Officiel flagdag for Danmarks Udsendte den 5. september

Igen i år er Tønder Kommune med til at højtidligholde den officielle Flagdag for Danmarks Udsendte den 5. september.

Flagdag for Danmarks Udsendte

Igen i år er Tønder Kommune med til at højtidligholde den officielle Flagdag for Danmarks Udsendte den 5. september.

Det sker i samarbejde med forsvarsbroderselskaberne i Bredebro, Løgumkloster og Tønder samt kommunes soldaterforeninger.

Dagen indledes med march kl. 11.15 fra P-pladsen på Carstensgade (overfor sygehuset), gennem byens gågade, til Rådhuset på Wegners Plads 2.

Alle er velkommen til at overvære marchen og modtagelsen på rådhuset, hvor der vil være taler ved borgmester Henrik Frandsen, Forsvarsbrødrene og transportminister Benny Engelbrecht. Efterfølgende vil der være nedlæggelse af blomster ved mindepladen for de faldne soldater.

Arrangementet afsluttes med en kort andagt ved forhendværende feltpræst Thorsten Bjerg Christensen, sognepræst ved Hostrup Kirke, og fællessangen ”Altid frejdig når du går”.