Følgende restriktioner gælder fortsat for hele landet

Dermed også i Tønder Kommune. 

  • Offentlige arbejdsgivere opfordres fortsat til at hjemsende alle medarbejdere, der ikke varetager kritiske funktioner. Private arbejdsgivere opfordres også "kraftigt" til at hjemsende medarbejdere, hvis det er muligt
  • Svømmehaller, fitnesscentre og lignende skal holdes lukket
  • Dagtilbuddene holder åbent som normalt. 

Yderligere genåbning af folkeskolerne efter påskeferien

Fra tirsdag den 6. april 2021 er der fysisk fremmøde for alle elever i kommunens folkeskoler under særlige betingelser:

Eleverne på 0.-4. klassetrin møder i skole tirsdag den 6. april 2021, som ferieplanen angiver.

Eleverne på 5.-10. klassetrin møder i skole tirsdag den 6. april 2021 med fysisk fremmøde hver anden uge. Fordeling mellem fremmøde og virtuelundervisning besluttes af den enkelte skole, som informerer elever og forældre. Ved tvivl kontaktes den enkelte skole.

Der er mulighed for nødpasning efter aftale med den enkelte skole.

Alle elever, der er fyldt 12 år, opfordres kraftigt til at lade sig COVID-19-teste jævnligt, således at de møder i skole med en negativ test, der er højst 72 timer gammel. På skolerne tilbydes to ugentlige kviktest af elever, som er fyldt 12 år. Kviktest af elever fra 12-14 år kræver samtykke fra forældrene, som indhentes af skolen.

Ændringen i Borgerservice 

Tønder Rådhus holder åbent for borgere der har en forudgående aftale.

Du kan bestille tid via hjemmesiden til NemID, pas, kørekort og integration, de øvrige tidsbestillinger er midlertidig lukket ned.

Ved spørgsmål kan du ringe på vores hovednummer 74 92 92 92.

Det er ikke muligt at vente i borgerområdet, så du skal vente udenfor. Derfor skal du møde så tæt på dit aftalte mødetidspunkt som muligt.

Borgerpc'erne og muligheden for medbetjening er lukket.

De decentrale borgerserviceenheder i Bredebro, Højer, Skærbæk, Toftlund og Løgumkloster er lukkede.

Restriktionerne fortsætter også efter den 21. april 2021 – Vi melder ud når der sker ændringer.