Tønder Kommune har afvilket det årlige demensarrangement, og denne gang var det Svend Brinkmann, der kom og gav sit bud på, hvordan man møder mennesker med demens. Svend Brinkmann var et stort trækplaster, og omkring 500 mennesker valgte at bruge en aften på at høre mere om demens med relation til det at være menneske. Foredragene til det årlige demensarrangement i Tønder Kommune udvælges, så de giver deltagerne forskellige måder at forstå demens.

”Det er skønt, at der er så mange, som er interesseret i og ønsker at vide mere om demens i Tønder Kommune. Svend Brinkmanns foredrag var ingen undtagelse. Han gav os brugbare måder at forstå og forholde os til hinanden som mennesker først og fremmest, og slog et slag for at vi søger de endnu uanede potentialer, ikke at forveksle med uendelige potentialer, vel at mærke.” 

Sådan siger formanden for Sundhedsudvalget i Tønder Kommune, Anette Abildgaard Larsen.

Svend Brinkmann leverede et spændende og tankevækkende foredrag omkring det almenmenneskelige, som er noget, vi alle besidder uafhængig af tid, kultur og alder. Han understregede, at når enkelte facetter af det almenmenneskelige svækkes, er vi stadig mennesker med alle de andre facetter, mennesket besidder. 

Svend Brinkmann fortalte om nocebo effekten, som er negative forventninger til en behandling eller i dette eksempel en diagnose. Det kan komme til udtryk ved, at omgivelser kan behandle mennesker på bestemte måder på baggrund af en viden, de har om en person - for eksempel en diagnose - frem for erfaringer med det enkelte menneske.

Det sker blandt andet for mennesker med demens. Der er desværre en tendens til, at man fratager demenssyge muligheder. Man kommer til at undlade at spørge om deres mening, invitere eller uddelegere ansvar til dem på baggrund af diagnosen, frem for deres egentlige formåen i det enkelte tilfælde.
Svend Brinkmann understreger derfor, at det er vigtigt at se det enkelte menneske for det, det er, og at det er vigtigt at forstå, at når man møder et menneske med demens, så møder man netop det menneske.

Han opfordrer til, at man i mødet med mennesker med diagnose, i stedet for at se begrænsninger, og det der ikke længere er muligt, leder efter sprækkerne, hvor der er nye muligheder, kompetencer, færdigheder osv.

Han læste et eksempel op om Lene, som altid havde spillet på klaver efter noder. Først efter at hun fik sin demensdiagnose, lærte hun sammen med en musikterapeut at improvisere på klaver - noget hun ikke var i stand til tidligere. Hendes musikterapeut havde ledt efter sprækkerne og fundet hendes nærmeste udviklingszone, en teori som Svend Brinkmann også introducerede publikum for.

Til arrangementet var der også mulighed for at møde:

  • Demensprojektet Fælles om demens – demensvenlighed er menneskelighed i Tønder Kommune,
  • Demensteamet i Tønder Kommune,
  • Ældrerådet, der repræsenterer alle borgere over 65 år i Tønder Kommune,
  • Selvhjælps Sydvest, der har aktiviteter for demensramte og pårørende i hele kommunen
  • Frivilligcenter Tønder, der kan hjælpe hvis man ønsker at deltage eller være frivillig i foreninger.

Deltagerne blev budt velkommen af Sundhedsudvalgsformand Anette Abildgaard Larsen, som fortalte om visioner på sundhedsområdet i Tønder Kommune, som blandt andet sætter sundhed, trivsel og sammenhængskraft på dagsordenen.

Derefter blev et større projekt i Tønder Kommune præsenteret, Fælles om demens – demensvenlighed er menneskelighed i Tønder Kommune. Projektet skal gøre kommunen mere demensvenlig ved blandt andet at skabe muligheder for at have et aktivt og socialt hverdagsliv med demens og udbrede viden om demens. Der er mulighed for at læse mere om projektet, samt orientere sig om demens i Tønder Kommune på demens.toender.dk

I Tønder Kommune er der cirka 400 mennesker med demensdiagnose, og det estimeres at være omkring lige så mange, der lever med sygdommen men uden diagnose. 

Det forventes, at andelen af personer i Tønder Kommune med demens vil stige over de næste år. Derfor er det centralt at flere får viden om demens, og om hvordan man kan hjælpe og støtte, så det er muligt at fortsætte et aktivt og socialt hverdagsliv.