Her finder du information om tilbud på behandling og forebyggelse af sygdomme i Tønder Kommune og Region Syddanmark.
I Tønder Kommune arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe de bedste rammer for et godt, sundt og langt liv for vores borgere.
Som borger i Danmark har du som hovedregel adgang til gratis lægebehandling, hvis du bliver syg.
Når du er syg, skal du kontakte din praktiserende læge, som selv tager hånd om langt de fleste henvendelser. Ellers sørger din praktiserende læge for at henvise dig til videre behandling på sygehus eller hos speciallæge, fysioterapeut, fodterapeut eller psykolog. Øjen-, øre- og tandlæge kan du konsultere uden henvisning.