I Tønder Kommune bliver det første lokale vaccinationssted taget i brug den 9. april 2021, hvor ca. 250 borgere bliver vaccineret i Tønder Sport og Fritidscenter. Vaccinationen forsæt-ter den 12. april 2021, hvor ca. 600 borgere bliver vaccineret.

I løbet af april forventes også Toftlund Hallerne, at blive taget i brug.

"Jeg er rigtig glad for, at man som borger i Tønder Kommune nu også kan blive vaccinereret på de lokale vaccinationssteder i Tønder og Toftlund. Det gør tingene meget lettere for rigtig mange borgere i kommunen", fortæller Tønder Kommunes borgmester, Henrik Frandsen.

Det vil være regionens mobile enheder, der står for vaccinationerne, mens medarbejdere fra Tønder Kommune vil være til stede og hjælpe med at tage i mod, og sørge for at man kommer godt rundt på vaccinationsstedet.

"Vi har i den seneste tid være i fuld gang med at forberede opbygningen af vaccinationsstederne i samarbejde med regionen, så vi er klar til at vaccinere de første borgere den 9. april" siger chefkonsulent Peter Michael Jørgensen.

Man kan booke tid til de lokale vaccinationssteder på www.vacciner.dk. Når siden åbner, vil de lokale steder automatisk dukke op, hvis der er tider til rådighed. Der er ikke flere ledige tider til vaccinationen den 9. april i Tønder Sport og Fritidscenter - men der er stadig ledige tider til den 12. april.

Borgere der har fået tildelt en tid til vaccination med Pfizer-vaccinen, ønsker at blive vaccineret, opfordres til at booke tider til den 12. april i Tønder Sport og Fritidscenter.

"Vi bevæger os fremad på listen, over borgere der bliver inviteret til vaccination, og de se-neste meldinger lyder på, at i løbet af ugen efter påske forventes en stor del af målgruppen af +75 årige at have fået en invitation", siger Henrik Frandsen.

Det er sundhedsmyndighederne, der bestemmer rækkefølgen og udsender invitationerne.

Man bliver tildelt en bestemt vaccinationstype i forbindelse med, at man får besked om, at kan booke tid til vaccination. Har man fået tildelt Moderna-vaccinen, er det dog ikke muligt, at bestille tid til vaccination i hverken Tønder eller Toftlund. Det skyldes at Moderna-vaccinen ikke tåler at blive flyttet fra de faste vaccinationscentre i Rødekro og Sønderborg til de lokale vaccinationssteder

Aktuelt er det Pfizer-vaccinen, der anvendes på de lokale vaccinationssteder. Hvis der åbnes op for AstraZeneca vaccinen igen, så kan den også anvendes på de lokale vaccinationscentre, ligesom Johnson & Johnsons vaccine også kan anvendes på de lokale vaccinationssteder, når den kommer til Danmark.