Spændende museer, Tønder Festival, Nationalpark Vadehavet, naturfænomenet Sort Sol, slotte med rigtige prinser og prinsesser, ruiner og borge er blot nogle af de mange attraktioner, som gør Tønder Kommune til et yndet turistmål.
Tønder Kommune er et særligt attraktivt besøgsmål med muligheder for mange store oplevelser i naturen såvel som i byerne.
Her er en helt enestående natur - specielt ved Vadehavet, hvor du kan oplevet naturfænomenet, "Sort Sol". Derudover har vi i Tønder by Danmarks ældste købstad med en hyggelig brostensbelagt gågade og et bredt udvalg af butikker, i Løgumkloster kan du opleve en af Danmarks smukkeste og mest betydningsfulde kirkebygninger fra middelalderen, og Rømø - kommunens helt store turistmagnet - har fantastiske badestrande, over 1.500 sommerhuse og et helt nyt Golf- & Wellness Center.
I Tønder Kommune har vi også stolte traditioner for at præsentere spændende kunst. De mange lokale kunstnere og kunsthåndværkere er i høj grad med til at give området et helt unikt særpræg.
Der er en udpræget interesse for golf i Tønder Kommune. Golfinteressen i kommunen er også stor, og vi kan derfor byde på et varieret udbud af golfbaner - i alt fire anlæg, heriblandt en links golfbane. Derudover er der også mulighed for at dyste i fodbold-golf.
Til sidst er en præsentation af kulturen og turismen i Tønder Kommune er næppe fuldendt uden at nævne den årligt tilbagevendende musikbegivenhed: Tønder Festival. Her mødes unge som ældre til en weekend med liv i gaderne og masser af musik i de store telte på den gamle dyrskueplads.
En af afdelingerne under Kulturforvaltningen i Tønder Kommune er Landdistrikter. Her arbejder vi blandt andet med mange forskellige og spændende projekter til fremme for udviklingen i kommunens landdistrikter.
Her kan du få gode idéer til, hvordan dit projekt kan blive en succes.