Indhold

Økonomiske forhold under plejeanbringelsen

Aflønning

Som plejefamilie bliver man ikke ansat i kommunen, men indgår en kontrakt i forhold til et barn. Man vil modtage en skattepligtig honorering, som er afhængig af barnets behov for omsorg, støtte og behandling, samt de konkrete arbejdsopgaver i forhold til barnet.

Kontrakten genforhandles med et interval på 1-2 år, eller hvis der sker væsentlige ændringer i barnets behov og de konkrete arbejdsopgaver.

Omkostningsbeløbet

Der ydes et skattefrit beløb pr. barn pr. overnatning til dækning af kost og logi. Beløbet er takstreguleret jf. KL’s gældende takster og afhænger af barnets alder. Beløbet er skattefrit. Omkostningsbeløbet skal dække den løbende forsørgelse af plejebarnet. Der er nogle enkelte undtagelser, som uddybes i afsnittet
om tillægsydelser.

Etablering

Plejefamilien skal som udgangspunkt stille et møbleret værelse til rådighed. Ved indskrivning i døgnpleje kan der ansøges om etableringsgebyr, hvis barnet mangler nødvendigt udstyr.

I særlige tilfælde kan der ydes indskrivning til de ting, som plejefamilien eller barnets familie ikke kan stille til rådighed. For mindre børns vedkommende kan det være barnevogn, autostol, høj stol etc. Tingene returneres efter endt brug til Tønder Kommune.

Etableringsudgifter skal dokumenteres med kvitteringer for de indkøbte ting. Etableringen skal være afregnet senest tre måneder efter barnets indflytning. Maksimumbeløbet til dette er takstreguleret jf. gældende takster fra KL.

Plejebarnets besøg hos egne forældre

Når et plejebarn er på besøg hos sine forældre mere end tre overnatninger, skal plejefamilien udbetale kostpenge fra første døgn jf. gældende takster fra KL.

Beklædning, fodtøj og bleer

Beklædning og fodtøj dækkes jf. gældende takster fra KL.

I særlige tilfælde, hvor forældrene havde fået støtte efter SEL § 41, såfremt barnet boede hjemme, kan kommunen yde ekstra hjælp til beklædning efter forudgående ansøgning fra plejefamilien. Det kan for eksempel ske i tilfælde, hvor et handicappet barn slider særligt meget på tøjet.

For små børn op til 4 år skal bleer dækkes af omkostningsbeløbet. For børn over 4 år, der ikke er renlig, kan der ydes hjælp til køb af bleer.

Lommepenge til plejebarnet

Lommepenge udbetales af Myndighed. Beløbet er takstreguleret jf. gældende takster fra KL, og gradueres i forhold til plejebarnets alder. Lommepengene er ikke skattepligtige.

Plejebarnets egenbetaling

Hvis plejebarnet har indtægter der overstiger det dobbelte af lomme- og tøjpengebeløbet, skal der tages stilling til hvorvidt, der skal fastsættes egenbetaling eller opsparing.

Forsikringsforhold

Selvrisiko dækkes af Myndighed.

Plejefamilier, der modtager et barn i døgnpleje, skal købe en særskilt ansvar- og ulykkesforsikring til barnet. Plejefamilien anbefales på forhånd at afklare ansvarsforsikringens selvrisiko, og om denne dækker skader på plejefamiliens ting samt skader forvoldt med forsæt/i affekt. 

Kommer plejefamilien til skade i forbindelse med en plejesituation vedr. plejebarnet, kan plejefamilien være omfattet af Tønder Kommunes arbejdsskadeforsikring. Evt. arbejdsskader skal hurtigst muligt meddeles til familieplejekonsulenten.

Transport/kørsel

Almindelig omsorgsbetinget kørsel er indeholdt i omkostningsbeløbet. Det vil sige kørsel til og fra dagtilbud/skole, lægebehandling, fritidsaktivitet, legeaftaler m.v.
Kørsel til lægeanbefalet behandling udover 30 km. dækkes med statens laveste takst, forudsat at denne udgift ikke dækkes via sygehuset.

Når det af hensyn til barnet er besluttet, og det fremgår af handleplanen, at barnet følger undervisningen i et andet skoledistrikt, dækkes denne transportudgift med statens laveste takst. 

Det er som udgangspunkt plejefamilien som henter og bringer barnet til samvær med familien og netværk. Transportudgiften til dette dækkes med statens laveste takst.

Hvis plejefamilien er pålagt deltagelse i kursus, temadage m.v., dækkes denne kørsel med statens laveste takst.

Udskrivning / hjemgivelse

Ved udskrivning fra plejefamilie til egen bolig, kan der ansøges om et udskrivningsbeløb jf. gældende takster fra KL. Udskrivningsbeløbet ydes efter en konkret vurdering.

Tillægsydelser til plejefamilier

Efter en ansøgning til myndighedsrådgiveren, kan udgifter der ikke er omfattet af omkostningsbeløbet eller tøj og lommepengebeløbet dækkes.

Barnepige

Udgifter til barnepige afholdes af plejefamilien, idet udgiften er indeholdt i omkostningsbeløbet. Det er plejefamiliens ansvar at sørge for forsvarlig pasning og at aflønne barnepigen ud fra omkostningsbeløbet.

I særlige tilfælde kan der bevilges barnepige efter konkret ansøgning. I dette tilfælde skal Tønder Kommune indhente børne- og straffeattest og der oprettes en personalesag på barnepigeordningen. Det er barnepigens ansvar, at indberette sin indkomst til Skat.

