Indledning
Du, som allerede samarbejder med os og du, som overvejer det. Vi har i dette hæfte samlet nogle informationer om de regler og retningslinjer, vi arbejder med i Tønder Kommune. Det er hensigten, at dette hæfte skal klæde jer på og give svar på mange af de spørgsmål, I måtte have som døgn- og aflastningsfamilie.
Tænker du, at der er informationer, som mangler i hæftet, er du meget velkommen til at sende os en e-mail på inms@toender.dk , så vi eventuelt kan tage det med næste gang, vi opdaterer infohæftet.
Kontaktinformation
Foranstaltningsleder Mary Lorenzen
Tlf. 40 42 58 15
E-mail ml42@toender.dk
Sekretær Michelle Rasmussen Kellner
Tlf. 74 92 91 70 / 40 20 28 92
E-mail micrkel@toender.dk
Sekretærens træffetid er dagligt kl. 8-14.
I er som plejefamilie altid velkomne til at ringe til familieplejekonsulenten eller sende en sms eller e-mail. Øvrige familieplejekonsulenter må også gerne kontaktes, hvis ikke pågældende er at træffe.
Ved akut behov kontaktes sekretariatet i Børn- og Skoleforvaltningen på tlf. 74 92 92 92.
Uden for almindelig kontortid, nat og weekender mv. kontaktes Den Sociale Bagvagt på tlf. 114. Man får vagthavende hos politiet og beder om at blive ringet op af Den Sociale Bagvagt fra Børn- og Skoleforvaltningen.
Facebook Tønder Kommune Familieplejen
Generelle retningslinjer for plejefamilier
Folkeregister
Når et barn eller et ungt menneske flytter ind hos en døgnplejefamilie, skal barnet registreres i folkeregisteret på plejefamiliens adresse. Det er barnets/den unges sagsbehandler fra Myndighedsafdelingen, der sørger for dette. Tilmeldingen skal ske digitalt indenfor de første fem dage efter barnets indflytning. Det er dog dit ansvar at sikre, at barnet faktisk er registreret på adressen. Dette er vigtigt, da det har betydning for blandt andet at tegne forsikring for plejebarnet, indmeldelse i folkeskole, tilmelding til læge m.v.
Oprettelse af NemID-konto til plejebarnet
Det er plejefamiliens ansvar at oprette en NemID-konto til plejebarnet. Når man har oprettet en NemID-konto i sin bank, gives der besked til sekretæren.
E-mail og sikker post
Oplysninger om barnet/den unge skal sendes som sikker e-mail. Bilag 1 indeholder en vejledning til at sende sikker post i Tønder Kommune. Hvis du sender fortrolige eller personfølsomme oplysninger til kommunen eller til familieplejekonsulenterne, skal du altid bruge sikker e-mail. Du kan bruge din digitale postkasse på Borger.dk til sikker post. Husk også jævnligt at tjekke din e-Boks, da det er her, du vil modtage post fra os.
Hvad er fortrolige og personfølsomme oplysninger?
Fortrolige og personfølsomme oplysninger er ifølge Datatilsynet blandet andet oplysninger om personnummer, etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, oplysninger om helbredsforhold, seksuelle forhold, oplysninger om strafbare forhold og væsentlige sociale forhold.
Det samme gælder oplysninger om interne familieforhold, for eksempel stridigheder og oplysninger om selvmordsforsøg og ulykkestilfælde. Ligeledes kan oplysninger om indtægts- og formueforhold, arbejds-, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold efter omstændighederne også være fortrolige. Oplysninger, der kan henføres til bestemte personer, og som ikke kan nægtes udleveret efter lov om offentlig forvaltning, ses ikke som værende af fortrolig karakter. Hvis du vil vide mere, kan du læse om digital postkasse på Borger.dk.
Tavshedspligt
Plejefamilien har tavshedspligt ifølge straffelovens bestemmelser (Straffeloven § 152). Tavshedspligten betyder, at du som plejefamilie ikke må videregive oplysninger om plejebarnets eller plejebarnets biologiske families forhold. Dette gælder både i samtale med andre og på skrift på de sociale medier. Oplysningerne kan for eksempel være informationer om plejebarnets eller plejebarnets families sociale problemer, misbrugsproblemer, seksuelle og strafbare forhold og oplysninger om religion og politisk tilhørsforhold. Det er strafbart for plejeforældre at bryde tavshedspligten. Tavshedspligten gælder også efter plejekontaktens ophør.
