsker en meningsfuld tilværelse og alle har et potentiale, som de ønsker at udfolde. Nogle borgere har brug for hjælp til at kunne håndtere deres livssituation og til at skabe sig en meningsfuld tilværelse.
• Tidlig indsats: Tidlig indsats er en tænkning, der gælder i vores tilgang til alle opgaver. Jo tidligere vi tager fat om udfordringerne, jo bedre kan vi løse dem både af hensyn til vores borgere, faglighed og økonomi. Vores forståelse af tidlig indsats er, at vi sætter ind med indsatser, så snart vi oplever at noget kan udvikle sig til en problemstilling. Dermed er vi på forkant og undgår, at en lille krusning udvikler sig til et stort problem.
• Samskabelse: Vi samskaber med borgerne, når vi aktivt involverer borgerne i formuleringen af fælles opgaver, hvor løsningen ikke er kendt. Vi ejer opgaven i fællesskab, og bruger hinandens viden og ekspertise til at finde fælles løsninger, der er baseret på borgerens ejerskab, og som understøtter borgerens mestring af eget liv.

I Tønder Kommune anvender vi derudover forskellige metoder, såsom eksempelvis:

• ABC metoden (Act-Belong-Comit): (A: At gøre noget aktivt, B: At gøre noget sammen (styrke sociale relationer), C: At gøre noget meningsfuldt)
• Familierådslagning: Inddragelse af borgerens familie og netværk, så de bedste løsninger kan findes i fællesskab.
• OCN metoden (Open College Network): Med OCN tilegner man sig den uformelle læring, som eksempelvis sociale og faglige kompetencer, som man får et læringsbevis på.
• Åben dialog: En netværksorienteret og helhedsorienteret tilgang, der inddrager relevante fagprofessionelle og private netværk i forhold til borgerens situation.

Hvad står vi overfor, og hvad bliver der efterspurgt? 

Psykiatriplanen 2021 – 2024 skal danne ramme og retning for håndtering af de forhold vores borgere, omverden og vi selv mener, nødvendiggør handling, opmærksomhed og løsninger – det vi konkret står overfor. En afdækning af de lokale forhold er nødvendigt, for at opnå en psykiatriplan målrettet de forhold der gør sig gældende i Tønder Kommune.

For at kunne udvikle og nytænke en fremtidig psykiatriplan, der er tilpasset lokalt, er det nødvendigt at afdække de lokale forhold der gør sig gældende netop i Tønder Kommune.

Hvilke udfordringer står vi overfor, og hvad bliver der efterspurgt?

Som led i at drøfte og udvikle ramme og retning for Psykiatriplanen 2021 – 2024 har den politiske styregruppe holdt en række dialogmøder, hvor de har inviteret centrale interessenter ind omkring bordet til dialog. På dialogmøderne er vi undersøgende og nysgerrige på nye perspektiver og ideer til udvikling af området. Det er i samspillet mellem interessenter med forskellige synsvinkler, at vi kan skabe en reel udvikling.

Den politiske styregruppe har afholdt en række dialogmøder med interessenter indenfor områderne:

• borgere med psykiske lidelser eller sårbarhed
• interesseorganisationer og NGO’er der arbejder med målgruppen
• uddannelsesinstitutioner
• medarbejdere der arbejder med psykisk sårbare borgere.

Parallelt med dette arbejde, har den administrative styregruppe afholdt en række dialogmøder, hvor medarbejdere og medarbejderrepræsentanter har delt deres erfaringer og kommet med input til udvikling af området.

Tilsammen tegner der sig følgende hovedlinjer og tendenser i, hvad borgere, omverdenen og vi selv mener, nødvendiggør handling, opmærksomhed og løsninger i en kommende psykiatriplan.

Italesættelse af håb og troen på, at man kan flytte sig

Psykisk sårbare kan i perioder være mere udfordret af deres psykiske lidelse end andre perioder – behovet for hjælp kan variere. I disse perioder kan man miste håbet for fremtiden. Det fremhæves som vigtigt, at der er nogen der bærer håbet for en, i svære perioder. Ofte pointeres det at ‘nogen troede på jeg kunne’ som en stærk medvirkende faktor til at noget lykkes, f.eks. at komme videre i uddannelse eller job.

"Vi skal blive ved med at have forventninger til denne målgruppe og have tålmodighed. Vi skal bære håbet, selv når det bliver svært." – Citat fra dialogmødet med borgere fra målgruppen. 

