Tilladelse til indvinding af grundvand fra boring ved Adelvadvej 7B, 6270 Tønder
Afgørelse
12. oktober 2020
14. september 2020
Indvinding af grundvand
Miljø og Natur har efter vandforsyningsloven meddelt fornyelse af eksisterende indvindingstilladelse af grundvand til markvanding fra boring.
Afgørelsen er ikke omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering og tilladelse (VVM)
Afgørelsen er truffet efter § 21 i Miljøvurderingsloven (Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 1225 af 25/10/2018).
Klagevejledning
Afgørelsen om VVM-pligt kan i ovenstående sager om vandindvinding inden for en frist på fire uger fra offentliggørelsen påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald. Klagefrist er den 12. oktober 2020. Eventuel klage skal sendes digitalt. Se dertil klagevejledning i tilladelsen.