Skærpet underretningspligt
Plejefamilier er personer der udøver offentlig tjeneste eller offentlig hverv. Det betyder, i henhold til serviceloven §135, at du som plejefamilie skal underrette kommunen, hvis du får kendskab til, eller har grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, eller at et barn eller den unge under 18 år, har været udsat for overgreb. Du kan tale med familieplejekonsulenten om proceduren for en underretning eller kontakte barnets/den unges sagsbehandler direkte med underretningen eller sende din underretning til underretning@toender.dk. Du kan hente skema til underretning her
Du har altid krav på en kvittering for underretningen indenfor seks hverdage.
Færden på de sociale medier
Vi lever i en digital kultur, hvor det er meget normalt at dele billeder og oplevelser på for eksempel Facebook, Instagram, Twitter og Blogs. Som plejeforældre er det ikke tilladt at offentliggøre billeder af plejebørn uden et skriftligt samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere. Man skal overveje, om man som plejefamilie skal "være venner" med barnets biologiske familie og netværk på de sociale medier. Det er en god idé at vejre om dette er i barnets interesse, eller om det kan forårsage unødige konflikter for barnet. Det anbefales, at man stiller sig som et godt forbillede for barnet og lærer barnet om færden på de sociale medier. Lær barnet om privatindstillinger på diverse sociale platforme og om at bruge disse medier med omtanke. Husk at tavshedspligt også omfatter brug af sociale medier. Hvis man for eksempel er med i en lukket gruppe på Facebook, er man stadig begrænset i sin videregiven af fortrolige informationer omhandlende barnet. Se tavshedspligten som noget der også beskytter plejeforældre. Dette kan være, hvis et samarbejde går fra at være positivt og konstruktivt til at være problematisk og konfliktfyldt.
For mere information og råd om børns trivsel på internettet, kan man læse denne guide fra Medierådet for Børn & Unge "Der er så meget forældre ikke forstår".
Forsikringsforhold
Selvrisiko dækkes af Myndighed. Plejefamilier, der modtager et barn i døgnpleje, skal købe en særskilt ansvars- og ulykkesforsikring til barnet. Plejefamilien anbefales på forhånd at afklare ansvarsforsikringens selvrisiko, og om denne dækker skader på plejefamiliens ting samt skader forvoldt med forsæt eller i affekt.
I forbindelse med udenlandsrejser, har plejefamilien ansvar for at tegne en fornøden rejseforsikring, så barnet er forsikret med hensyn til sygdom, ulykke og hjemtransport, både i og uden for EU. Se mere på sundhed.dk
Kommer plejefamilien til skade i forbindelse med en plejesituation vedrørende plejebarnet, kan plejefamilien være omfattet at Tønder Kommunes arbejdsskadeforsikring. En eventuel arbejdsskade skal hurtigst muligt meddeles til familieplejekonsulenten.
Maskiner
Ved plejebarnets anvendelse af maskiner (plæneklippere, traktorer osv.) gælder særlige regler. Du kan læse mere om dette på Arbejdstilsynets hjemmeside
Skole og daginstitution
I forbindelse med en anbringelse benyttes oftest det lokale skole- og dagtilbud. Har barnet særlige behov, inddrages PPR og skolekonsulent i forhold til valg af skole og dagtilbud. Det er plejeforældrenes ansvar at tilmelde til valgte skole og dagtilbud.
Plejefamilien har det primære ansvar for samarbejdet med skole og dagtilbud, mens de biologiske forældre inddrages i det omfang, det er muligt. Under barnets anbringelse har man som plejeforældre adgang til daginstitutionens/skolens forældreintra og man forpligter sig til at sørge for at lukke denne adgang igen, hvis barnet hjemgives.
Plejefamilien skal sørge for, at barnet bliver en del af et fritidsliv. Der bør i valg af interesse skeles til, at det er realistisk, at barnet/den unge også under andre vilkår kan dyrke den konkrete interesse.
Magtanvendelse
Der er efter straffelovens bestemmelser om vold, forbudt at anvende magt overfor plejebarnet, det kan være i form af eksempelvis nedværdigende sprog og behandling, psykisk eller fysisk forulempelse, fastholdelse eller isolation. Enhver form for magtanvendelse må kun forekomme i alleryderste konsekvens, og kun hvis der er tale om nødværge. Nødværge må forstås, ifølge straffelovens §13, som en afværgelse af et uretmæssigt angreb på sig selv eller andres liv, legeme eller i helt særlige tilfælde ejendom. Og kun hvis fysisk afværgelse er nødvendigt og forsvarligt. Nødværge skal, i så fald, ske så kortvarigt og skånsomt som muligt, og må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats (Lov om voksenansvar §7). Hvis du i en særlig konfliktsituation har anvendt magt overfor plejebarnet, skal du straks orientere din familieplejekonsulent om det.
