Lakolk Strand på Rømø er spærret

Lakolk Strand på Rømø er spærret, da Flyvevåbnet i disse dage øver landinger med store transportfly

Se mere på vores Facebookside

Tønder Kommune og BROEN Tønder forlænger partnerskabsaftale

Tønder Kommunes socialudvalg har valgt at forlænge partnerskabsaftalen med den frivillige organisation BROEN Tønder. Aftalen omfatter støtte til socialt udsatte børn og unge i form af kontingenter og udstyr til idræt og andre fritidsaktiviteter.

Med underskrifter fra Socialudvalgsforkvinde Barbara Krarup Hansen og bestyrelsesformand for BROEN Tønder samt landsformand for BROEN Danmark, Hanne Aalling Risager, blev partnerskabsaftalen mellem Tønder Kommune og BROEN Tønder forlænget.

BROEN Tønder får styrket økonomisk grundlag til at støtte flere børn i lokale fritidsfællesskaber.

Tønder Kommunes socialudvalg har på deres møde i dag besluttet at forlænge partnerskabsaftalen med den frivillige organisation BROEN Tønder. Aftalen omfatter støtte til socialt udsatte børn og unge i form af kontingenter og udstyr til idræt og andre fritidsaktiviteter.

Med den nye aftale øges den årlige støtte fra 100.000 kr. til 150.000 kr. Aftalen gælder for en treårig periode fra 2025 til 2027.

Socialudvalgsforkvinde Barbara Krarup Hansen fremhæver, at samarbejdet med frivillige sociale foreninger som BROEN bidrager direkte til mere velfærd.

– Vi har gode erfaringer med at arbejde tæt sammen med sociale frivillige organisationer og NGO’er. Partnerskaber som dette gør en konkret forskel for vores borgere og styrker fællesskabet i kommunen. Det er et godt eksempel på, hvordan vi sammen kan skabe mere velfærd, siger Barbara Krarup Hansen.

Partnerskabet ligger i forlængelse af Tønder Kommunes strategi om at styrke samarbejdet med NGO’er og frivillige organisationer. Samtidig spiller indsatsen ind i kommunens vision Bevæg dig for livet, der skal forbedre sundhedsprofilen blandt kommunens borgere.

BROEN Tønder er en lokal frivillig organisation, der arbejder for, at alle børn og unge kan være aktive i et positivt fritidsfællesskab. Organisationen støtter hvert år cirka 220 børn i kommunen med kontingenter og udstyr, og udbetaler cirka 360.000 kroner.

Bestyrelsesformand for BROEN Tønder og landsformand for BROEN Danmark, Hanne Aalling Risager, glæder sig over aftalen:

– Vi ved, hvor meget det betyder for et barns trivsel og selvværd at kunne gå til sport, musik eller andre fritidsaktiviteter. Med denne aftale får vi et solidt økonomisk grundlag til at fortsætte og udbygge vores indsats i de kommende år. Vi sætter stor pris på, at Tønder Kommune bakker op om vores arbejde, siger Hanne Aalling Risager afslutningsvist.