I næste uge bliver det muligt for borgere, at få foretaget en kviktest på følgende tidspunkter og steder i Tønder Kommune:

• Toftlund Hallerne mandag den 15. februar fra klokken 9.15 til 16.30
• Skærbækcenteret tirsdag den 16. februar fra klokken 9.15 til 16.30
• Tønder Sport- og Fritidscenter onsdag den 17. februar fra klokken 9.15 til 16.30
• Klosterhallen torsdag den 18. februar fra klokken 9.15 til 16.30

Der vil hvert sted være en kapacitet til, at cirka 250 til 300 borgere kan blive testet.

Det er Carelink, som Region Syddanmark har en aftale med, der står for testen. Det er gratis at få foretaget testen.

Man skal være 12 år for at få foretaget en kviktest, og det foregår uden tidsbestilling.

Det er dog ikke alle, der bør få foretaget en kviktest. Har man nogen af nedenstående problemer bedes man booke tid til en pcr test på coronaprover.dk i stedet for at få foretaget en kviktest:

• Tendens til næseblødning
• Sygdomme i næsesvælget
• Ved nyligt brækket næse/efter næseoperation
• Akutte skader eller kroniske tilstande i og omkring næseregionen

Hvis man har symptomer på COVID-19 eller er nær kontakt til en person, der har fået påvist COVID-19, skal man heller ikke bruge en kviktest men derimod få foretaget en PCR test i et testcenter.

Borgmester Henrik Frandsen hilser muligheden for kviktest velkommen:


"Jeg er glad for, at borgerne nu får denne mulighed som supplement til testcenteret i Tønder og de mobile testenheder, vi løbende har rekvireret. Jeg håber, at mange vil benytte sig af tilbuddet, så vi kan fastholde det lave smittetal i Tønder Kommune", siger Henrik Frandsen.

Når man møder frem til test - skal man overholde følgende retningslinjer:

* Man må ikke have symptomer på COVID-19
* Når der er kø, kommer man til at vente udendørs - så husk at være klædt på til det
* Kommer man før kl. 9.15, så skal man vente udendørs
* Der skal anvendes mundbind når man kommer og stiller sig ind i køen
* Der skal minimum være 2 meters afstand til hinanden i køen
* Medbring sygesikringsbevis
* Følg anvisningerne fra personalet

Vær opmærksom på at testpersonalet holder 30 minutters frokostpause, hvor der vil være pause for testningen.