Breaking isolation

Denne strategi (Integreret Handlingsplan) er udarbejdet af Tønder Kommune i tæt samarbejde med 9 andre små og mellemstore europæiske byer, som en del af URBACT-netværket kaldet Breaking Isolation.

I knap tre år har Tønder Kommune udvekslet erfaringer, lært og eksperimenteret sammen med sine europæiske partnerbyer omkring social isolation, så kommunen ved udgangen af 2025 kunne udvikle sin egen strategi til bekæmpelse af isolation.

Dette dokument fortæller den korte historie om denne europæiske, samarbejdsbaserede læringsrejse og præsenterer den konkrete og håndgribelige handlingsplan for Tønder Kommune.

Som med enhver strategi kan planen udvikle sig og ændre sig i fremtiden, afhængigt af muligheder, finansiering, politisk opbakning, borgernes engagement osv. Den skal derfor ses som et vejledende dokument – ikke et bindende.

Du finder mere information om URBACT-netværket og Breaking isolation på Urbacts hjemmeside 

Social isolation er multifaktoriel

Årsagerne til social isolation er ofte multifaktorielle. En social person kan hurtigt ende med at blive isoleret. Hvorfor? Af mange forskellige grunde som fx

• dødsfald blandt nære
• skilsmisse
• depression
• demens
• langvarig sygdom
• tab af arbejde eller pension
• afhængighed
• det at bo langt fra familie
• vold i hjemmet. 

Der er mange faktorer, som kan føre til isolation. Det betyder ikke, at man automatisk vil opleve isolation, hvis man står i en af disse situationer, men risikoen kan øges – især når flere faktorer kombineres.

"At håndtere individuelle risikofaktorer isoleret vil ikke være tilstrækkeligt til at bekæmpe ensomhed, og der vil være behov for mere holistiske løsninger.” - Det Fælles Forskningscenter, EU-Kommissionen 2022.

Social isolation er farligt - tal fra forskningen

Forskning indikerer, at sociale relationers indflydelse på at risikoen for dødsfald er sammenlignelige med velkendte risikofaktorer såsom rygning og alkohol og overgår andre risikofaktorer såsom fysisk inaktivitet og overvægt.

Et studie over en 10-årig periode med over 12.000 deltagere viste, at ensomhed er forbundet med en 40% forhøjet risiko for demens.

Forskning indikerer, at mangel på sociale relationer er forbundet med forhøjet risiko for at udvikle hjertesygdom og slagtilfælde.

Breaking Isolation Urbact-netværket

10 Europæiske byer i 10 europæiske lande samlet om at bryde social isolation. 

Hvorfor et europæisk netværk?

Social isolation er et voksende problem overalt – ikke kun i ét land, men globalt. Det betyder, at alle er berørte, men det betyder også, at potentielle løsninger kan findes mange steder. Løsningerne ligger måske ikke kun i ens eget land, men måske i en fjern by et sted i Europa.

Netværket Breaking Isolation blev startet i juni 2023 og løber frem til december 2025. Det samler 10 små og mellemstore byer fra 10 europæiske lande, som alle står over for udfordringer med social isolation og ønsker at bekæmpe den.

I 2,5 år har byerne lært af hinanden, udvekslet praksis, besøgt hinanden, afprøvet nye metoder sammen og gennemført lokale testhandlinger – alt sammen for til sidst at kunne udvikle deres egne skræddersyede strategier til bekæmpelse af isolation.

En europæisk rejse

Breaking Isolation-rejsen er struktureret omkring en række fælles møder kaldet Transnational Meetings (TNM). Disse TNM’s samler systematisk de 10 byer i Breaking Isolation-netværket og udgør det mest værdifulde rum for udveksling og læring i netværket.

Under TNM’s præsenterer hver by resultaterne af deres arbejde på lokalt niveau med deres URBACT lokal gruppe (ULG), som består af en blanding af lokale aktører, NGO’er, borgere, embedsfolk m.fl. Den værtsby, der afholder TNM’en, fremviser inspirerende praksisser (gennem besøg på stedet), mens projektlederen følger op på administrative og kommunikationsmæssige forhold. Projektlederen forklarer de næste skridt i processen og præsenterer de værktøjer, som byerne skal bruge sammen med deres ULG’er. Mellem hvert TNM afholder byerne møder med deres ULG for at kunne dele resultaterne ved det næste TNM.

Ud over ULG-møder og TNM’er organiserer netværket også lejlighedsvise online-møder og webkonferencer om specifikke emner og problemstillinger.

Denne 2,5 år lange rejse er ikke kun en læringsproces, men også et bredt europæisk samarbejde baseret på deling og udveksling.