Fleksibel, varieret og individuelt tilpasset forløb

Der er et stærkt ønske om, at det enkelte forløb skræddersyes til den enkelte borgers behov. Det drejer sig om formen, omfanget samt tidspunkter på døgnet og ugen, hvor der afholdes møder, og hvor støtten er tilgængelig for borgeren. Der skal tænkes i individuelle tilpassede løsninger, hvor tilbuddet skal tilpasses borgeren og ikke, at borgeren skal tilpasses ind i et givent tilbud.

"Et større fokus på kommunikation, tale et enkelt sprog, sende letlæselige breve og afholde korte møder." – Citat fra dialogmødet med borgere fra målgruppen.

Frivillige

Der opfordres til, at invitere endnu flere frivillige ind i kommunens virkefelt. Frivillige kan skabe bro mellem målgruppen og kommunen. Frivillige kan agere som bisidder og hjælpe med at ’oversætte’ og forstå mødets indhold, og agere som borgerens stemme ind i situationen. Ofte bliver de frivillige en del af den psykisk sårbare borgers netværk, som under-støtter og hjælper i daglig dagen og når tingene bliver svære.

Peer to peer arbejde

Der er generel enighed om, at peer to peer arbejde er godt for både den som modtager hjælp og støtte, og den som bidrager med hjælp og støtte. Det er en win-win situation for begge parter. Særligt beskrives det, at måtte bidrage med peer to peer arbejde som et vendepunkt i livet – man kom videre og ud på den anden side. Peer arbejdet gør, at man føler sig værdifuld og man er til nytte. Peer arbejdet kan være en trædesten, hvor modet gradvis vokser til at komme videre i livet. Det kan være et skridt på vejen mod at starte på en uddannelse eller nærme sig arbejdsmarkedet.

"Peer arbejdet gjorde, at jeg var til gavn, og jeg følte, at jeg var noget værd." – Citat fra dialogmøde med borgere fra målgruppen).

Fokus på sundhed – både mental og fysisk sundhed

Der er generel enighed om, at den mentale sundhed går hånd i hånd med den fysiske sund-hed. Man kan altså opnå en stærkere mental sundhed ved at have fokus på at opnå god fysisk sundhed. Konkret efterlyses der sundhedstilbud der kan tilpasses denne målgruppes behov – specifikt nævnes sundhedstilbud målrettet unge med psykisk sårbarhed.

"Fysisk aktivitet er godt, da det hjælper den mentale sundhed på vej." – (Citat dialogmødet med borgere fra målgruppen)

Hvilke fremtidige indsatsområder skal vi have fokus på indenfor alle områder med borgerkontakt? 

Med udgangspunkt i udfordringerne samt efterspørgslen fra borgere, pårørende og samarbejdspartnere, er der udpeget ni særlige indsatsområder, som danner rammen for det fremtidige fokus.

Psykisk sårbare borgere modtager tilbud og indsatser fra alle afdelinger. Psykiatriplanen skal derfor virke for alle områder i Tønder Kommune.

Det er i samspillet mellem medarbejdere og borgere, at vi i fællesskab lykkedes. Et fokusområde bliver derfor løbende kompetenceudvikling i relation til psykiatriplanens indsatsområder.

Mestring af eget liv

Tønder Kommune arbejder ud fra mestringscirklen og tankegangen om, at det enkelte menneske i videst mulig omfang gerne vil være selvhjulpen og mestre eget liv. Her rettes et stærkt fokus på tidlig indsats, forebyggende tiltag og rehabilitering, og der arbejdes på at styrke den enkeltes kompetencer til at mestre eget liv, med en støtte der er mindst mulig indgribende, og som matcher den enkeltes udfordringer.

Det betyder, at vi har nogle stærke grundlæggende principper, som udgør fundamentet for vores samarbejde med borgerne:

• At kerneopgaven altid fremmer borgerens mestring af eget liv, herunder at opnå mestring i hverdagen.
• At indsatsmålene altid er tidsbegrænsede og at der løbende sker en vurdering op mod målet.

At borgeren skal opnå mestring af eget liv betyder, at vi understøtter den enkelte borger i at tage ejerskab til sit eget liv. Støtten til den enkelte borgers proces mod at opnå mestring af eget liv, sker i anerkendelse af, at processen kan udforme sig på forskellig vis. Der kan ikke opstilles et mindstemål for udvikling, ligesom der ikke på borgerens vegne kan stilles et kontinuum for, hvordan og hvor meget borgeren skal udvikle og komme sig.

