Materiale fra dialogmøde om Rømø Udviklingsplan den 19. juni 2025 – Webtilgængelig
Hvem står bag dialogmødet?
Det gør Tønder Kommune sammen med en følgegruppe for udviklingsplanen, der har repræsentanter for øboere, erhverv og turisme.
Følgegruppen
Følgende personer sidder i følgegruppen:
- Bodil Thye, formand, Rømø Lokalråd
- Henning Bruun, ejer, Our Stuff
- Bente Krog, leder, Tønnisgaard
- Anders H. Rahbek, skovfoged, Naturstyrelsen
- Søren Olesen, Centerforeningen Lakolk og ejer, Rømø Lys
- Tom Maas, Centerforeningen Havneby og ejer, Rømø Cykler og Legetøj
- Flemming Skov, skibsinspektør, Rømø/Sild-færgen
- Ulla Kiersgaard, direktør, Rømø Havn
- Martin Iversen, direktør, Enjoy Resorts
- Colin Seymor, direktør, Rømø-Tønder Turistforening
- Peter Engel-Andreasen, direktør, Tønder Erhvervsråd
- Henrik Mikaelsen, udviklingskonsulent, Nationalpark Vadehavet
- Kirsten Oldenburg Lund, direktør, Destination Sønderjylland
- Lars-Erik Skydsbjerg, fagchef, Klima, Plan og Udvikling, Tønder Kommune
- Karsten Hagel Jensen, afdelingsleder, Plan, Land- og Byudvikling, Tønder Kommune
- Conny Brandt, biolog, Tønder Kommune
Baggrund og proces
Som eksterne konsulenter på udviklingsplanen er
- Anette Kold, projektchef og bystrategisk rådgiver
- Lise Ny Sejer, byplanlægger og proceskonsulent
Hvorfor er der behov for en ny udviklingsplan?
- Øens udfordringer og muligheder har ændret sig.
- Der er behov for en plan, der favner både fastboende, erhverv og besøgende.
- Den tidligere plan havde et prioriteret fokus på turisme.
Tendenser og temaer, der rør sig:
- Bo og leve: Fastholde, tiltrække, hverdagsliv og fællesskab.
- Besøge: Endagsturister, feriegæster, potentielle målgrupper og adfærd.
- Natur og landskab: Gæster, benyttelse, beskyttelse og formidling, verdensarv, oplevelser og årstider.
- Ankomst og infrastruktur: Ankomsten, trafikale konflikter, sammenhæng på tværs.
- Steder: Udvikling, bevaring, bykvalitet, havneby, Lakolk.
Proces og tidsplan
Tidslinjen er følgende:
- Foråret 2025: Her begyndte den indledende dialog og analyser. Dialogen var med følgegruppe, Tønder Kommune, lokalråd og sommerhusgrundejerforeninger.
- Sommer-efterår 2025: Udarbejdelse af udviklingsplan gennem løbende sparring med følgegruppen og Tønder Kommune.
- Primo 2026: Præsentation af udkast for det politiske udvalg og beslutning om høring.
- Primo 2026: Her afholdes endnu et dialogmøde.
- Forår 2026: Endelig vedtagelse af udviklingsplan. Dialog med politikere og følgegruppe om eventuelle tilpasninger efter dialogmøde og høring.
Formålet med udviklingsplanen
Udviklingsplanen skal afspejle udvikling med omtanke, dialog og retning.
- Udviklingen af Rømø skal være balanceret og tage hensyn til både borgere og turister.
- Det handler om at skabe en målrettet vækst, hvor vi udpeger, hvor der skal ske udvikling – og hvor der ikke skal.
- Målet er en bæredygtig udvikling, hvor forskellige perspektiver bringes sammen og bliver til løsninger, der gavner hele øen.
Ud fra de tidligere nævnte tendenser blev der nu lagt op til, at de fremmødte kunne komme med deres input. Hvad betyder noget for jer, rammer de fem temaer rigtigt, eller mangler der noget? Og hvordan sikrer vi en balanceret udvikling af Rømø, der favner mange interesser?
Alt dette blev herefter temaet for en fælles dialog om Rømøs fremtid. Efterfølgende var der en fælles opsamling, hvor prioriteringer og anbefalinger blev præsenteret i plenum.
Et udpluk af gennemførte indsatser og projekter
- Grundfortælling
- Kommunikationsstrategi
- Arkitekturstrategi
- Oprettelse af initiativpulje til projekter
- Mulighedsstudie Lakolk
- Rømøstierne (syd) Etape 01
- Juvre Engsø
- Rømøstierne (nord) Etape 02
- Trafikplan
- Ny lokalplan for Kongsmark
- Omdannelse af Småfolksvej
Kommende indsatser eller projekt-bobler
- Fortsat udvikling af Lakolk
- Rømøstierne (midt) Etape 03
- Ny ankomst til Sønderstrand (Stedet Tæller X)
- Tvismark-krydset
- Udvikling af Naturcenter Tønnisgaard
- Trafikløsning ved svinget i Mølby
- Mulighedsstudie for Medborgerhuset (den gamle skole)
- Hotelprojekt i Havneby
Potentialer og muligheder
- Øget borgerinddragelse og brobygning mellem turisterhverv og fastboende
- Etablering af partnerskab med fælles kickstart og evaluering af sæsonen
- Forbedret infrastruktur
- Udpegning af mulige udviklingsområder
- Fokus på, hvilken type turister, der ønskes (og om fortællingen om Rømø afspejler dette)
- Nudging og ”code of conduct” for ansvarlig opførsel i naturen samt håndtering af stigende turistpres
- Forskønnet ankomst og skiltning
- Bosætningsstrategi
- Fastholdelse og styrkelse af borgernære tilbud