Facilitets- og foreningsudviklingspuljen
Som forening eller facilitet kan du søge puljemidler i facilitets- og foreningsudviklingspuljen.
Formål med puljen
Formål: De afsatte 300.000 kr. pr. kalenderår skal understøtte lokale udviklingsinitiativer og -projekter som tager afsæt i Facilitetsstrategiens mål. Tiltag og understøttelse der fremmer det politiske udvalgs strategiske målsætninger.
Målgruppe: Foreninger som i forbindelse med brugen af lokale faciliteter, udendørsområder, offentlige arealer, selvejende intuitioner, kommunale faciliteter og institutioner ønsker at udvikle sig selv og deres aktivitet.
Tildelingskriterier
For at komme i betragtning til midlerne, skal ansøgningen leve op til mindst to af følgende kriterier:
- Aktivitet og fællesskab: Udviklingsprojektet skaber synlige aktiviteter og styrker det lokale fællesskab og foreningsliv. Projektet sikrer desuden øget tilgængelighed for brugere/borgere.
- Målgrupper: Udviklingsprojektet er særligt målrettet foreningslivet samt børnefamilier og 60+ segmentet.
- Medfinansiering: Der lægges vægt på graden af egenfinansiering (ansøgers eget bidrag) og eksterne midler fra fonde eller sponsorer.
- Nyskabelse: Projektet afprøver nye metoder eller aktiviteter, der ikke tidligere har været gennemført i kommunen/området. Der lægges vægt på flerfunktionalitet og lav barriere for deltagelse.
Hvad kan der ikke søges støtte til?
- Ordinær drift og administrative kerneopgaver (løn, husleje, forsikringer o.l.).
- Kommercielle arrangementer eller tiltag med et snævert partipolitisk eller religiøst formål.
- Projekter, der allerede er igangsat eller afholdt.
- Forplejning, rejser og ophold, medmindre det er en direkte og nødvendig del af aktivitetens udførelse.