Hvad er fødselsforberedelse?

På fødselsforberedelse får du undervisning i

  • graviditet og livsstil, hvad der er godt at gøre og bedst at undgå mens du er gravid. Emnerne vil blandt andet være motion, kost og parforhold
  • fødsel og smertelindring, hvornår du skal ringe til fødegangen, fødslens faser, smertelindring og hvordan du får den bedst mulige oplevelse af fødslen
  • den første tid efter fødslen, det nyfødte barns behov, herunder ernæring, søvnvaner og om at blive en familie.

Hvor finder jeg kurser?

Kurserne er gratis og ledes af jordemødre på sygehuset. Du kan få oplysninger om kurserne på det sygehus, hvor du skal føde, eller på dit lokale jordemodercenter.

Se også Tønder Kommunes fødsels- og forældreforberedende tilbud som vi holder i samarbejde med Sygehus Sønderjylland:
"En god start - sammen"