Milepæle for projektet - en kollektiv rejse

Breaking Isolation-netværket er et handlingsorienteret netværk af byer/kommuner, der har til formål at udvikle en lokal strategi for bekæmpelse af social isolation – kaldet en Integrated Action Plan (IAP).
For at udarbejde denne IAP gennemgår hver kommune i netværket en fælles proces sammen med lokale aktører, der udgør deres URBACT lokal gruppe (ULG).
 

Først foretages en analyse af kommunens udfordringer og problemstillinger i forhold til isolation. Derefter formuleres en vision og målsætninger – med andre ord: kommunens ambition. Herefter medskabes idéer, og lovende praksisser fra partnerbyerne kopieres og overføres. Dernæst afprøves idéerne lokalt for at indsamle beviser for deres effekt. Til sidst evalueres, justeres og finpudses strategien, som derefter samles i én samlet plan.

Fakta om Tønder Kommune

• Tønder Kommune ligger i den sydvestlige del af Region Syddanmark og dækker et areal på cirka 1.284 km², hvilket gør den til en af de største kommuner i Danmark målt på areal.
• I 2025 har kommunen ca. 36.300 indbyggere. Befolkningstallet har været faldene i de senre år primært på grund af negativ naturlig befolkningstilvækst og nettofraflytning.
• Tønder Kommune har en af de laveste befolkningstæthed i Danmark. Halvdelen af borgerne bor i områder med lav befolkningstæthed.

Tønder Kommune og social isolation

Social isolation er en tilstand, hvor en person lider under langvarig mangel på sociale relationer – både i antal og kvalitet. Og social isolation er et hastigt voksende samfundsproblem, globalt set. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) oplever næsten én ud af fire personer social isolation.
Ja, vi lever i et samfund, der angiveligt er mere og mere forbundet – med løfter om kontakt gennem sociale medier – men undersøgelser viser, at mennesker aldrig har været mere isolerede end i dag.

Og Tønder Kommune er ingen undtagelse. Selvom det er en forholdsvis lille kommune, hvor man kunne tro, at folk kender hinanden og har tættere relationer end i større byer, bliver borgerne i Tønder Kommune i stigende grad mere isolerede. Og det er ikke kun de ældre, som man måske først ville tro.
Isolation har ingen alder. Det kan ramme hvem som helst: den, der har mistet sin partner, er blevet skilt,
 
har mistet sit job, er flyttet langt væk fra familie og venner, lider af langvarig sygdom eller kroniske lidelser, ikke har tid til sociale aktiviteter som en enlig forælder, eller kæmper med afhængighed (alkohol, spil, stoffer osv.). Bogstaveligt talt hvem som helst kan blive ramt af isolation.

I Tønder Kommune lider mange borgere af isolation, men ofte ser vi dem ikke. Vi ved det ikke. Og selv når vi gør, mangler vi værktøjer, løsninger og konkrete måder at hjælpe dem ud af isolationen. Også fordi isolation i vores samfund er skamfuldt. Det er et komplekst problem. Og netop derfor vurderede Tønder Kommune, at der var meget at lære ved at udveksle erfaringer og eksperimentere sammen med andre europæiske byer, der står over for samme udfordring.

Sådan blev Tønder Kommune en del af det europæiske bynetværk Breaking Isolation.

Et lokalt samarbejdseventyr

URBACT-netværk er både en europæisk og tværnational samarbejdsrejse – men også en lokal, samarbejdsbaseret proces.

Hvert netværk skal nemlig samle centrale aktører for i fællesskab at opbygge og arbejde med den lokale udfordring og strategi. Denne handleplan er blevet mulig takket være involveringen fra følgende personer. Det er dem, der står bag strategien.

For at sammensætte Tønder Kommunes lokale ULG (URBACT lokal gruppe) besluttede vi at samle personer fra forskellige fagområder, alt efter relevans for emnet isolation.
 