Vi skal derfor i alle processer indarbejde følgende værdier:

• Vi tager udgangspunkt i borgerens ønsker, håb og drømme for fremtiden, heri ligger potentialet for at vokse og gro, og tage ansvar over eget liv.
• Vi har en ressourceorienteret tilgang, - vi tror på borgeren, selv når det bliver svært.
• Vi skal være ambitiøse på borgerens vegne og bære deres håb, selv når de for en stund selv mister håbet.
• Italesættelse af troen på at borgeren godt kan.

Psykiatriområdet er i en faglig udviklingsproces med afprøvning af nye tiltag, fordi vi møder den psykisk sårbare borger alle steder i vores organisation. I denne proces er det vigtigt, at vi er modige nok til at afprøve nye tiltag, tænke ud af boksen og lade os føre af borgerens ønsker for eget liv.

Involvering af pårørende og netværk

Pårørende og netværk anses som et aktivt og en ressource i processen mod mestring af eget liv, og er en af de vigtigste samarbejdspartnere. Pårørende og netværk har ofte en unik og værdifuld viden om borgeren og kan derfor være en aktiv ressource at samarbejde med. Pårørende inddrages så tidligt som muligt i forløbet, for at sikre et stærkt netværk omkring borgeren. Det skal understøtte borgeren i hverdagen og på sigt, for at opnå mestring af eget liv.

De pårørendes og deres indsats anerkendes som en selvstændig støttefaktor og som en værdifuld medspiller i borgerens liv. Via samarbejdet med de pårørende skal borgeren opleve, at blive støttet bedst muligt.

Inddragelse af pårørende og netværk bør altid ske med hensyntagen til de pårørendes ressourcer. Pårørende er ofte det bærende netværk i de perioder hvor tingene er svære, og de kan have behov for at søge støtte og tilbud til sig selv. Her har vi ansvar for, at etablere en kontakt til interesseorganisationer og foreninger på området. Eksempelvis, Sinds pårørende rådgivning, Psykinfo, Bedre Psykiatri, støtteforeninger mv.

Psykiatriområdet er i en faglig udviklingsproces med afprøvning af nye tiltag, fordi vi møder den psykisk sårbare borger alle steder i vores organisation. I denne proces er det vigtigt, at vi er modige nok til at afprøve nye tiltag, tænke ud af boksen og lade os føre af borgerens ønsker for eget liv.

Involvering af pårørende og netværk

Pårørende og netværk anses som et aktivt og en ressource i processen mod mestring af eget liv, og er en af de vigtigste samarbejdspartnere. Pårørende og netværk har ofte en unik og værdifuld viden om borgeren og kan derfor være en aktiv ressource at samarbejde med. Pårørende inddrages så tidligt som muligt i forløbet, for at sikre et stærkt netværk omkring borgeren. Det skal understøtte borgeren i hverdagen og på sigt, for at opnå mestring af eget liv.

De pårørendes og deres indsats anerkendes som en selvstændig støttefaktor og som en værdifuld medspiller i borgerens liv. Via samarbejdet med de pårørende skal borgeren opleve, at blive støttet bedst muligt.

Inddragelse af pårørende og netværk bør altid ske med hensyntagen til de pårørendes ressourcer. Pårørende er ofte det bærende netværk i de perioder hvor tingene er svære, og de kan have behov for at søge støtte og tilbud til sig selv. Her har vi ansvar for, at etablere en kontakt til interesseorganisationer og foreninger på området. Eksempelvis, Sinds pårørende rådgivning, Psykinfo, Bedre Psykiatri, støtteforeninger mv.

Overgange og brobygning

I Tønder Kommune har vi fokus på at støtte borgeren i at bringe sig selv videre. Vi er mange aktører, der hjælper, støtter og vejleder borgeren via en helhedsorienteret indsats. Sammen med borgeren skaber vi en overskuelig vej. Det betyder, at vores tilgang tager udgangspunkt i det individuelle, koordinerede og sammenhængende forløb.

Borgeren skal opleve færrest mulige skift af sagsbehandlere inden for et fagområde. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt – er der fokus på den gode overlevering. Borgeren skal opleve, at kunne fortsætte sin udvikling ud fra den plan, der er lagt.

Brobygning og gode overgange er vigtige for, at vi lykkes med at støtte borgerens evne til at mestre sit eget liv. Brobygning foregår på alle niveauer og kan ske på flere måder. Tilgangen til brobygning er systematisk i relation til borgeren både individuelt, og i den måde vi samarbejder i og på tværs af organisationen. Det betyder, at alle aktører i borgerens liv også er kommunens samarbejdspartnere. Det vil være i det omfang borgeren ønsker det, og det er relevant for indsatsen.

