Revalidering

Revalidering er til for at finde den kortest mulige vej tilbage på arbejdsmarkedet for dig, som ikke længere kan varetage dit job af fysiske, psykiske eller sociale årsager.

For at få støtte til revalidering:

• skal du have begrænsninger i arbejdsevnen
• skal der være en realistisk mulighed for, at revalidering kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse
• må der ikke være andre tilbud, fx efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats (som fx et tilbud om ordinær uddannelse, virksomhedspraktik eller job med løntilskud), der kan hjælpe dig med at få en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kommunen træffer afgørelse om revalidering efter en konkret vurdering.

Det er kommunen, der skal tage stilling til, om revalidering er en mulighed for dig.

Før du går i gang med den egentlige revalidering, skal du sammen med en sagsbehandler fra kommunen udarbejde Min Plan. Min Plan skal blandt andet beskrive, hvilken type arbejde du sigter mod, de planlagte initiativer og en tidsplan.

Du kan finde flere informationer om reglerne for revalideringstilbud, fx godkendelse af revalideringen, indholdet af Min Plan osv. på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

• Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om revalidering (nyt vindue)

For at kunne afklare disse spørgsmål skal du ofte igennem en forrevalidering. Personer, som er i målgruppen for revalidering, men som har behov for et afklarende forløb til at fastlægge det beskæftigelsesmæssige sigte, kan som forrevalidering få tilbud med et beskæftigelsesmodnende eller afklarende formål, inden den egentlige revalidering iværksættes. Forrevalidering kan bestå af tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud samt vejledning og opkvalificering.

Økonomi under forrevalideringen

Under en forrevalidering får du udbetalt samme ydelse som umiddelbart før forrevalideringen. Det kan fx være kontanthjælp, sygedagpenge eller løn under sygdom.

En revalidering vil typisk være uddannelse, optræning eller omskoling. Men det kan også være virksomhedspraktik hos en privat eller offentlig arbejdsgiver.

Virksomhedspraktik tilbydes normalt, hvis du har erhvervserfaring og består af faglig uddannelse, arbejdsoptræning, tillæring, oplæring eller omskoling.

Under praktikken får du revalideringsydelse eller i særlige tilfælde den overenskomstmæssige løn.

Revalidering kan også foregå via ansættelse hos en privat eller offentlig arbejdsgiver – såkaldt virksomhedsrevalidering.

Ordningen bruges normalt, hvis du har meget erhvervserfaring. Denne revalidering kan bestå i en egentlig faglig uddannelse, arbejdsoptræning, tillæring, oplæring eller omskoling.

Under forløbet får du udbetalt et beløb, der svarer til revalideringsydelsen eller i særlige tilfælde den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle område.

Revalideringsydelse svarer som udgangspunkt til det højeste dagpengebeløb, du kan få som ledig. Det vil sige 19.741 kr. (2023) og 20.373 (2024) pr. måned.

Revalideringsydelsen nedsættes, hvis du har en anden arbejdsindtægt, som overstiger 12.000 kr. (2024) pr. år.

Ydelsen er skattepligtig og uafhængig af en evt. ægtefælles indkomst og formue.

De nærmere bestemte psykiske lidelser omfatter diagnosticeret skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose eller emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype.

Revalidering i højst fem år

Du kan højst få revalideringsydelse i op til 5 år. Hvis revalideringen er gået efter planen, har du fundet et arbejde og kan forsørge dig selv.

Hvis du efter overstået uddannelse/endt revalidering ikke er kommet i arbejde, kan du enten kontakte en a-kasse og undersøge, om du ved eventuelt medlemskab er berettiget til dagpenge, eller du kan kontakte kommunen og undersøge, om du er berettiget til kontanthjælp.

Hvis du ikke kan komme i arbejde, fordi du har en varig funktionsnedsættelse, kan du i dialog med kommunen få afklaret, om du opfylder betingelserne for at få et fleksjob.

• Hvem kan få fleksjob?