Anne Persson, Sygeplejen, Tønder Kommune
Bo Laugesen Tonnesen, Naturvejleder, Tønder Kommune
Boh Tygesen, Seniorrådsmedlem, Tønder Kommune
Christel Skov Schäfer, Fælleskøkkenet, Tønder Kommune
Eva Kjærgaard, LEV
Kristian Kjærgaard, LEV
Anders Breindahl, Selvhjælp Sydvest 
Jonna Reggelsen Hjelmholm, Træningsassistent, Tønder Kommune 
Karin Müller, Sozial Dienst Tønder 
Kirsten Clausen, LEV
Lisbet Hartz, Sangkraftcenteret Tønder
Liv Øvlisen Brun Jensen, FrivilligSammen 
Marie Madvig Evald, Projekt Ældrevenlige byer, Tønder Kommune
Louise Thimm Christensen, Projekt Ældrevenlige byer, Tønder Kommune 
Rita Westergaard, Seniorrådsformand, Tønder Kommune
Susanne Mølgaard, Solgården, Psykiatri og Misbrug §85 tilbud, Tønder Kommune 
Vibeke Friedlef Hansen, Hjemmeplejen, Tønder Kommune
Mikkel Leth Jespersen, Afdelingsleder Kultur og Frivillighed, Tønder Kommune

I fremtiden vil vi, i Tønder Kommune, være glade og stolte, hvis...

…vi er nået til et punkt, hvor isolation ikke længere er kronisk, og hvor der altid findes en vej videre. Hvis dette projekt og vores planlagte indsatser kan være med til at skabe et miljø, hvor støtte og muligheder er tilgængelige, kan vores deltagelse betragtes som en stor succes. Ved at kaste lys over dette vigtige emne ønsker vi at øge bevidstheden om isolation og skabe de nødvendige muligheder for, at borgerne i Tønder Kommune kan handle – uanset om de selv er i risiko, eller de rækker ud på vegne af andre.

Forandring sker gennem samarbejde mellem kommunen og civilsamfundet – i offentlige rum, der understøtter fællesskab og forbindelse. Fra vugge til grav – på tværs af generationer – stræber vi efter at bryde tabuet omkring ensomhed og gøre det lettere at forebygge og handle på.

Der findes allerede mange aktører og initiativer, men vi skal lære at bruge det, vi har, på nye måder og samarbejde anderledes. Succes afhænger af vores evne til at samarbejde på tværs af sektorer og målgrupper og skabe en fælles indsats for at opbygge en mere forbundet og inkluderende kommune.

De syv behov

Projektlederen for Breaking Isolation netværket, Christophe Gouache, har identificeret 7 behov i forhold til social isolation:

1. Vi skal udvikle metoder til at identificere mennesker,
   der er socialt isolerede (”stille diagnosen”)
2. Vi skal være bedre til tidlig opsporing af personer i risiko for social isolation (screening/risikofaktorer og - profiler)
3. Vi skal udvikle konkrete redskaber og tiltag, der kan hjælpe dem, der allerede er isolerede
4. Vi skal forbedre og mangfoldiggøre eksisterende løsninger til mennesker med forhøjet risiko for social isolation, så processen (Den Onde Cirkel) bremses/stoppes
5. Vi skal skabe opmærksomhed om social isolation. Øge viden om hvordan man genkender social isolation, og hvilke konsekvenser tilstanden fører med sig.
6. Udvikle lokale løsninger på samfundsniveau ved at etablere partnerskaber på tværs af kommunale afdelinger og med andre lokale interessenter, især civile organisationer.
7. Vi skal styrke en fælles kultur omkring problemet, med gensidig opmærksomhed, involvering, og omsorg (eng. care).

I Tønder Kommune har vi valgt at fokusere på

I Tønder Kommune har vi valgt at fokusere vores indsats på behovene 4, 6 og 7. Denne beslutning betyder ikke, at de øvrige fire behov er mindre vigtige. Tværtimod afspejler den vores erkendelse af, at arbejdet med social isolation er et relativt nyt og uudforsket område for os, som kræver målrettet opmærksomhed og innovative tilgange.

Vi tror på, at det ikke er en opgave, som kommunen kan løfte alene. Det kræver en fælles indsats, hvor lokale aktører, NGO’er og borgere involveres. Ved at skabe nye samarbejder med eksisterende partnere og øge opmærksomheden på tværs af sektorer, ønsker vi at opbygge et stærkt fundament for langsigtet forandring. Vores URBACT lokal gruppe (ULG) har derfor valgt at fokusere på forebyggelse og på at skabe meningsfulde muligheder for personer i risiko for isolation. Samtidig arbejder vi for at fremme et kulturelt skifte, hvor isolation hverken er et tabu eller ses som en endestation. I stedet ønsker vi at fremme åbenhed, dialog og proaktive støttesystemer, der styrker individet og fællesskabet.

Processen for URBACT lokal gruppe (ULG)

I løbet af halvandet år har URBACT lokal gruppe i Tønder Kommune deltaget i en rig og samarbejdsorienteret proces med fokus på at bekæmpe social isolation i lokalsamfundet. Rejsen har bestået af regelmæssige møder, stort engagement og aktiv deltagelse fra en bred gruppe af interessenter.