Briller og kontaktlinser

Der skal foreligge dokumentation med overslag fra optiker eller øjenlæge. Herefter dækkes udgiften til briller efter en skønsmæssig vurdering af udgiftens rimelighed. I særlige tilfælde kan der ydes hjælp til et ekstra sæt briller.

Til unge vil der kunne bevilliges kontaktlinser. Der tages udgangspunkt i det billigste alternativ.

Computer

Som udgangspunkt bevilges der ikke computer og tablets. Såfremt det er barnets skole, der forlanger at barnet har en computer, er det skolens forpligtelse at stille
en computer til rådighed.

Cykel

Der bevilges ikke tilskud til legecykler. Til øvrige cykler, herunder løbecykel, bevilges maximalt 2500 kr. alt inklusiv (for eksempel lås, lygter og hjelm) hvert fjerde år. Børn under 10 år max. 1500 kr. (alt inklusiv, lås, hjelm og
lygter). Fra det 16. år kan beløbet anvendes til tilskud til motoriseret køretøj i overensstemmelse med den unges alder. Der ydes ikke tilskud herudover til anskaffelse af for eksempel knallertkørekort, lås eller styrthjelm, og heller ikke til drift, herunder forsikring.

Daginstitution/privat skole

Plejefamiliens udgift til forældrebetaling til daginstitution dækkes af kommunen, når det er besluttet og indskrevet i handleplanen. Bemærk at den kommunale andel af daginstitutionspladsen betales via pladsanvisningen.

Plejefamiliens udgift til forældrebetaling til privatskole dækkes af kommunen, såfremt det er forudbestemt i handleplanen. Det er Myndighed, der skal orientere Pladsanvisningen.

Efterskole

Kommunen afholder udgiften til et plejebarns efterskoleophold og kontrakten genvurderes med henblik på nedsættelse af antal vederlag. Omkostningsbeløbet vil blive nedsat til det halve under opholdet på efterskole.

Ferie og vaccination

Til døgnanbragte børn kan der efter forudgående ansøgning ydes tilskud til plejebarnets ferie med plejefamilien. Kommunen kan yde et tilskud på op til 4.500 kr. årligt.

Udgiften skal dokumenteres enten ved kopi af billet eller ved, at plejefamilien laver en opgørelse over plejebarnets andel af ferieudgifterne (transport, flybillet, leje af hytte/telt/lejlighed, vaccination, liftkort, skiskole m.v.). Myndighed træffer afgørelse ud fra en konkret vurdering. Beløbet vil blive udbetalt, når udgiften forfalder.

Fritidsaktiviteter og udstyr

Udgifter til plejebarnets første fritidsaktivitet er indeholdt i omkostningsbeløbet.
Der kan bevilges kontingent til fritidsaktiviteter herudover, hvis barnet kan klare flere fritidstilbud og det fremgår af handleplanen.

Såfremt det fremgår af handleplanen, at plejebarnet har behov for at deltage i yderligere fritidsaktiviteter, kan udgiften til denne afholdes som følgeudgift. Kræves der særligt udstyr hertil, kan der efter en konkret vurdering søges om tilskud hertil.

Hjælpemidler

Der skal i forbindelse med handleplanen tages stilling til udgifter til hjælpemidler til plejebarnet i forbindelse med anbringelsen af et handicappet barn.

Konfirmation/dåb

I tilfælde hvor en plejefamilie skal holde barnets konfirmation eller barnedåb, kan der gives tilskud til dette.

Konfirmation/nonfirmation: Kommunen yder et tilskud på op til 300 kr. pr. kurvet til max. 30 personer.

Dåb/navngivning: Kommunen yder et tilskud på op til 200 kr. pr. kurvet til max. 20 personer.

Tilskuddet skal betragtes som en økonomisk ramme, inden for hvilken man selv bestemmer de nærmere omstændigheder for festen i samarbejde med plejebarnet og forældrene.

Såfremt forældrene afholder konfirmation, nonfirmation, dåb eller navngivning, kan beløbet udbetales til forældrene.

Der kan udbetales midler til beklædning i forbindelse med konfirmationen efter gældende takster fra KL.

Lejrskole/skoleudflugter

Der kan ydes tilskud til lejrskole/studietur i folkeskolen eller ungdomsuddannelse. Dækker lejrskolebetalingen den fulde forplejning under opholdet, fratrækkes familieplejen det normale kostbeløb, da dette allerede er udbetalt til plejefamilien sammen med det månedlige vederlag.

Der ydes normalt ikke tilskud til udflugter eller lejrophold i forbindelse med klubber, fritidsaktiviteter m.v.

Medicinudgifter

Medicinudgifter dækkes af omkostningsbeløbet, f.eks. ved influenza og forkølelse.
Der kan søges lægeordineret medicin som følge af kronisk/langvarig sygdom og prævention til den unge.

Mobiltelefon og elektronik

Alle udgifter til, spillekonsoller, tv og mobiltelefoner – herunder køb af telefon, abonnement og forbrug, afholdes af barnets/den unges lommepenge.

Pas

Udgifter til pas dækkes via omkostningsbeløbet. Der kan ydes tilskud til plejebarnets første pas.

Særlig behandling

Efter forudgående ansøgning kan udgifter til nødvendig behandling (ergoterapi, fysioterapi og lign) dækkes. Behandlingen skal være anbefalet af læger/sygehus