I fredags blev det nye coronapas og den tilhørende app præsenteret.

Hvis du installerer appen på din telefon og har opfyldt betingelserne for at få et coronapas, kan du let vise passet frem, hvis du for eksempel skal ud og spise, ud og opleve noget kultur eller ud at rejse.

Der er tre veje til at få coronapasset

  1. Du skal enten være vaccineret for COVID-19 første gang for mere end 14 dage siden eller færdigvaccineret for COVID-19.
  2. Du har været smittet med COVID-19 inden for de seneste 240 dage.
  3. Du er testet negativ for COVID-19 inden for de seneste 72 timer.

Passet virker ved at du downloader coronapas-app’en på din mobiltelefon.

Når du derefter logger ind på app’en opdateres den automatisk og viser, om du har et gyldigt coronapas. Enten fordi du er vaccineret, har haft COVID-19 eller har en negativ test.

Derudover viser coronapas-app’en ingen data om dig, når du bruger den.

Coronapas-app’en og coronapasset kan også bruges, hvis du skal rejse til udlandet. Her vælger man blot visningen ”udlandsrejse” i stedet.

Hvis du har spørgsmål om selve app’en skal du kontakte Sundhed.dk på tlf. 32 42 03 03.

Nummeret er åben for kontakt på alle dage fra 7 - 22.