Processen begyndte med en personlig og refleksiv fase, hvor deltagerne delte historier fra deres professionelle og private liv om mennesker, der oplever isolation. Disse fortællinger bidrog til at skabe en fælles forståelse af problemet og lagde et stærkt fundament for gruppens arbejde.

Herefter bevægede gruppen sig ind i en visionær fase. Deltagerne forestillede sig en fremtid, hvor social isolation var blevet bekæmpet, og skrev fiktive avisartikler fra år 2040, som beskrev, hvordan livet i Tønder Kommune kunne se ud, hvis udfordringen var løst. Øvelsen hjalp med at tydeliggøre ambitionerne og satte en positiv og fremadskuende tone.

Dernæst arbejdede gruppen med idéudvikling til testaktiviteter og langsigtede løsninger. Ved hjælp af spilleplader og gruppearbejde blev der udforsket kreative og praktiske tilgange til at forebygge og reducere isolation. Disse sessioner gav anledning til en bred vifte af idéer, baseret på både lokal viden og innovativ tænkning.

Efterfølgende beskrev og planlagde gruppen i fællesskab konkrete testhandlinger. Disse blev derefter afprøvet i virkelige omgivelser, hvilket gav mulighed for at undersøge, hvad der fungerer i praksis og indsamle værdifuld viden til fremtidige initiativer.

Gennem hele processen har gruppen udvist bemærkelsesværdig dedikation – med bidrag af idéer, villighed til at dele personlige erfaringer og faglig indsigt, samt deltagelse i testhandlingerne. Deres indsats har lagt et stærkt fundament for det videre arbejde med at bekæmpe social isolation i Tønder Kommune. Tønder Kommune er taknemmelig for de uvurderlige bidrag fra medlemmerne af URBACT lokal gruppe.

Hovedudfordringer identificeret af URBACT lokal gruppe

Gennem URBACT-processen har den lokale gruppe i Tønder Kommune identificeret flere centrale udfordringer, der bidrager til social isolation i området. Disse indsigter er opstået gennem dialog, delte erfaringer og fælles analyse, og de peger på strukturelle og kulturelle barrierer, som skal adresseres:

• Manglende kendskab til eksisterende tilbud
  Tønder Kommune tilbyder en bred vifte af aktiviteter, services og fællesskabsinitiativer med fokus på social inklusion. Alligevel mangler både fagpersoner og borgere ofte kendskab til disse muligheder. Denne videnskløft betyder, at mange, som kunne have gavn af eksisterende tilbud, ikke kender til dem – og fagpersoner ved måske ikke, hvor de skal henvise personer i risiko for isolation.
• Transportbarrierer i en stor landdistriktskommune
  Tønder Kommunes geografiske størrelse og landlige karakter skaber betydelige transportudfordringer. Det er let at blive isoleret, når man bor i afsides områder – især for sårbare grupper som ældre, personer med handicap eller dem uden adgang til bil. Offentlige transportmuligheder er begrænsede og ofte svære at navigere i, hvilket gør det vanskeligt for borgerne at deltage i fællesskabet eller få adgang til støtte.
• Uklare kontaktpunkter for håndtering af isolation
  Der hersker stor usikkerhed blandt fagpersoner, frivillige og borgere om, hvor man skal henvende sig, når man møder nogen, der er isoleret eller viser tegn på at blive det. Manglen på klare kontaktmuligheder eller henvisningssystem skaber en barriere for tidlig indsats og koordineret støtte, hvilket betyder, at mange tilfælde af isolation ikke bliver håndteret.

Disse udfordringer understreger behovet for bedre kommunikation, forbedret infrastruktur og mere koordinerede indsatser på tværs af sektorer, for at sikre, at ingen i Tønder Kommune bliver efterladt eller afskåret fra fællesskabet.

Testhandlinger udviklet af URBACT lokal gruppe

Som en del af URBACT-processen har den lokale gruppe i Tønder Kommune skabt og gennemført en række testhandlinger med det formål at afprøve praktiske måder at reducere social isolation på. Disse handlinger tog udgangspunkt i lokale behov og indsigter og fungerede som små eksperimenter i virkelige omgivelser. Følgende tre testhandlinger blev gennemført:

• Undersøgelse af fællesspisning på Tønder Sygehus
  Gruppen undersøgte potentialet for at skabe et spisefællesskab i caféen på Tønder Sygehus. Idéen var at åbne caféen ikke kun for sygehusets personale og patienter, men også for lokale borgere – særligt dem, der bor alene og er i risiko for isolation. Testhandlingen undersøgte, om caféen kunne fungere som et imødekommende og tilgængeligt sted for fællesspisning og skabe nye sociale forbindelser i en velkendt og central ramme.
• Én-til-én-samtaler med borgere i risiko for isolation
  I denne testhandling tog fagpersoner direkte kontakt til personer, der havde vist tegn på social isolation. Gennem strukturerede interviews blev borgerne inviteret til at dele deres behov, interesser og ønsker. På baggrund af disse inputs arbejdede fagpersonerne på at matche hver enkelt med eksisterende lokale tilbud, der passede til borgerens præferencer og geografiske placering. Denne personlige tilgang havde til formål at bygge bro mellem borgerne og de muligheder, der allerede findes i lokalsamfundet.
• Tre-dages højskoleoplevelse
  Inspireret af den danske højskoletradition tilbød denne testhandling en koncentreret tre-dages oplevelse for borgere med livsomstændigheder, der øger risikoen for social isolation. Deltagerne tilbragte tre hverdage sammen fra kl. 9.00 til 15.00 og deltog i forskellige aktiviteter, herunder kulturelle oplevelser, socialt samvær og naturbaserede udflugter. Målet var at undersøge, om et kort, intensivt program kunne skabe fællesskab og tilhørsforhold blandt deltagerne – og om højskolemodellen kunne tilpasses til at fremme social inklusion på nye måder.

Lokale initiativer, der støtter den integrerede handleplan

Som nævnt i baseline-undersøgelsen (Baseline-study.indd) findes der allerede nogle initiativer på både lokalt og nationalt niveau, som har til formål at reducere social isolation og ensomhed.

Nationalt findes der initiativer som sundhedsplejerskebesøg til familier med nyfødte og mindre børn, forebyggende helbredstjek til personer, der fylder 75 år osv.

Lokalt arbejder Tønder Kommune aktivt for at fremme social inklusion gennem en række lokale initiativer, der er i overensstemmelse med strategien for projektet "Breaking Isolation". Kernen i denne indsats er Velfærdsboligstrategien, som fungerer som en overordnet ramme for udviklingen af bolig-, omsorgs- og fællesskabsinitiativer, der understøtter trivsel og social samhørighed.

Som en del af Velfærdsboligstrategien bliver flere centrale initiativer implementeret. Et af dem er ”Fællesskabets Kvarter", et nyt boligområde i bymidten, der er designet til at fremme samliv på tværs af generationer og meningsfuld social interaktion. Et andet er "De Fem Veje til Fællesskab", en ramme der gør det muligt for plejehjem og tværfaglige teams at engagere beboere i meningsfulde aktiviteter såsom håndværk, musik, naturoplevelser og meget mere. Et tredje initiativ er Boblberg, en dansk app, der hjælper mennesker med at skabe forbindelser gennem fælles interesser og fællesskabsaktiviteter.

At åbne op på plejecentrene og initiativet "Spisefællesskaber" understøtter yderligere gennemsigtighed og borgerinddragelse ved at skabe rum for både spontane og organiserede sociale aktiviteter.

Selvom projektet ”Ældrevenlige Byer" står lidt mere selvstændigt, er det i tråd med den overordnede vision for Velfærdsboligstrategien, da det har til formål at gøre byrum mere inkluderende og tilgængelige for ældre borgere – og dermed styrke kommunens engagement i deltagelse og trivsel på tværs af alle aldersgrupper.

Aktivitetskoordinatorer

Hvad er det? Hvad er målet?

Ansættelse af fem sundhedsprofessionelle aktivitetskoordinatorer med et formål om at skabe meningsfulde fællesskaber og aktiviteter for borgere, der oplever ensomhed eller social isolation. Aktivitetskoordinatorerne samarbejder med frivillige, lokale organisationer og forvaltningen. Målet er at styrke borgernes trivsel og livskvalitet gennem deltagelse og sociale forbindelser. Ved at placere én aktivitetskoordinator i hver centerby understøtter indsatsen et mere inkluderende og omsorgsfuldt lokalmiljø.
 
Specifikt mål: Styrk og udbred løsninger for at forhindre isolation af udsatte.

Operationelt mål: At mindske isolation ved at engagere sårbare borgere i meningsfulde, fælleskabsbaserede aktiviteter.

Centrale tiltag: 

1. Identificere målgrupper
2. Etablere samarbejder
3. Skræddersy aktiviteter
4. Facilitere deltagelse
5. Monitorere og tilpasse aktiviterne

Partnere

Partnerne vil omfatte foreninger og organisationer, der anses som relevante for samarbejde, vidensdeling og faglig sparring. Disse partnerskaber har til formål at styrke initiativer gennem fælles ekspertise, lokalt engagement og gensidig støtte.