Vi har øje for vigtigheden af samarbejdet med regionale tilbud, hvor vi skaber den gode overgang for borgerens indsatser på tværs af kommunale og regionale tilbud. Med særlig fokus på det krydsfelt, der opstår i samarbejdsrelationen mellem kommune, region og praktiserende læger.

For at vi lykkes er det vigtigt, at relevant borgerrettet viden følger borgeren, hvor det er muligt. Alle aktører skal have den nødvendige viden i mødet med borgeren – for bedst muligt at kunne støtte op om borgerens indsatser.

Lighed i Sundhed

I Tønder Kommune vil vi altid gerne bakke op om bedre sundhed. Mental sundhed går hånd i hånd med fysisk sundhed. Det er borgerens egen ret til at definere, hvad der skaber sundhed, trivsel og livsglæde.

Flere nationale undersøgelser viser, at borgere med psykisk sårbarhed lever kortere tid sammenlignet med befolkningen som helhed. Vi har derfor særligt fokus på at opnå større lighed i sundhed.

Borgere med psykisk sårbarbed skal have lige muligheder for sundhed, så de opnår hjælp til de samme sundhedsydelser, som befolkningen i øvrigt. Det betyder, at vi møder borgeren med tilbud og hjælp, der hvor borgeren er.

Vi har fokus på opsporing og forebyggelse, og er brobygger for borgeren i forhold til det øvrige sundhedsvæsen. Borgere der bruger medicin mod psykiske lidelser er i øget risiko for bivirkninger, der kan påvirke borgerens sundhedstilstand.

Vi er mere opmærksomme på de tidlige symptomer, der måtte være på en fysisk sygdom. Vi vil sammen med Region Syddanmark understøtte forebyggelse af fysisk sygdom, og at borgere med psykisk sårbarhed kommer i behandling for fysisk sygdom.

Borgere med psykisk sårbarhed har behov for hjælp til at blive en del af netværk og fællesskaber. Det er godt at gøre noget aktivt. Fysisk, mental og social aktivitet giver god mental sundhed.

En vigtig samarbejdspartner er de praktiserende læger. Vi skal hjælpes om, at psykisk sårbare borgere får gavn af både lægehjælp, behandlingstilbud og Tønder Kommune sundhedstilbud.

Uddannelse og Job

Det er vigtigt, at psykisk sårbare, som alle øvrige borgere i den arbejdsdygtige alder bliver inkluderet i samfundet via beskæftigelse eller uddannelse.

Det skal ske gennem en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der er tilpasset den enkelte borgers udfordringer. Det betyder, at afdelingerne imellem skal koordinere indsatsen, og eksempelvis opnå stabilitet i familien inden arbejdsrettede tiltag iværksættes.

I samarbejde med borgeren tilrettelægger vi individuelle og fleksible forløb, hvor borgeren får den støtte, der er behov for, for at blive ligestillet på arbejdsmarkedet og/eller i uddannelsessystemet.

Vi arbejder med forskellige tilgange, og benytter forskellige jobmuligheder. Det gør vi for at hjælpe borgeren nærmere eget mål. Vi samarbejder med virksomheder, frivillige organisationer og egne kommunale tilbud om at hjælpe borgeren videre ind på en uddannelse eller på arbejdsmarkedet.

Frivilligt arbejde i frivillige organisationer kan være en alternativ mulighed, der kan give et godt rygstød til at komme videre i uddannelse eller ordinær beskæftigelse.

For unge kan et skåne fritidsjob være med til at skabe stabilitet, og være med til at løfte dem videre på rette vej.

Vi har fokus på gode overgange fra uddannelse til beskæftigelse. Borgeren skal fastholdes uden slip på sin vej gennem uddannelsesverdenen og videre ud på arbejdsmarkedet. Vi finder løsninger sammen med virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Det gør vi for at inkludere og fastholde psykisk sårbare borgere i beskæftigelse og uddannelse.

Samarbejde med frivillige

Samarbejde med frivillige og frivillige organisationer spiller en central rolle i arbejdet med mennesker med psykisk sårbarhed. Frivillighed bidrager ind i processerne om samskabelse mellem civilsamfund og kommune. Engagerede og involverede borgere er en del af frivillighedens natur og bidrager til en dynamisk organisation, hvor vi som organisation fortsat bliver konsolideret, fastholdt og forstyrret i vores tilgang til psykisk sårbare borgere. Vi skal derfor fortsætte med aktivt at invitere de frivillige ind i vores virkefelt og være nysgerrige og risikovillige til at se nye måder at gøre tingene på.

