start på hovedindhold

Gratis adgang til Fonde.dk

Tønder Kommunes mange frivillige foreninger inden for både idræt, kultur, musik mv., frivillige fællesskaber, frivillige sociale foreninger samt kommunale institutioner hjemmehørende i Tønder Kommune kan få gratis adgang til Fonde.dk. Her kan du få overblik over fonde og få hjælp til at skrive en fondsansøgning.

Fonde.dk er Danmarks største fundaising portal, hvor du kan finde relevante støttemuligheder og få hjælp til at udarbejde fondsansøgninger.

Aftalen med Fonde.dk betyder, at alle frivillige foreninger inden for idræt, kultur, musik mv., frivillige fællesskaber, frivillige sociale foreninger samt kommunale institutioner hjemmehørende i Tønder Kommune har gratis adgang til Fonde.dk frem til marts 2029.

Der oprettes dog kun én adgang pr. forening, institution eller lignende, som I så kan bruge til at målrette og strukturere jeres arbejde med fondssøgningen. Formålet er at give jer de bedste betingelser for at kunne fundraise til de mange projekter, aktiviteter og gode idéer I sidder med.

Opret dig som bruger på Fonde.dk

Du opretter dig som bruger og får adgang til fonde.dk ved at sende en e-mail til landdistriktskoordinatoren på mailadressen kalkj@toender.dk med følgende oplysninger:

  • Navn (kontaktperson i forening, institution eller lignende)
  • E-mail
  • Navn på din forening, institution eller lignende.

Husk at skrive "Adgang til Fonde.dk " i e-mailens emnefelt.

Du vil modtage en velkomstmail indenfor 5-8 arbejdsdage. 

Læs mere på Fonde.dk