Omkostninger og finansiering

De fem aktivitetskoordinatorer er finansieret med 2,5 millioner kr. gennem omfordeling af afdelingens budget.

Monitoringsindikatorer & evaluering

Monitoreringen vil være baseret på deltagelsesrater, antal organiserede aktiviteter og feedback fra deltagerne. Derudover gøres der en indsats for at undersøge den forebyggende effekt på individers opfattede velbefindende og livskvalitet.

Håndtering af risici

Lav deltagelse fra målgrupperne
Håndtering: Brug af en personlig opsøgende tilgang, samarbejd med plejepersonale og tilbyd transport eller støtte for at reducere barrierer.

Manglende frivilligt engagement
Håndtering: opbyg stærke partnerskaber med lokale organisationer og frivillig.

Uoverensstemmelser mellem aktiviteter og deltagernes behov 
Håndtering: foretag regelmæssige behovsvurderinger og juster aktiviteterne baseret på feedback og observeret engagement.

En-til-en

Hvad er det? Hvad er målet?

En af aktivitetskoordinatorernes roller er at facilitere og støtte personalet i at arbejde en-til-en med borgere, der er i risiko for social isolation. Gennem personlige samtaler identificerer de hver enkelt persons sociale behov, interesser og præferencer. Baseret på dette matcher koordinatorerne borgeren med eksisterende lokale tilbud - såsom fællesskabsgrupper, begivenheder eller NGO'er - der stemmer overens med deres ønsker. Denne skræddersyede tilgang sikrer, at borgerne bliver forbundet til meningsfulde muligheder for deltagelse og tilhørsforhold. Målet er at forhindre isolation ved at skabe broer mellem individer og deres lokale samfund.

Specifikt mål: Styrk og udbred løsninger for at forhindre isolation af udsatte.

Operationelt mål: At forebygge isolation ved at matche borgeres sociale behov med lokale muligheder gennem personlig en-til-en støtte.

Centrale tiltag

1. Indledende kontakt og identifikation
2. Personalig samtale og behovsafdækning
3. Kortlægning af lokale muligheder
4. Personlig introduktion
5. Opfølgning og tilpasning

Partnere

Samarbejdspartnere vil omfatte foreninger og organisationer, der vurderes relevante i forhold til samarbejde, vidensdeling og faglig sparring. Disse partnerskaber har til formål at styrke initiativet gennem fælles ekspertise, lokal involvering og gensidig støtte.

Omkostninger og finansiering

En fællesskabscoachfunktion vil blive finansieret gennem en omfordeling af afdelingens budget.

Monitoringsindikatorer og evaluering

Monitoreringen vil være baseret på deltagelsesrater, antal organiserede aktiviteter og feedback fra deltagerne. Derudover gøres der en indsats for at undersøge den forebyggende effekt på individers opfattede velbefindende og livskvalitet.

Håndtering af risici

Uoverensstemmelse mellem borgernes behov og de tilgængelige tilbud
Håndtering: Opdater og vedligehold en mangfoldig database over lokale muligheder; inddrag borgerne i matchningsprocessen for at sikre relevans.

Lavt engagement eller opfølgning fra borgerne
Håndtering: Sørg for opfølgning, tilbyd at ledsage borgerne til de første møder, og sørg for, at aktiviteterne er imødekommende og tilgængelige.

Begrænset tilgængelighed af passende lokale tilbud
Håndtering: Samarbejd med NGO’er og lokale foreninger om at skabe nye aktiviteter eller tilpasse eksisterende aktiviteter for at imødekomme uopfyldte behov.

Borgerhøjskole

Hvad er det? Hvad er formålet? 

Målet er et fællesskabsbaseret initiativ designet til personer med højere risiko for social isolation på grund af faktorer som sygdom eller andre livsomstændigheder, de har til fælles. Deltagerne samles i nogle dage ad gangen for at deltage i strukturerede aktiviteter, dele oplevelser og opbygge relationer i et trygt og støttende miljø. Programmet fremmer inklusion, personlig udvikling og social forbindelse.

Specifikt mål: Styrk og udbred løsninger for at forhindre isolation af udsatte

Operationelt mål: At forebygge social isolation ved at tilbyde sårbare borgere et struktureret rum til at opbygge relationer gennem fælles aktiviteter.

Centrale tiltag

1. Identificere og inviter deltagerne
2. Designe et trygt og inkludernede program
3. Skabe et imødekommende miljø
4. Faciliter relationsdannelse
5. Evaluer og følg op

Partnere

Partnerne vil omfatte foreninger og organisationer, der anses for relevante for samarbejde, videnudveksling og faglig sparring. Disse partnerskaber har til formål at styrke initiativet gennem fælles ekspertise, lokalt engagement og gensidig støtte.