De frivillige har en unik indgang til den psykisk sårbare borger, i kraft af deres rolle som frivillig. Ofte etableres der et stærkt tillidsfuldt rum mellem den frivillige og borgeren, og den frivillige bliver en del af det understøttende netværk. De frivillige er værdifulde, da de skaber bro mellem borger og kommune.
Med dette indsatsområde ønsker vi med psykiatriplanen at sætte fokus på inddragelse og brugen af frivillige til borgere med psykisk sårbarhed.

• At borgere fra civilsamfundet får mulighed for at bidrage med en frivillig indsats på området, eksempelvis motionsven, besøgsven eller ledsager
• At frivillige aktivt inddrages i processen, for at borgeren opnår mestring af eget liv
• At frivillige inviteres ind som bisidder, til at støtte borgeren ved møder

Peer to peer arbejde

Mennesker, der er eller har været udsatte og sårbare, kan hjælpe hinanden ved at dele livserfaringer og praktiske erfaringer i peer to peer fællesskaber. Peer to peer fællesskaber, er fællesskaber, hvor sårbare mennesker hjælpe hinanden med at skabe håb og håndtere problemer.

Peer to peer arbejde har to vinkler. Det hjælper den psykisk sårbare borger i retning af deres mål, ved at møde et menneske der har stået i samme sårbarhed, men som er kommet videre. Peer arbejdet giver også mening og livskvalitet for peer-medarbejderen, ved at give følelsen af, at man bidrager med noget til et andet menneske.

Tønder Kommune har en opgave i, aktivt at inddrage peer to peer arbejde i processen med at opnå mestring af eget liv.

• Vi søger aktivt at etablere kontakt til peer fællesskaber. Eksempelvis gennem frivillige organisationer til målgruppen; Sind, Psykinfo, Bedre psykiatri og støtteforeninger
• Vi matcher peer-medarbejder til den psykisk sårbare borger
• Vi motiverer og støtter psykisk sårbare til selv at være peer-medarbejdere for andre med psykisk sårbarhed

Organisering

Vi møder borgere med psykisk sårbarhed i alle dele af organisationen. Vi har alle en opgave i at kunne hjælpe borgere med psykisk sårbarhed. Det er eksempelvis i mødet med borgeren ved sygeplejefaglige opgaver og hjemmehjælp i eget hjem, genoptræning i sundheds-huset, misbrugsbehandling, forældremøder på skole og institutioner, tandpleje, ansøgning om enkeltydelser i borgerservice, møder på jobcenteret, samt møder med familien om børns trivsel.

Vi arbejder med koordinerende medarbejdere, der kan fungere som en personbåret tovholder. Vi har fokus på den helhedsorienterede indsats. Borgeren skal opleve færrest mulige skift af sagsbehandlere inden for et fagområde. Vi finder løsninger i den aktuelle situation, hvor vi tilpasser og skræddersyer løsningen til borgeren.

Afstanden til indsatser og tilbud kan være en barriere for borgere med psykisk sårbarhed. Geografi og transport ind tænkes i de løsninger vi arbejder med for borgeren.

Kompetenceudvikling af medarbejdere

Vi møder borgere med psykisk sygdom og psykisk sårbarhed i alle dele af organisationen. Dette stiller krav til medarbejdernes fortsatte udvikling af kompetencer og kendskab til metoder og tilbud (se de enkelte metoder under metodeafsnittet). Målet er, at alle medarbejdere og ledere kender til at sætte den gode ramme og gode samtale i mødet med den psykisk sårbare borger. Et delmål er derfor, at medarbejdere og ledere har en generel viden om livet med psykisk sygdom og sårbarhed, herunder kendskab til kognitive styrker og udfordringer.

Psykiatriplanen bliver forankret på tværs af fagudvalgs- og forvaltningsområder. Forankringen sker i den administrative styregruppe for det nære sundhedsvæsen, der vil oprette arbejdsgrupper og udarbejde handleplaner, med henblik på implementering.

Alle fagchefområder har et ansvar for, at psykiatriplanens indsatsområder bliver integreret på deres områder.

Implementering af psykiatriplanen sker indenfor fagchefområdernes gældende budgetter.

Psykiatriplanen træder i kraft i forbindelse med Kommunalbestyrelsens godkendelse i 2021. Kommunalbestyrelsen besluttede den 19. december 2024, at Psykiatriplanen 2021-2024 videreføres til og med 2026.

Alle fagudvalg skal en gang årligt give en status til Socialudvalget.