Rygepolitik
Tønder Kommune har en rygepolitik, der siger, at børn må ikke udsættes for tobaksrøg i hjemmet. Reglerne kan findes på Tønder Kommunes hjemmeside og hedder ”Politik for røgfri miljøer i Tønder Kommune”.
Ferie sammen med pleje-/aflastningsbarnet til udlandet
Det er ikke ualmindeligt, at døgnplejebørn holder ferie med deres plejefamilier udenfor Danmark. Derfor er det vigtigt, at barnets pas og, hvis nødvendigt, opholdstilladelser er i orden.
Ønsker plejefamilien at tage plejebarnet med til udlandet, kan dette kun ske, når familieplejekonsulenterne har udstedt en rejseblanket. Plejefamilien skal således i god tid kontakte familieplejekonsulenterne i forbindelse med planlægning af ferien. Familieplejekonsulenten skal i denne forbindelse bruge pasnumre på begge plejeforældre samt barnet. Visse lande kræver ved indrejse med et barn, som ikke har samme efternavn som de voksne rejsende, at de voksne rejsende skal dokumentere deres forhold til barnet. Her kan det være nødvendigt, at plejeforældrene medbringer kontrakten på plejeforholdet og eventuel seneste lønseddel. Tal gerne med familieplejekonsulenten om dette i forbindelse med ferie til udlandet.
At være plejefamilie – arbejdet som plejeforældre
Samarbejde med forældre og netværk
Tønder Kommune lægger i enhver foranstaltning vægt på forældresamarbejdet og kontakten til barnets netværk. Der stilles ofte store krav til tolerance og samarbejdsevne, og det er vigtigt i et sådant samarbejde at tage højde for forældrenes sårbare situation. Det er plejefamiliens ansvar at etablere et godt forhold til de biologiske forældre og støtte barnet i at bevare/opbygge en god kontakt til både forældre, søskende, andre familiemedlemmer og andet netværk. Et godt samarbejde mellem plejebarnets forældre og plejeforældre er afgørende for, at plejebarnet får det godt og trygt under sin anbringelse.
Forældre bevarer deres forældremyndighed under anbringelsen, både når den er frivillig, og når den er med tvang. Der er en række bestemmelser i Serviceloven om forældres rettigheder og muligheder, der er vigtige at være opmærksom på for dig, som har et barn i pleje. Under anbringelsen er der fortsat en række forhold, som kun forældremyndighedsindehaver kan tage stilling til, eksempelvis dåb, navngivning og konfirmation. I en række andre tilfælde (valg af læge, skole tøjindkøb osv.) vil kommunen træffe afgørelse i samarbejde med plejeforældrene, men det bør overvejes, hvornår forældrene skal inddrages, så de fortsat oplever sig som forældre og har indflydelse på deres barns liv. Ved særlige mærkedage og højtider som fødselsdage, jul, dåb/navngivningsfest, konfirmation/nonfirmation, skal plejefamilien samarbejde med barnets biologiske forældre om dette.
Det er kommunens opgave at sørge for, at plejebarnets forældre løbende er orienteret om barnets hverdag og situation, herunder forholdet til dagsinstitution, skolen, vennerne og fritidsaktiviteter. Der er ikke tale om, at forældrene har krav på en detaljeret beskrivelse af alle forhold i barnets /den unges liv, med forældrene skal føle, at de opnår en rimelig indsigt i barnets / den unges dagligdag. Det vil i mange tilfælde være naturligt, at plejefamilien informerer forældrene i forbindelse med det løbende samarbejde.
Plejefamilien skal derfor være indstillet på at anerkende barnets forældre som en vigtig del af barnets liv. Forældrene skal have mulighed for at besøge barnet i plejefamilien med mindre andet er aftalt. Forældrene skal inddrages i barnets hverdag i daginstitution eller skole som for eksempel ved samtaler og arrangementer. Plejefamilien kan udarbejde ”barnets bog” med billeder og beskrivelser, som kan følge barnet, så barnets livshistorie hænger sammen. Det er vigtigt, at plejefamilien er opmærksom på, hvornår barnets forældre og søskende har fødselsdag, så de kan hjælpe barnet med at sende et kort mv.