Omkostninger og finansiering

Borgerhøjskolen finansieres gennem en omfordeling af afdelingens budget.

Monitoringsindikatorer og evaluering

Monitoreringen vil være baseret på deltagelsesrater, antal organiserede aktiviteter og feedback fra deltagerne.

Derudover gøres der en indsats for at undersøge den forebyggende
effekt på individers opfattede velbefindende og livskvalitet.

Håndtering af risici

Deltagerne føler sig overvældet eller utrygge i gruppesammenhænge
Håndtering: Skab små grupper med trænet faciliteter og klare rutiner; tilbyde fravalgsmuligheder og stille omgivelser.

Sundheds- eller adfærdsudfordringer, der kan afbryde deltagelsen
Håndtering: Sørg for, at personalet er tilpasset til målgruppen, hav beredskabsplaner og støtteressourcer til rådighed.

Lav deltagelse eller drop-up
Håndtering: Brug personlige invitationer, inddrag plejepersonale i det opsøgende arbejde og tilbyd transport eller assistance for at mindske barrierer.

Begrænset relevans i aktiviteterne eller i engagement
Håndtering: Design aktiviteter i samarbejde med deltagerne, og juster programmet baseret på feedback og observerede interesser.

Bæredygtighed og kontinuitet efter programmets afslutning
Håndtering: Byg bro til løbende tilbud i lokalsamfundet og følg op med deltagerne for at understøtte fortsat engagement.

Robotter

Hvad er det? Hvad er målet? 

Målet er et fællesskabsbaseret initiativ designet til personer med højere risiko for social isolation ved at teste present- og socialrobotter.

Formålet med robotterne er at opbygge relationer for mennesker, der er socialt isolerede eller i risiko for at blive det. Gennem interaktion med robotterne kan personer træne sociale færdigheder eller begynde at genoprette forbindelsen til det sociale liv.

Specifikt mål: Styrk og udbred løsninger for at forhindre isolation af udsatte.

Operationelt mål: At forebygge social isolation ved at bruge robotter til at understøtte opbygning af relationer og udvikling af sociale færdigheder blandt sårbare borgere.

Centrale tiltag

1. Identificer målgrupper
2. Designe scenarier for interaktioner
3. Afprøv og observer
4. Evaluer og skaler

Partnere

Partnere vil omfatte foreninger og organisationer, der anses for relevante for samarbejde, vidensdeling og faglig sparring. Aktive bidragsydere vil være SOSU Syd (Social- og Sundhedsskolen i Syddanmark) og VSO.

Omkostninger og finansiering

Robotter vil blive finansieret gennem omfordeling af eksisterende budgetmidler, specifikt ved at afsætte midler fra velfærdsteknologipuljen til at støtte dette initiativ.

Monitoringsindikatorer og evaluering

Monitoreringen vil være baseret på deltagelsesrater, antal organiserede aktiviteter og feedback fra deltagerne. Derudover gøres der en indsats for at undersøge den forebyggende effekt på individers opfattede velbefindende og livskvalitet.

Håndtering af risici

Brugere føler sig utrygge eller afviser interaktionen med robotten Håndtering: Introducer robotter gradvist, tilbyd personlig hjælp, og giv brugerne mulighed for at fravælge eller vælge foretrukne interaktionsstile.

Begrænset effektivitet i opbygningen af reelle sociale forbindelser.
Håndtering: Brug robotter som en bro – ikke en erstatning – for menneskelig interaktion; kombiner robotbrug med fællesskabsbaseret opfølgning.

Tekniske udfordringer eller funktionsfejl
Håndtering: Sørg for regelmæssig vedligeholdelse og personaleuddannelse, og hav backupplaner for sessioner, hvis robotterne svigter.

Bekymringer om privatliv og databeskyttelse
Håndtering: Brug robotter, der overholder GDPR, og sørg for, at alle
indsamlede data er anonymiserede, sikkert opbevaret og samtykkebaserede.

Personalets modstand eller manglende tillid til at bruge robotterne
Håndtering: Tilbyd praktisk træning, involver personalet i planlægningen, og fremhæv succeshistorier for at opbygge tillid og engagement.

Informationskampagner

Hvad er det? Hvad er målet? 

