start på hovedindhold

Pulje og viden for forsamlingshuse i Tønder Kommune

Tønder Kommune vil gerne være med til at løfte kommunens mange forsamlingshuse ind i Fremtiden. Derfor er der afsat midler til opkvalificering af de frivillige bag samt midler til udvikling.

Forsamlingshuspuljen 2026-2027

I budget 2026 og 2027 er der i Tønder Kommune afsat i alt 500.000 kr. til en pulje til forsamlingshuse.
Arbejdsmarkeds- og Landdistriktsudvalget har valgt at puljen anvendes til en strategisk indsats, ikke som generel driftsstøtte.

Puljen udmøntes derfor i to faser:

Fase 1 – Inspiration 

Den 23. september afholdes inspirationsaften for alle forsamlingshuse i kommunen.

Den 24. oktober afholdes inspirationstur, hvor deltagerne besøger Københoved Forsamlingshus, Danmarks flotteste busskur og Sdr. Bork forsamlingshus. 

Fase 2 – Udviklingspulje (2026-2027)

  • Udmøntning af i alt 450.000 kr. gennem ansøgningsrunder.
  • Midlerne målrettes forsamlingshuse med konkrete udviklingsprojekter, der styrker huset som et åbent og almennyttigt mødested.
  • Ansøgninger behandles politisk med henblik på tildeling af udviklingsstøtte.

Puljen bygger på følgende overordnede principper:

  • Puljen er ikke driftsstøtte.
  • Puljen understøtter almennyttige og åbne huse.
  • Puljemidlerne prioriterer kvalitet, bæredygtighed og udviklingsvilje.
  • Ansøgninger skal beskrive, hvordan projektet understøtter relevante kommunale strategier.

Spørgsmål til puljen kan sendes til landdistriktskoordinator på kalkj@toender.dk

Ansøgningsfrister og invitationer deles her på siden.