Det er en god ide at sende billeder til forældrene fra for eksempel ferie, skolebilleder af barnet mv. Hvis plejeforældrene ønsker at sende billeder af barnet/den unge til forældrene via sms, er det vigtigt at få et samtykke af forældrene til dette.
Handleplan
Forud for anbringelsen udarbejder socialrådgiveren en skriftlig handleplan, der beskriver, hvilke mål, der er for anbringelsen, og hvad der skal arbejdes med under opholdet i plejefamilien. Det vil være mål om trivsel og udvikling, skolegang, fritidsliv osv.
Har man som plejefamilie sagt ja til en pleje- eller aflastningsopgave, har man sagt ja til at arbejde efter handleplanen. Handleplanen evalueres løbende i forbindelse med opfølgningsmøderne, som skal finde sted første gang efter tre måneder efter foranstaltningens start og herefter mindst hver sjette måned.
Opfølgningsmøder
Loven foreskriver, at der løbende foretages opfølgning på den foranstaltning, der er iværksat. Minimum skal det ske hver sjette måned, dog første gang efter tre måneder.
Sagsbehandleren indkalder derfor biologiske forældre og plejeforældre og plejebarnet til et opfølgningsmøde. I nogle tilfælde kan det være relevant at tætte samarbejdsparter også deltager på mødet.
Plejefamilien skal senest 14 dage før opfølgningsmødet fremsende en ICS statusudtalelse til plejebarnets socialrådgiver. Desuden skal plejefamilien forud for opfølgningsmødet gennemgå statusudtalelse med barnet og de biologiske forældre, så alle parter er forberedte på indholdet i statusudtalelsen. Der kan være helt særlige forhold der gør, at det ikke er en mulighed og her skal løsninger aftales med familieplejekonsulenten.
Skabelon til statusbeskrivelse ICS kan downloades fra hjemmesiden og bedes udfyldes elektronisk og sendes til sagsbehandleren. Hent skabelonen her
Ved behov og i særlige situationer, kan myndighed anmode om yderligere statusudtalelser fra plejefamilien.
Børnesamtaler
Der afholdes børnesamtaler med barnet/den unge to gange årligt og så vidt muligt alene med barnet. Børnesamtaler lægges ofte i forbindelse med opfølgning på handleplanen.
Det personrettede tilsyn
Myndighed har pligt til to gange årligt at føre tilsyn med alle anbragte børn i alderen 0-18 år. Dette tilsyn er til forskel fra det generelle tilsyn af Socialtilsynet, rettet mod barnet/den unge og mod hvordan det går i anbringelsen. Tilsynet foregår første gang efter tre måneder og herefter hver sjette måned. Da det personrettede tilsyn er rettet mod barnet, finder samtalerne sted i plejefamilien og vil, så vidt muligt, finde sted uden tilstedeværelse af plejeforældrene. Formålet er at få et førstehåndsindtryk af barnet eller den unge, herunder barnets egen vurdering af situationen. Hensigten er, at barnet frit kan udtale sig om forholdene under anbringelsen uden at tage hensyn til eventuelle reaktioner fra plejeforældrene. Hjælp gerne barnet til at forstå, at det har lov til at fortælle kommunen om sine egne oplevelser og følelser.
Generel supervision med familieplejekonsulenten m.fl.
Antallet af supervisionsbesøg afhænger af plejefamiliens behov, dog minimum tre besøg om året ved døgnanbragte børn og minimum ét besøg ved aflastningsbørn, der er i aflastning over otte døgn pr. måned. Plejefamilier med børn i aflastning under otte døgn pr. måned, kan rette henvendelse til familieplejekonsulenterne såfremt, de har behov for besøg. Besøgene aftales løbende mellem plejefamilie og konsulent. Herudover tilbydes døgnplejefamilierne deltagelse i supervisionsgruppe.
Aflastning
Aflastningsfamilien forventes at stille værelse, møbler m.v til rådighed for aflastningsbarnet. Forældrene har forsørgerpligten og skal derfor dække udgifter til barnets tøj, ting og fritid m.v. Ferie med aflastningsbarnet kan bevilges ud fra en konkret vurdering, hvis det vurderes hensigtsmæssigt ud fra barnets behov. Der skal være ansøgt om ferie inden udgiften kan påtages.
