Hvad får vi som virksomhed ud af at være med i Ungeløftet?

Her kan du læse mere om, hvilke fordele der er for jer som virksomhed ved at blive en del af Ungeløftet.

Bliv en drivkraft for fremtidens arbejdsmarked

Som partnerskabsvirksomhed bliver I en del af en meningsfuld bevægelse, hvor I bidrager til at løfte unge fra kanten af arbejdsmarkedet – og samtidig styrker jeres egen forretning. I får adgang til ny viden og konkrete metoder til at inddrage motiverede borgere som en værdifuld ressource i løsning af opgaver. Det er ikke bare socialt ansvar – det er en investering i fremtidens kvalificerede arbejdskraft, både for jeres virksomhed og for hele kommunens erhvervsliv.

Stærkt samarbejde

Der vil være mulighed for at få tilknyttet hjælp og støtte til at matche og fastholde den unge via beskæftigelsesrettede initiativer i kommunen. Der vil samtidig blive mulighed for at deltage i temamøder og men-toruddannelser, der giver Jer redskaber til at være rollemodeller for de unge.

Oplæring og støtte til succes

I får oplæring i at modtage unge med særlige forudsætninger, så I er bedst muligt rustet til at skabe trygge og udviklende rammer. Det giver jer mulighed for at forme fremtidens talenter – og måske finde jeres næste nøglemedarbejder.

Et værdifuldt netværk

Som del af partnerskabet indgår I i et inspirerende netværk af virksomheder, der deler erfaringer og arbejder sammen om at give unge i kommunen en reel chance for at realisere deres drømme. Sammen skaber vi en stærkere og mere inkluderende arbejdsstyrke.

Styrk jeres brand

I får mulighed for at bruge partnerskabslogoet i jeres branding – på hjemmeside, sociale medier og i rekruttering – som et tydeligt signal om, at I tager socialt ansvar og bidrager aktivt til samfundets udvikling.

Kontakt os

Ved henvendelse om partnerskab kontakt Jobcenter Tønders Virksomhedsservice på telefon 74 92 82 40 eller e-mail virksomhedsservice@toender.dk