Som en del af vores løbende engagement i at forbedre trivslen i lokalsamfundet vil der blive lanceret en informationskampagne for at imødegå og reducere social isolation. Kampagnen har til formål at øge bevidstheden om udfordringerne ved ensomhed og social isolation, nedbryde tabuer og opfordre til åbne samtaler om disse problemstillinger, fremme lokale tjenester og aktiviteter, der understøtter social forbindelse og inklusion, og informere beboerne om, hvor de kan finde hjælp, ressourcer og muligheder for at engagere sig i deres lokalområde.

Specifikt mål: Styrk og udbred løsninger for at forhindre isolation af udsatte.

Operationelt mål: At skabe generel viden om social isolation.

Centrale tiltag

1. Definere mål
2. Identificere målgruppe
3. Udvikl budskaber
4. Vælg kommunikationskanaler
5. Engagere interessenter

Partnere

Partnere vil omfatte foreninger og organisationer, der anses for relevante for samarbejde, vidensdeling og faglig sparring.

Omkostninger og finansiering

Kampagnerne vil blive finansieret gennem en omfordeling af afdelingens budget.

Monitoringsindikatorer og evaluering

Kampagnen vil blive evalueret ud fra dens rækkevidde, engagement og effekt. Nøgleindikatorer omfatter antallet af personer, der er nået, feedback fra deltagerne og øget bevidsthed om lokale tjenester. Undersøgelser og interviews vil blive brugt til at vurdere ændringer i holdninger til ensomhed og isolation og til at identificere områder, der kan forbedres. Målet er at sikre, at kampagnen effektivt understøtter social inklusion og trivsel.

Håndtering af risici

Miskommunikation eller misfortolkning
Håndtering: Sørg for klar og inkluderende kommunikation. Brug et letforståeligt sprog og visuelle elementer til at gøre information tilgængelig for alle læsefærdighedsniveauer og baggrunde.

Stigmatisering eller forstærkning af tabuer
Håndtering: Samarbejd med fagfolk og repræsentanter for lokalsamfundet for at formulere budskaber positivt og respektfuldt.

Lav engagement eller rækkevidde
Håndtering: Brug flere kommunikationskanaler (sociale medier, lokale aviser, plakater, arrangementer i lokalsamfundet). Samarbejd med lokale organisationer og foreninger for at forstærke budskabet.

Ledelse og partnere

I Tønder Kommune er strategien er forankret i Pleje og Omsorg. Dette skal være medvirkende til at sikre en effektiv implementering af strategien.

Strategiens fundament er baseret på eksisterende strukturer og prioriteter i Pleje og Omsorg, hvilket sikrer overensstemmelse med lokale behov og praksis. Samarbejde med relevante partnere og interessenter vil understøtte strategiens udrulning og bæredygtighed.

Overordnede omkostninger og finansiering

Da projektet er forankret i Pleje og Omsorg, vil den økonomiske ramme blive forvaltet gennem omfordeling af eksisterende budgetmidler. Der vil blive allokeret 1.000.000 kr. til social isolation gennem omfordeling af afdelingens budget.

Initiativet vil anvende velfærdsteknologipuljen og andre interne budgetposter til at understøtte implementeringen. Denne tilgang sikrer omkostningseffektivitet og bæredygtighed, samtidig med at den er i overensstemmelse med de nuværende strategiske prioriteter. Der vil blive foretaget regelmæssige budgetgennemgange for at overvåge udgifter og sikre optimal udnyttelse af ressourcerne. Enhver fremtidig skalering af projektet kan indebære at undersøge supplerende finansieringsmuligheder gennem regionale eller nationale tilskud.

Tidslinje

I løbet af den angivne tidslinje kan planen blive ændret som følge af løbende vurderinger og uforudsete eksterne udviklinger.

I løbet af den definerede tidslinje vil aktivitetskoordinatorerne og forvaltningen bestræbe sig på at identificere passende evalueringsinstrumenter og tilpasse dem efter behov.

2025

Projektets integrerede handlingsplan er nu ved at blive færdiggjort og vil blive forelagt til politisk godkendelse. Når den er godkendt, vil projektet være afsluttet.
Samtidig vil robotinitiativet blive påbegyndt, og aktivitetskoordinatorerne vil officielt påbegynde deres arbejde med at forebygge social isolation.

2026

Projektperioden for robottestprojekterne. Aktivitetskoordinatorer vil udvikle en opgaveportefølje. Konceptualisering og design af borgerhøjskolen.

2027

Hvis robotprojektet viser sig at være en succes, vil robotprojektet og borgerhøjskolen forsætte i større skala.

2028

Borgerhøjskole og robotprojekt er i fuld drift. Inden 2028 vil ældreloven underbygge samfundsengagement som en central søjle i ældreplejen.

Lad os gå sammen om at bekæmpe social isolation.