Aflastningsfamilien modtager for hvert barn pr. døgn vederlag tilpasset opgaven samt et omkostningsbeløb jf. gældende takster. Et aflastningsdøgn er svarende til 24 timer og det er nætterne der tælles op. Derfor beregnes eksempelvis en aflastning fra fredag kl. 14 til søndag kl. 20 til to aflastningsdøgn.
At være plejefamilie – ansættelsesforhold
Ferie til plejefamilier
Plejefamilier tilknyttet Tønder Kommune er omfattet af ferieloven og administreres i overensstemmelse hermed.
På grund af de særlige socialpædagogiske forhold omkring plejefamilier, er der praksis for, at døgnplejefamilien holder ferien sammen med plejebarnet. Døgnplejefamilien bibeholder de aftalte vederlag under ferieafholdelsen. Det forhold, at barnet / den unge er med på ferie, betyder ikke, at plejefamilien modtager dobbelt vederlag under ferien. Selv om en plejeforælder har plejebarnet med sig under ferien, kan han eller hun ikke afholde mere end fem feriedage i en uge. Hvis man afholder ferie uden plejebarnet, skal familieplejekonsulenterne informeres.
Plejeforældrene har ret til fem ugers ferie i ferieåret og al ferie skal være afholdt ved udgangen af ferieåret. Som det fremgår af plejefamiliens kontrakt, er plejefamilien hermed varslet om, at de tre ugers hovedferie betragtes som afholdt inden udgangen af september, mens de resterende to uger betragtes som afholdt inden udgangen af april.
Ved plejeforholdets ophør skal kommunen beregne feriegodtgørelse på 12,5 procent på baggrund af det løbende optjeningsår og den del af det tidligere optjeningsår, som plejeforælderen ikke har holdt ferie for endnu. Beløbet skal indbetales til Feriekonto.
Befordringsgodtgørelse
Befordringsgodtgørelse er i princippet en skattefri ydelse, hvis der foreligger dokumentation i form af en køreseddel, hvoraf det klart fremgår, hvad kørslen vedrører.
Der findes dog i ligningslovens § 9b en særlig regel, den såkaldte ”60 gangs-regel”. Den går ud på, at når man 60 gange på hinanden følgende dage har kørt plejebarnet til samme sted, bliver kørselsgodtgørelsen til dette sted skattepligtig. Du kan hente oplysninger hos Told og Skat, hvis dette er relevant for dig.
Ophør af plejeforholdet
En foranstaltning skal ophøre, når den ikke længere tjener formålet. Det kan ske efter lang tids planlægning, eller det kan ske relativt uventet på grund af barnets udvikling eller ændrede forhold i den biologiske familie. Ved afgørelse om hjemgivelse eller ændring af anbringelsessted, skal Myndighed indhente en udtalelse/høring fra plejefamilien til belysning af sagen.
At være plejefamilie - efteruddannelse
Efteruddannelse for plejefamilier
Alle plejefamilier har ret og pligt til at gennemføre efteruddannelse hvert år, svarende til mindst to hele kursusdage. Der vil efter kurset udstedes et kursusbevis. Dette udstedes kun, såfremt man har deltaget hele kursusdagen.
TSOP – tæt støttende opstartsforløb
TSOP er målrettet plejefamilier, som får et nyt barn eller ung i anbringelse og har til formål at sikre, at anbringelsen kommer godt fra start. Kommunen skal tilbyde et TSOP forløb, iværksat indenfor det første halve år barnet er anbragt (gældende for anbringelser efter august 2019). Det tæt støttende opstartsforløb, vil primært bestå i undervisning, e-læring og temasupervision.
TSOP er baseret på et børnesyn, hvor børn betragtes som aktører og handlende subjekter, der præger og deltager i verdenen ud fra deres særlige forudsætninger, og de har ret til at blive inddraget i forhold, der vedrører deres eget liv.
Det betyder også, at der med afsæt i et ressourcesyn, hvor der lægges vægt på at hjælpe jer som plejefamilie at få øje på, og over for barnet italesætte, barnets særlige ressourcer og kompetencer. Ved at have fokus på barnets særlige kompetencer kan I hjælpe barnet til selv at få øje på de færdigheder, som barnet er god til, og til at udvikle selvværd og selvtillid.
TSOP tager afsæt i en tilknytningsteori, der har fokus på omsorgspersonens evne til at beskytte, trøste og yde omsorg for barnet, og på, hvordan omsorgspersonen lykkes med at støtte barnet i at udforske verden.
Bilag 1 – vejledning til at sende sikker post